Books by Jakob Knudsen

Jakob Knudsens roman "For livets skyld" følger livet i en jysk landsby, hvor folket er næsten lige så hårdtarbejdende, som arbejdet er hårdt, og rygterne lige så hurtige som de er falske. Jakob Knudsen er kendt for sine realistiske og spændende skildringer af sin jyske hjemegn, og "For livets skyld" skuffer bestemt ikke.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Jakob Knudsens sytten fortællinger om jyder tegner et tidstypisk billede af de egne, han besøgte som foredragsholder i årene 1895-1913. Nogle er fiktive andre er af erindringsmæssig karakter, men alle drypper de af anekdoter og personlighed.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

En ung jurist vender hjem til sin nordjyske barndomsegn efter mange års fravær, hvor hjemstavnen har stået som et paradis i hans erindring. Alt ligner sig selv, men efterhånden som han bliver indviet i de begivenheder, der har fundet sted, siden han forlod egnen, forstår han, at intet er, som han husker, hvis det nogensinde har været det."Et gjensyn" er Jakob Knudsens mesterlige og anmelderroste debut, der markerer starten på et stort og indflydelsesrigt forfatterskab.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Vendelbo-bonden Anders Hjarmsted har fra barnsben fået indpodet en hård, ubestikkelig vilje til retfærdighed. En slægtsstrid om jord får derfor ulykkelige følger.Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer". Han ønskede at forene det kristne livssyn med tidens naturalisme og realisme, som han var stærkt optaget af. Bag de ofte voldsomme handlinger og den forkyndende tone i Knudsens bøger træder hans fascination af mennesket, dets muligheder og dets søgen efter tilværelsens mening frem som forfatterskabets drivkraft og styrke.

Jakob Knudsens "Morgensang" er en af de mest elskede danske salmer med sine storladne rytmer og billeder:Sé, nu stiger Solen af Havets Skjød,Luft og Bølge blusser i Brand, i Glød;Hvilken salig Jubel, skjønt Alt er tyst,Medens Lyset lander paa Verdens Kyst.***Salmen ledsages her af Jakob Knudsens "Aftenvers", "Bryllupssang" og "Vi pløjed' og vi så'de".

Med Gjæring-Afklaring (1902) gjorde Jakob Knudsen et ambitiøst forsøg på at sammenskrive en naturalistisk-realistisk erkendelse af livets sammenhæng med sin kristne overbevisning – en anskuelse af tilværelsen som styret af rent naturlige, ikke-religiøse lovmæssigheder, men dog samtidig båret af guddommelige kræfter. Umiddelbart er det en realistisk, selvbiografisk præget roman, der inddrager faktiske begivenheder fra samtiden og historiske personer som Grundtvig og Georg Brandes. Men under den realistiske overflade udfoldes en højt reflekteret symbolik, der omhandler tilværelsens grundlæggende meningsløshed eller meningsfylde.I lighed med Jakob Knudsen har romanens hovedperson Karl Wintrup haft en grundtvigsk opvækst. Han har fået hjemmeundervisning hos sin onkel, den grundtvigske præst Jørgen Nordbye, hvis børn også har været hans legekammerater. Gennem deres lege dramatiserer børnene det univers af myter og fortællinger, som undervisningen indvier dem i – „enhver Handling, enhver lille Bevægelse i deres Lege betød noget andet og mere end det, den i Virkeligheden var“. Uden for denne ordnede og meningsfuldt tolkede verden befinder sig det kaotiske og meningsløse. I romanens symbolske landskab er disse kaosmagter knyttet til fjorden nær børnenes hjem. Her må børnene ikke lege, og den er derfor aldrig blevet dækket ind og tolket gennem legenes univers. I romanens begyndelse vover Karl sig en vinterdag ned til fjorden og føler sig gennemisnet af angst – ikke fordi han befinder sig i en konkret fare, men over fjordens fremmedhed og ligegyldighed: „Hvor saae det dog hjerteløst ud, dette hvide og hvidblaa, blaalige og mørkeblaa til alle Sider. Og Isens hvide, endeløse Flade – een Ligegyldighed, een uendelig Ligegyldighed for ham og alt, hvad der kom ham ved

Sind (1903) er en voldsom bog om en bondeslægts fanatisme, selvtægt og retfærdighedssøgen indtil det vanvittige. (Store Danske Encyklopædi)

Med Gjæring-Afklaring (1902) gjorde Jakob Knudsen et ambitiøst forsøg på at sammenskrive en naturalistisk-realistisk erkendelse af livets sammenhæng med sin kristne overbevisning – en anskuelse af tilværelsen som styret af rent naturlige, ikke-religiøse lovmæssigheder, men dog samtidig båret af guddommelige kræfter. Umiddelbart er det en realistisk, selvbiografisk præget roman, der inddrager faktiske begivenheder fra samtiden og historiske personer som Grundtvig og Georg Brandes. Men under den realistiske overflade udfoldes en højt reflekteret symbolik, der omhandler tilværelsens grundlæggende meningsløshed eller meningsfylde...Karl lever sig nærmere ind i en sådan moderne og ikke-religiøs livsfølelse, da han rejser til København for at studere. I de naturalistiske kredse, hvor han færdes, deles man om den anskuelse, at livet ikke har nogen anden mening end sig selv. Det omgives ikke af en religiøs horisont, og der skjuler sig ingen mening bag ved eller over livet. Imidlertid viser det sig, at denne anskuelse kan udlægges i forskellige retninger.I en lav og vulgær form for naturalisme bruges påstanden om livets meningsløshed som en begrundelse for at udfylde den absurde tilværelse med tilfældige og ligegyldige nydelser. Denne muntre nihilisme bryder dog sammen under alvorlige eksistentielle kriser, og bag dens blaserte overflade afsløres et større krav om mening, end dens dyrkere har villet være vedkende sig. En ganske anden konsekvens drages i den høje og forædlede form for naturalisme, der repræsenteres af Rebekka Woltersien, en ung kvinde fra det københavnske bourgeoisi. Hun kommer modsat til den konklusion, at når livet ikke rummer anden mening end sig selv, så bør livet sandelig også forme sig overordentligt meningsfuldt. Når det om Rebekka hedder, at hun er „særdeles irreligiøs“ betyder det derfor ikke, at hun står uden for en religiøs forventning. Blot er denne religiøse forventning hos hende rettet mod den nærværende tilværelse, og hendes livsfølelse er således et eksempel på „vildfarende Idealitet“. Da hun og Karl forelsker sig i hinanden, oplever hun derfor også resterne af hans gudstro som en rival: „Nej, Karl – jeg vil ikke dele – jeg vil være Din – Din Gud, og Du skal være min Gud. Hér skal være Himmerig og ingen andre Steder! —“(Dansk Litteraturs Historie)

Da en morgenbader en smuk sommerdag finder en strandvasker neden for Kronborg, regner politiet det for en rutinesag: et selvmord eller en beruset sømand der er faldet over bord. Men snart står det klart, at der er tale om et drab, og for politiinspektør Kristian Swane udvikler efterforskningen sig hurtigt til et mareridt. Sagen viser sig nemlig at have forbindelse til Emilie, hans yndlingsniece som er forsvundet - nu på ottende døgn - sammen med sin kæreste, en højt profileret og kontroversiel klimaforsker. Mens Kronborg er rammen om de sidste hektiske forberedelser til en international klimakonference, arbejder Swane om kap med tiden. Det skal vise sig, at han har stukket hånden i en hvepserede af forsker jalousi, og at der bag uenigheder om klimaproblemerne gemmer sig gamle hemmeligheder og fortielser. Resten er tavshed er tredje, selvstændige bind i en serie om politiinspektør Swane fra Rigspolitiets drabstaskforce og hans team.