We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Jenny Fagerlund

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    by Jenny Fagerlund
    £12.49 - 10.49

    Tre vidt forskellige kvinder i samme lille by. Men måske har de mere til fælles, end de tror?Johanna er netop flyttet med sin familie til den lille, idylliske by Båstad i Skåne. Endelig har hun tid til at arbejde på den roman, hun altid har drømt om at skrive. Men det nye liv på landet er slet ikke, som hun havde forestillet sig. Er hele flytningen i virkeligheden én stor fejltagelse?Alex satser alt på en karriere som influencer – og hun nyder det. Lige indtil hun afslører kæresten i at være utro. Da hun derpå flygter ud til familiens sommerhus, indser hun, hvor ensom hun i virkeligheden er. For på trods af 300.000 følgere på Instagram, har hun ingen at gå til, når livet gør ondt.Mona er modvilligt gået på pension efter 40 år som stewardesse. Men hvad der burde være en vidunderlig tid, viser sig at være det stik modsatte. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre med al den fritid, og hvem er hun egentlig uden et arbejde?De tre kvinder mødes tilfældigt, og hvad der kunne være endt som et flygtigt møde, bliver i stedet begyndelsen på noget nyt …

  • Save 35%
    by Jenny Fagerlund
    £15.49 - 12.99

    Hvor godt kender man sine nærmeste?Da Moas elskede farmor dør, arver hun overraskende lejligheden på det mondæne Södermalm i Stockholm. Og det er ikke det eneste, hun får, hun får også ansvaret for farmorens storpuddel, Iris.Lejligheden er slidt og overfyldt med gamle møbler, og den sørgende hund vil ikke tage mad til sig. Moas første reaktion er at sælge lejligheden og finde et nyt hjem ti l Iris. Men hvad der i begyndelsen først lignede bøvl og besvær, ender med at give Moa en følelse af hjemme og godt selskab, noget hun har savnet uden rigtig at være klar over det. Lidt efter lidt går det op for Moa, at hendes liv indtil nu har drejet sig om at tilpasse sig kæresten og leve op til andres forventninger. I farmorens lejlighed begynder hun lige så stille at opbygge sit eget liv. Det liv, hun egentlig gerne vil leve.Men som tiden går, dukker der mystiske breve og andre afsløringer op. Moa må indse, at hendes billede af farmoren ikke rigtig passer medvirkeligheden, og at Moa ikke er den eneste, der har levet med hemmeligheder. Mit hemmelige liv er en varm og fængslende fortælling om hemmeligheder, som påvirker vores liv mere end vi aner, og om at tage sig selv og egne værdier alvorligt.Mit hemmelige liv er den 4. af Fagerlunds bøger, der udkommer på dansk.JENNY FAGERLUND (1979) bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast og læser alt, hvad hun kommer i nærheden af, der er feelgood. Hun har udgivet fem relationsromaner på forlaget Norstedts i Sverige: Drömstigen, Med hälsning från Båstad (Hilsen fra Båstad), 24 goda gärningar (24 gode gerninger) og Ett litet steg på vägen (Et lille skridt på vejen) og Mitt hemliga liv (Mit hemmelige liv).

  • Save 35%
    by Jenny Fagerlund
    £15.49 - 12.99

    Nogle gange er man nødt til at rejse ud for at finde hjem. Stella arbejder som koordinator på et rejsebureau i Stockholm og trives i sit fredelige arbejde. Særligt fordi hendes privatliv ikke er specielt fredeligt. Hun er enlig mor, og hendes syvårige søn Felix har det ikke let i skolen. Han bliver holdt udenfor og får ofte skylden for konflikter. Da rejsebureauet bliver pålagt effektiviseringer og får en tur i konsulentmaskinen, er freden forbi. Stellas stilling ændres i omlægningerne af firmaet, og hvis hun ikke vil miste sit arbejde, er hun nødt til at sige ja til at rejse rundt og vurdere hoteller og oplevelser i Norden. Ikke nogen nem opgave for en enlig mor. En af hendes nye opgaver er at afprøve et nyt koncept på det nyrenoverede højfjeldshotel i Fröliden. Stellas første indskydelse er at sige nej tak til opgaven, men efter endnu en hændelse på skolen, der gør Felix ulykkelig, får hun nok. Sammen begiver de sig af sted mod fjeldet, for måske er denne rejse den mulighed og pause, de begge har brug for? Et lille skridt på vejen er en charmerende, varm og hyggelig feelgood-bog, som dufter af efterårsblade, modne bær og te på termokander.

  • Save 35%
    by Jenny Fagerlund
    £15.49 - 12.99

    Juleaften for to år siden var den værste dag i Emmas liv. Den aften mistede hun sin mand, og siden har hun haft mere end svært ved at finde mening med sit liv. Skyldfølelsen er ved at slide hende i stykker, og hun kan ikke slippe tanken om, at hun måske kunne have reddet hans liv. Juletiden med al dens hjemmebag og varme gløgg er blevet en lidelse, som bare gør det hele meget værre. Emma driver en lille butik med brugskunst og boliginteriør midt i Stockholm. Før i tiden betød butikken alt, men nu har hun vanskeligt ved at finde motivationen. Det er slemt nok, at butikkens økonomi efterhånden er temmelig anstrengt, men værre er det, at Emma nærmest er ligeglad. En aften, da hun er på vej hjem, støder hun bogstaveligt talt ind i en ældre mand. Han er faret vild i snestormen, og hun beslutter sig for at følge ham hjem. Den aften fødes der en idé i Emma: Hun vil gøre 24 gode gerninger. En for hver dag frem til juleaften. Normalt lever Emma et farveløst og måske lidt ensomt liv, men i løbet af de næste 24 vinterlige decemberdage møder hun en lang række fremmede, som alle, på forskellig vis, har brug for en god gerning. Langsomt samler en lille aparte gruppe sig omkring Emma og butikken, og næsten umærkeligt begynder tilværelsen at forandre sig. Men mørket bor stadig i hende, og er hendes gode gerninger nok til at jage det på flugt? Og hvordan ser hendes liv ud, når hun vågner op juleaftensdag? 24 gode gerninger er en varm, alvorlig og romantisk fortælling om, hvor ensom julen af og til kan føles, og hvor svært det kan være at komme videre. JENNY FAGERLUND er født i 1979 og bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast, og hun læser alt, hvad hun kan få fingrene i. I Sverige har hun udgivet fire relations-romaner: Drömstigen, Med hälsning från Båstad (på dansk: Hilsen fra Båstad), 24 goda gärningar og Ett litet steg på vägen.

  • Save 35%
    by Jenny Fagerlund
    £15.49 - 12.99

    Endelig. Linda har landet et suverænt job på et af Europas førende livsstilsmagasiner. Nu kan hun endelig sige op og forlade sine konspirerende kolleger på bladet i Stockholm, flytte til London og leve sine drømme ud. Hun har arbejdet hårdt for at komme så langt, og selv hendes ellers så uimponerede mor virker tilfreds. Men da jobtilbuddet i London i sidste øjeblik bliver trukket tilbage, står hun pludselig uden job. Linda bliver fuldstændig grebet af panik. Hun vælger ikke at fortælle nogen om sin ydmygende situation og foregiver, at hun stadig skal flytte. Kun hendes kæreste Frank og hendes bedste veninde Helena får sandheden at vide. Problemet er bare, at hun nu skal finde et sted at være, hvor ingen kender hende, og hun aner ikke, hvor hun skal tage hen. Et fødselsdagskort fra hendes moster i Båstad viser sig at være redningen. Godt nok er det en moster, hun ikke kender, og som hendes mor har brudt med mange år tidligere. Men hvem vil kunne finde hende i Båstad? Planen er perfekt. I Båstad står tennisugerne for døren, og Linda bliver draget ind i festlighederne. Men jo mere hun lærer sin moster og sine nyfundne venner at kende, jo mere går det op for hende, at ikke alt er, som det ser ud. Hvorfor brød moren med mosteren? ... Og hvorfor ringer Frank aldrig?Jenny Fagerlund er født i 1979 og hun bor i Stockholm med mand og fire børn. Hun arbejder som freelancejournalist på flere aviser og magasiner. Hun er en ægte feelgood-entusiast og hun læser alt hvad hun kan få fingrene i.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.