Books by Jakob Wolf

Hvis Gud er almægtig og god – hvordan kan det onde så eksistere?

Den skjulte Gud er en religionsfilosofisk undersøgelse af begrebet om en naturlig teologi. Bogen er på én gang et opgør med den traditionelle opfattelse af naturlig teologi som rationel teologi og med åbenbaringsteologiens afvisning af al naturlig teologi.Efter Kants kritik af den rationelle teologi blev det en almindelig opfattelse inden for teologien, at en naturlig erkendelse af Gud er umulig. Med baggrund i Martin Luthers begreb om den skjulte Gud argumenteres der i Den skjulte Gud for, at en naturlig erkendelse af Gud er mulig, og at en sådan erkendelse er forudsætning for kristendommens påstand om, at Gud åbenbarer sig i en bestemt historisk person. Guds eksistens kan ikke rationelt bevises, vi kan derimod godt erfare Gud som det, vi ikke har magt over, men som har magt over os – stjernehimlen over os og kærligheden iblandt os. Gud skjuler imidlertid sit væsen i denne naturlige erkendelse, for også destruktive naturkræfter er en magt over os. Ifølge den naturlige erkendelse af Gud er Gud tvetydig. Kun åbenbaringen kan hæve denne tvetydighed.De centrale navne i bogen er Martin Luther og K.E. Løgstrup, og undervejs behandles også værker af stoikerne, Thomas Aquinas, I. Kant, W. Goethe, S. Kierkegaard, M. Heidegger, R. Bultmann og K. Barth.Jakob Wolf er lektor ved København Universitet, Det teologiske Fakultet, og dr.theol.

Erfaringen af det guddommelige belyses i denne bog med udgangspunkt i den tyske teolog Rudolf Ottos bestemmelse af det guddommelige som et ubegribeligt mysterium, der på en gang er fascinerende og frygtindgydende. Det guddommelige er det ubegrænsede, der ikke kan indfanges i begreber og definitioner, da begreber og definitioner er begrænsende. Det guddommelige kan kun opfattes af følelserne, som har det til fælles med det guddommelige, at heller ikke de kan indfanges i veldefinerede begreber. Det guddommelige er ligesom musik kun noget vi kan opfatte igennem følelsen. Alle ord og begreber kommer til kort, når de skal beskrive oplevelsen fuldt ud. Følelsen af det guddommelige kan ikke begribes, men den kan tydeliggøres ved, at man sammenholder følelsen med beslægtede følelser.

Introduktion til intelligent design teori.

Denne bog handler om de vilkår, religionen er underlagt i det moderne, sekulære samfund. Forfatteren tager udgangspunkt i en forståelse af sekularisering, der er inspireret af den canadiske filosof Charles Taylor (f. 1931) og dennes bog A Secular Age fra 2007.Det er en kendsgerning, at religionen ikke er forsvundet fra de moderne vestlige samfund. Hvordan kan man forklare det, når de moderne vestlige samfund er sekulære, hvilket betyder, at de ikke er baseret på religion? Sekularisering er åbenbart ikke ensbetydende med, at religionen forsvinder. Konsekvensen af den sekulariseringsproces, der har ledt frem til det moderne samfund, er ikke, at det bliver umuligt at have en religiøs livstydning, men at det bliver muligt at være ateist.Det, der er karakteristisk for det moderne menneske religiøst set, er ikke, at religionen bliver opgivet, men at forholdet til det religiøse er uafklaret. Det moderne menneske tror på både sekulariseringen og religionen, men det tvivler også på begge dele.

Perspektivet på gudstjenesten er i denne bog, at den er et kunstværk af sin egen art. Der indgår flere forskellige kunstformer i dette kunstværk: musik, sang, litteratur, teater, arkitektur og billedkunst, men det betyder ikke, at gudstjenesten er et sammenstykket kunstværk. Den er et samlet kunstnerisk udtryk, hvori forskellige kunstformer er integreret i en helhed. Som et kunstværk udtrykker den indtrykket af det guddommelige. Når man deltager i gudstjenesten, kan man blive delagtig i følelsen af det guddommelige og dermed blive forenet med det guddommelige. Følelsen af det guddommelige er fænomenlogisk set på én gang en manifestation af det guddommelige og en forening med det, da vi er ét med vore følelser. Som et kunstværk kan gudstjenesten opfylde det, der er målet med den; at gøre det guddommelige nærværende for os og forene os med det.

Krop og atmosfærer er en introduktion til den tyske fænomenolog Hermann Schmitz, der er den filosof, som i nyeste tid mest konsekvent har gjort op med sjæl/legeme-dualismen i alle dens former og har fremhævet den grundlæggende betydning af den sansende og følende krop for menneskesynet.Siden Platon er der to fejltagelser, der har bestemt menneskesynet i Europa og Nordamerika. Den ene er, at vores krop udelukkende er blevet forstået som det fysiske legeme, naturvidenskaben har beskrevet. Den anden er, at følelser udelukkende er indre, private sjælelige fænomener. Den sjæl/legeme-dualisme, der ligger bag disse opfattelser, er en intellektuel konstruktion, der har som formål, at mennesket skal underlægge sig kroppen og følelserne og beherske dem. Disse to fejltagelser har haft den skæbnesvangre konsekvens, at mennesket er blevet fremmedgjort over for sin egen krop og sine følelser. Det ensidigt beherskende forhold til krop og følelser har bevirket, at vi ikke kan hvile i vores krop eller i den natur, det er vores vilkår at være omfattet af og leve i. Især religionen, moralen og retten har lidt under den traditionelle fejlagtige forståelse af følelserne, da de ifølge Schmitz er rodfæstede og begrundet i følelsen.

Ledsager til K.E. Løgstrups 'Ophav og omgivelse’.”På een af to måder kan vi altså betragte forholdet mellem universet og den menneskelige tilværelse. Enten ud fra vor tilværelse. I så fald reduceres universet til omgivelse for den. Eller ud fra universet. I så fald er den vort ophav … Opfattelsen af vor stilling i kosmos er udslaggivende for hvilken kultur vi får.”K.E. Løgstrup: ’Ophav og omgivelse’Løgstrup gjorde ikke meget ud af at redegøre for sammenhængen mellem de fænomenologiske analyser, der udgør hans bøger. Ophav og omgivelse er ingen undtagelse. Spørgsmålet om sammenhængen skærpes oven i købet i denne bog i forhold til hans andre bøger af det forhold, at Løgstrup ikke selv nåede at gennemredigere den. Den er udgivet posthumt af en udgivergruppe.'Mennesket i universet'  er en ledsager til 'Ophav og omgivelse', der indeholder en redegørelse for den uudsagte sammenhæng og en forklarende udfoldelse af de kompakte analyser. Det er den klassiske idé om en trinstige i naturen, der i moderne udgave udgør rammen for sammenhængen mellem de adskilte analyser. Derudover redegøres der for det opgør med traditionen, Løgstrup løbende udfolder i værket, især hans forhold til Kant, Heidegger og Lipps klarlægges.

Denne bog er en samling af en lang række af de mange artikler dr.theol. Jakob Wolf gennem årene har udgivet i forskellige bøger og tidsskrifter.

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.

Den naturlige kærligheds etik, der er inspireret af Luthers og Løgstrups etiske tænkning, sættes i bogen i forhold til blandt andet Kants pligtetik, Stuart Mills nyttetik, Kierkegaards etik og den moderne bioetiske diskussion, der er overvejende nytteetisk orienteret.