We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Jens Christian Grøndahl

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Jens Christian Grøndahl
    £8.49

    "Indian Summer" er den midaldrende forfatter Augusts blødt modulerende og ironiske jeg-fortælling om hans livs og forfatterskabs forlis.Det er længe siden han holdt op med at skrive, men til en reception for genudgivelsen af hans debutroman møder han sin ungdoms kærlighed, fotografen Alma. Det sætter gang i en strøm af erindringer om den stormende forelskelse, der forvandlede sig til manddommens resignation, da Alma forlod August til fordel for hans ven kunstmaleren Gustav."Køb den. Læs den. Det er et helstøbt kunstværk ... Så fornemt, så færdigt, at det er sjældent på dansk."- Niels Højlund, Ekstra Bladet"Jens Christian Grøndahls gennembrud til læserne ... Det er verdens ældste historie, drømmen om en kvinde - der drømmer om en mand. Men Grøndahl fortæller den som var det første gang, i en prosa der ejer kraften til at suge læserne til sig. Der er i Grøndahls sprog ligesom i hans kvindepsykologi mindelser om H.C. Branners prosa, når den var bedst."- Thomas Bredsdorff, Politiken"... en kærlighedsroman, en kunstnerroman og en postmoderne eksistensroman. Den kvalitet ligger i sammenvævningen af disse niveauer og i den enkle, men intense sprogføring."- Pil Dahlerup, Information"... en intens og hypnotiserende roman."- Hans Andersen, Jyllands-Posten

  • by Jens Christian Grøndahl
    £8.49

    Hvorfor skal en kvindes liv altid handle om en mand?ET ANDET LYS er en roman om kærlighedens minefelt, en skilsmisseroman om at blive forladt og om at finde sig selv.Da den 56-årige advokat Irene Beckman bliver skilt, tager hun sin tilværelse op til revision. Samtidig med at hendes komfortable liv går i opløsning, sætter hun sig for at finde sin jødiske far. Mødet med ham og en ung flygtning bliver til en ny begyndelse for Irene.Vinder af BG Banks Litteraturpris 2003."Irene Beckman er en af den slags romankvinder, som lever i læseren, efter at man har lukket bogen."- Politiken "Med sin melankolske tone lykkes det for Grøndahl at slå en streng an i os alle."- Het Financieele Dagblad

  • by Jens Christian Grøndahl
    £4.49

    Begivenhederne i VIRGINIA tager deres udgangspunkt en sommer under besættelsen, hvor tre menneskers livsbane tilfældigt mødes: En 16-årig ung pige på sommerophold ved Vesterhavet, en nedstyrtet engelsk pilot og en dreng, der senere bliver til bogens fortæller. "en kun små 100-siders roman - men med langtidsvirkning."- Litteratursiden"stilsikkert og smukt"- Erik Skyum-Nielsen, Information"'Den nydes i ét drag, mens tankerne bølger."- John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet "Grøndahl skriver enkelt og usentimentalt om følelser og indre verdener i denne lille fortælling, der får selv Tjekhov til at virke overlæsset.- The GuardianJens Christian Grøndahl (f. 1959) er en anerkendt dansk forfatter, der blandt har modtaget Herman Bangs Mindelegat og De Gyldne Laurbær. Hans bøger er blevet udgivet i mere end 30 lande, hvoraf flere af dem desuden er blevet dramatiseret.

  • by Jens Christian Grøndahl
    £4.49 - 8.49

    Den prisbelønnede forfatter er tilbage med en ny børnebog efter sin anmelderroste børnebogsdebut Med Bedstemor i tidens labyrint. Denne gang tager Jens Christian Grøndahl fat på intet mindre end Homers Odysseen, som han genfortæller i børnehøjde. Rammen for fortællingen er den 8-årige dreng Ole, som bor sammen med sin mor og far. Faren er kaptajn og derfor væk på havet i længere perioder, og historien handler netop om en af de perioder, og hvordan Ole oplever savnet af sin far i de 8 uger, han er væk.En dag fører Oles gåtur hjem fra SFO’en ham ind i hr. Astrakans mystiske antikvitetsbutik. Her åbner sig en helt ny verden for Ole fuld af eventyr og fantasi, og pludselig går de 8 uger meget stærkt. Hr. Astrakan fortæller Ole den dramatiske beretning om Odysseus, og hvordan hans søn, Telemachos, måtte undvære sin far i 20 år. Der opstår et fint bånd mellem Ole og hr. Astrakan, som forstår Oles savn, og hvordan han kan hjælpe ham. Ole elsker hr. Astrakans fortællinger og får ligefrem svært ved at adskille Odysseus’ rejse fra sin egen virkelighed og hverdag. Bogen er illustreret i farver af den anerkendte billedkunstner Martin Bigum.

  • by Jens Christian Grøndahl
    £4.49 - 10.49

    Nina på 7 år har et nært forhold til sin Bedstemor, som hun ofte besøger efter skoletid. Bedstemor havde en hjerteveninde, der også hed Nina, men som hun ikke har set siden krigen. En eftermiddag falder Bedstemor ned ad trappen og forstuver sin fod. Af frygt for at hun skal havne på plejehjem, "flygter" de ned ad kældertrappen og havner i Bedstemors baggård, der er forvandlet til krigstidens København. Her møder de Bedstemor og hendes jødiske hjerteveninde som skolepiger.Med Bedstemor i tidens labyrint handler om Anden Verdenskrig set med et moderne barns øjne. Den fortæller om relationer mellem mennesker på tværs af generationer, hvor fortid og nutid forenes.OM BOGEN"Med bedstemor i tidens labyrint er en sikkert skrevet fortælling – holdt i et langsomt tempo. Stemningsfuld, som lurmærket Grøndahl. Og på sin egen stilfærdige og altmodische måde en fin fortælling." - Berlingske

  • by Jens Christian Grøndahl
    £7.99

    Bogen handler om to meget forskellige temperamenter - den lidt indolente, navnløse jeg-fortæller, og den rastløse, oplevelseslystne Sonja. Tilfældigt mødes de to, og gennem ham får læseren historien om en kvindes involvering i tysk terrorisme i 1970'erne. Jens Christian Grøndahl læser selv sin spændende roman højt.

  • by Jens Christian Grøndahl
    £7.99

    Ægteparret David og Emma er i slutningen af fyrrerne. David er advokat, og han mødte, da han var ganske ung, sin kommende hustru, den engelske kunststuderende Emma, under et studieophold i London. Hun flyttede med ham til Danmark og har undervejs i livet skruet ned for sine egne karrieredrømme. Da deres datter Zoë, der går på kunstakademiet, skal have sin første separatudstilling, bringer det fortrængte og forliste drømme op til overfladen. Og da Zoë samtidig har fået en ny, pakistansk og muslimsk kæreste, bliver David tvunget til at forholde sig til sin jødiske baggrund, som han har gjort alt for at lægge afstand til. Pludselig opstår der sprækker i ægteskabet, som viser sig svære at lukke igen.Bogen er indlæst af forfatteren.Berlingske Tidende giver i sin anmeldelse bogen fem stjerner ud af seks under overskriften ”Overbevisende Grøndahl”, og anmelderen fortsætter: ”For pokker, hvor kan han skrive lysende træfsikre billeder på tøvende sindsstemninger og krusende følelsesskift frem med en forståelse for, hvad det vil sige at være menneske, for psykologiens kompleksitet. Og med elegante formuleringer, der forplanter den gennemtærende tjekhovske melankoli til læseren - med hele den bagage af intime usikkerheder og vakkelvorne selvbilleder, et midaldrende menneske bærer rundt på. Jo, vi er ensomme - men med samhørigheden med andre som eneste lindring."Ekstra Bladet giver fire stjerner ud af seks med vurderingen: "Virtuost velskrivende".Nordjyske skriver: ”En meget smuk bog om to mennesker, der atter finder sammen uden de store ord og mange falbelader – næsten Herman Bangsk stilfærdigt.”

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.