Books by Jan Kampmann

Læring er et fænomen, som i stadig stigende grad forbindes med daginstitutionsområdet. Mange anser OECD's PISA-undersøgelser som startskuddet, og siden er læreplanerne kommet til. Derudover har også fænomener som Ny Nordisk Skole, heldagsskolen og diverse samtænkninger skubbet bag på tendensen til at bringe dagtilbuddene i tættere kontakt med skolen. Og på pædagoguddannelsesområdet er begrebet læring også for alvor kommet på banen. Eksempelvis er læring indskrevet i den nye uddannelsesreform i en grad, som ikke tidligere er set.Ideen med denne bog er at forsøge at gribe denne dagsorden ved at opstille en række diskussioner af, hvorvidt man kunne foretage en pædagogisk erobring af læringsbegrebet, så det optræder på sin egen måde - og i sin egen ret - i den daginstitutionelle kontekst.Bogens kapitler er delt ind i fire overordnede temaer:- Det generelle forhold mellem læring og pædagogik- Læringens forbindelse til hverdagslivet- Læringens forbindelse til dokumentation- Relationen mellem leg og læringLæring er tilsyneladende kommet for at blive. Men hvad betyder det for pædagogerne? Og for børnene for den sags skyld? Hvilken strategi er den mest hensigtsmæssige? Skal daginstitutionerne overtage skolens læringsbegreb? Eller skal man sætte sig til modværge og i stedet nægte at invitere læringen inden for i børnehaven? Bogen giver ingen konkrete svar, men vækker til eftertanke med en række kapitler, der sætter fokus på læringens dilemmaer, udfordringer og paradokser.

På flere måder er nutidens samfund blevet indrettet sådan, at de yngre børn i hverdagen i vid udstrækning lever i parallelle verdener til de voksnes. Opdelingen af den fysiske verden følges af manglende indsigt, sansning og erfaring med den verden og de steder, man ikke kender eller kun kender i begrænset omfang. Dette gælder uanset, om man betragter det fra børnenes vinkel eller fra de voksnes. I hverdagen har børn og voksne kun begrænset indsigt i hinandens liv. Til gengæld forsøger vi gennem alverdens medier (tv, radio, video, internet, mobiltelefon, osv.) at binde det adskilte sammen på nye måder. Samtidig kan medierne også siges at føre børn og voksne ind i adskilte verdener og separate kredsløb.I antologien bidrager en række fagpersoner, der til dagligt beskæftiger sig med børn, barndom og barndommens mangfoldige steder. De har fået frie hænder til hver især at belyse en række forskellige spørgsmål, der relaterer sig til den problemstilling, der er skitseret med begreberne; steder til børn - børns steder. Dette har resulteret i en række indbyrdes forskellige artikler, som hver har deres blik på hvad der foregår, mange af de steder børn opholder sig og færdes. Bag artiklernes forskellige vinkler og betragtninger, ligger dog et relativt ensartet syn på børn. Det børnesyn de forskellige bidrag på forskellig måde repræsenterer, kan kort formuleres sådan: Børn er sociale og kulturelle aktører, der i aktivt samspil med omgivelserne indvirker på de steder og mennesker, der omgiver dem. Børn er symbolsk kreative og de omformer og indvirker på det, de voksne har produceret til børnene. Kort sagt; de gør noget ved "det hele". Det er dog langt fra altid, at indretningen og organiseringen af steder til børn reflekterer og anerkender dette.  Den trykte bog hos forlaget.

Næsten alle danske børn går i daginstitution og tilbringer en stor del af deres liv der. Kvaliteten i dagtilbuddet spiller naturligvis en afgørende rolle for børns trivsel og muligheder for at lære. Når børn får muligheder for at deltage i meningsfulde aktiviteter og samspil, har det afgørende betydning for deres læring og udvikling. Pædagogiske læreplaner og strukturerede aktiviteter får stadig mere plads i vores daginstitutioner, og derfor bliver det særlig vigtigt at diskutere, hvad der menes med læring, og hvordan den understøttes bedst muligt. I denne bog ses læring ud fra et sociokulturelt udgangspunkt, dvs. som en integreret del af børns livsprocesser. Forfatterne belyser ud fra forskellige vinkler en række aktuelle udfordringer, som optager danske daginstitutioner. Blandt disse er integration af børn med særlige behov, udvikling af daginstitutionens sproglige, fysiske og relationelle læringsmiljø samt udvikling af den pædagogiske faglighed. Bogen har fokus på børns deltagelsesmuligheder og personlige erfaringer med, hvad det vil sige at være barn i den konkrete sociale situation. Der er også praksisnære bud på, hvordan vi bedst understøtter børns følelsesmæssige og sociale udvikling og deres læreprocesser i daginstitutionens hverdag. Læring og udvikling i daginstitutioner henvender sig til alle, der beskæftiger sig med børn, læring og læringsmiljøer i daginstitutioner og er engageret i at sikre kvaliteten i vores dagtilbud.

Bogen udkom i anledning af, at den tyske sociologiprofessor Oskar Negt blev udnævnt som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter. Modet til fremtiden rummer en levnedsbeskrivelse og nyoversatte tekster fra Negts egen hånd, en bibliografi over hans bøger og alle publikationer på skandinaviske sprog samt en større samling artikler af danske Negt-kendere.  Forfatterne har opdelt artiklerne i to hovedområder, hvor Negt har haft indflydelse i Danmark. Samfundskritik og erfaring behandles i første del, herunder bl.a. arbejdet som begreb, fagforeningsforskning, medier og offentlighed - i anden del behandles Uddannelseskritik og læreprocesser, herunder bl.a. individuelle og kollektive læreprocesser samt socialisations- og kulturprocesser bag uddannelsespolitikken.  Bogen søger at tage Negts tanker op på ny for at vise, at hans samfundskritik i høj grad aftegner fremtidens temaer; at modet til fremtiden udspringer af kritisk omgang med nutiden.

The Nordic child is often considered competent: as a family member, a pupil, a consumer or a citizen. Looking more in depth, one finds that the idea of the competent child is intimately linked to the modern project and to ideas of children as rational "beings"; children in their own right. What, then, are the implications for the present time with its constant questioning of the mere concept of modernity? Is "the competent child" a proper tool for understanding children in a fragile, porous world order? Does it create a false understanding of the state of the world, of the child, of childhood and of generational structures? Could it even be a hindrance as far as the viewing of children as proper humans is concerned? Maybe it is time for a new understanding, beyond the competent child?  This book is the result of an intense debate within the NordBarn research network, funded by the Nordic Research Academy for five years.. The contributors are researchers from Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden, representing several disciplines, such as pedagogics, social work, ethnology and media studies. The book consists of four parts focusing on child policies and child participation, school and day care, market and consumption, and finally an attempt to rethink the concept of becoming-child in the new millennium.  The book addresses childhood researchers and their university level students throughout the Nordic countries, as well as in other parts of the world. The aim is to contribute to a more general international debate on the fundamental shifts that our understanding of children and childhood are at present undergoing.. The Nordic case has a lot to contribute to the understanding of childhood and childhood concepts in other parts of the world.