Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Helstedgaard er en slægtskrønike om den stolte tysker Peter Kämper, der mister sin familie under første verdenskrig og kommer til Danmark for at bygge en ny tilværelse op i Randers. Vi følger forvandlingen af Peters stolte, tyske sind til pragmatisk dansker - og ikke mindst hvordan han vakler i forhold til nazismen, før hen endelig vælger side.Knud Mogensen, Randers Amtsavis: ”Forfatteren har på fantastisk vis skrevet lokalhistorie, danmarkshistorie samt udviklingen i Tyskland og Europa i årene frem til 1945, ind i en forrygende fiktiv fortælling med udgangspunkt i, den engang så storslåede ejendom, Helstedgaard.”Claus Grymer, Kristeligt Dagblad: ”Bach Andersen evner at skabe personer, der lever i en grad, så man næsten ser dem for sig og rives med af det, der berettes om dem. Helstedgaard er en kvalificeret fortællers værk, underholdende - og mere end det."
Forfatteren understreger selv, at “Helstedgaard” er fiktion. Men i denne bog fører Jens Bach Andersen sine læsere til en række andre kendte lokaliteter på Randers-egnen – Fiskergaarden, Kærsminde, Gjessinggaard, Valdal, Svallinggaard, Fussingø og Overgaard er blot nogle af dem. Og man får så levende personskildringer, at man næsten synes at kende de mennesker, der boede på disse store gårde. Hertil spring til selve Randers – sågar med “referater” af møder i den velkendte propagandakomité! Man kan også følge den skæbne, Danmarks sidst anlagte privatbane mellem Viborg over Faarup til Mariager fik. Handlingen i “Helstedgaard” begynder i 1915 og strækker sig i kronologisk orden frem til 1945, suppleret med skildringer fra 2017 og 2018. Forfatteren har på fantastisk vis skrevet lokalhistorie, danmarkshistorie samt udviklingen i Tyskland og Europa i årene frem til 1945 ind i en forrygende fiktiv fortælling med udgangspunkt i den engang så storslåede ejendom, Helstedgaard
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.