Books by Janne Hedegaard Hansen

Inklusionsvejlederen 1 ? udvikling af fællesskaber behandler primært, men ikke udelukkende, udviklingsprocesser i det almenpædagogiske felt. I løbet af 11 kapitel kommer denne antologi omkring, hvordan man som intern ressourceperson vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre i problemstillinger, hvor et barn eller et ungt menneskes deltagelse i de almene fællesskaber er i fokus. Bogen ser på gennemgribende forandringer i skolens organisation og kultur og kommer omkring emnerne kollegial coaching, narrativ team-refleksion, forældresamarbejdet, det tværprofessionelle samarbejde, multikulturelle udfordringer, undervisningsdifferentiering, co-teaching, sociale færdigheder, elev-lærer-relationer samt inkluderende klasseledelse.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Leder: Inkluderende fellseskap”Samarbejde som indsats i udvikling af inkluderende læringsmiljøer” af Janne Hedegaard Hansen”Inkludering – et verktyg för skolen?” af Gunilla Lindqvist”Og alle vil se, at da er du nederst” af Sigrid RamdelEtiskt lederskap i ôvergangen mellem förskola og skola” af Marita Cronqvist og Ellinor Skaremyr”Kommentar: Inkludering i Kompetanseløftet” af Lars Arild Myhr

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Spiller I hinanden bedre i ledelsesteamet?Af Signe Bonnén og Janne SkakonDenne artikel sætter fokus på, hvordan man kan styrke og opbygge tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet. De gode relationer sættes under pres i en travl hverdag, og lederen må derfor være en relationsskabende rollemodel. I denne artikel får du inspiration til, hvordan man ved at styrke tillidsfulde og åbne relationer i ledelsesteamet kan skabe en bedre hverdag for teamet selv, medarbejdere og børnene.Ledelse og professionelle fællesskaber i FGUAf Micki Sonne Kaa Sunesen, Jonas Sprogøe, Suna Christensen og Laila Colding LagermannDenne artikel handler om bedre møder, og hvordan facilitering kan erstatte styring på dine møder. Artiklen giver konkrete tips til, hvordan man får det bedste ud af de møder, man har ansvaret for, herunder bl.a. vigtigheden af forberedelse, opmærksomhed på selve mødeformen og vigtigheden af at få alle deltagere i mødet til at tale sammen.Skal vi danse det næste personalemøde som en ballet?Af Lise Bech AndersenDenne artikel beskriver Kærbyskolens arbejde med at blive profilskole i æstetiske læreprocesser og de strategiske tanker, skolens ledelse har gjort sig i forhold til at lede en æstetisk profilskole i arbejdet med æstetisk dannelse, og hvad det har betydet for ledelsesopgaven. Et vigtigt mål har været, at æstetikken skal danne ramme om inkluderende fællesskaber, hvor alle elever oplever at blive set, hørt og forstået.Samarbejde om inklusion: Et spørgsmål om skolekultur og ledelse af flerfagligt samarbejdeAf Mette Molbæk, Janne HedegaardHansen, Charlotte Riis Jensen og Maria Christina Secher SchmidtDenne artikel handler om vigtigheden af at kvalificere den undersøgende skolekultur og det flerfaglige samarbejde for at styrke og fremme den inkluderende skole. Forfatterne argumenterer for, at der er behov for en ny samarbejdsforståelse og -praksis med plads til forskellige fagligheder og perspektiver.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Skoler, der arbejder med co-teaching, har som mål at øge alle elevers læring, tilgodese flere individuelle læringsbehov og understøtte elevernes oplevelse af at være inkluderet i klassens sociale såvel som læringsmæssige fællesskab. Samtidig gives der mulighed for at forbedre undervisningskvaliteten og skabe faglig stolthed. Arbejdet med co-teaching kan dermed være med til at skabe en oplevelse af at arbejde meningsfuldt og passioneret med at bidrage til et formål, der er større end de enkelte involverede: Alle børns oplevelse af at høre til og udvikle sig fagligt.Som flere af kapitlerne i denne bog understreger, kræver co-teaching nøje planlægning, systematik, vilje og målrettethed samt et velfungerende teamsamarbejde med fokus på alle elevers læring, trivsel og dannelse. Når co-teaching lykkes, gavner det til gengæld ikke bare den enkelte elev, men hele klassen. Det gavner ikke bare den enkelte professionelle, men hele teamet - og det gavner ikke bare det enkelte team, men hele skolen.Bogen er sammensat af bidrag fra forskere og praktikere med stor viden om og erfaring med co-teaching. Alle forfattere har på den ene eller den anden måde været dybt involveret i implementeringen af co-teaching i en dansk kontekst. Bogen indledes med et kapitel af professor Marilyn Friend, der gør status på begrebet. Bogens øvrige kapitler berører vigtige temaer, eksempler, idéer og redskaber, der kan være en hjælp, når man som skole gerne vil godt i gang med co-teaching som en samarbejdsform, der styrker samarbejdet om alle elever.Om serienSerien Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar. En inkluderende læringskultur opstår i et samarbejde mellem alle skolens aktører, og denne serie imødekommer de problemstillinger og udfordringer, der kan opstå på flere forskellige niveauer: fra individ til skolen som helhed. Målet for inklusionen er, at den på længere sigt bliver unødvendig. At læringsfællesskabet omfatter alle elever som fuldgyldige medlemmer, og at den enkelte elev oplever at bidrage til og betyde noget i klassens fællesskab - både fagligt og socialt.Bøgerne i serien belyser inklusionens teori og praksis ved blandt andet at:Omsætte aktuel viden og forskning på området til konkret praksisInspirere til at etablere en fælles udvikling i en inkluderende retningAnlægge et ressourceorienteret blik på elever og undervisningSerien henvender sig til lærere og ledere i folkeskolen, undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse og andre, der har et medansvar for at etablere et inkluderende læringsfællesskab.

Mange pædagoger og lærere opfatter krav om dokumentation som endnu en opgave, et rent administrativt anliggende, som tager tiden fra den pædagogiske opgave. Sådan behøver det imidlertid ikke at være! Den narrative dokumentationsmetode gør dokumentationsarbejdet til en integreret og meningsfuld del af det pædagogiske arbejde i skoler og institutioner. Gennem de professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problem- og løsningsforståelser, som pædagogen eller læreren tænker og handler ud fra i sit pædagogiske virke. Den er således et godt redskab til at udforske egen praksis. Den narrative metode bidrager desuden til udvikling og kvalificering af den pædagogiske indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet. Janne Hedegaard Hansen viser, hvordan man kan arbejde med metoden i praksis, og præsenterer de teoretiske og videnskabsteoretiske forudsætninger for metoden. Bogen henvender sig til studerende på lærer- og pædagoguddannelsen, diplom- og andre videregående uddannelser inden for det pædagogiske felt.