Books by Jens Erik Villadsen

Vi er i året 1953, og stedet er Klosterhede Plantage ved Lemvig.Midt i skoven ligger der en lille skole, og hertil kommer en nyuddannet lærer fra København, Arne Hartelius. Han er vokset op i det milde Nordsjælland, og kontrasten til den ensomt beliggende skole midt i ingenting er kolossal.Nu er vi i året 2020, og Arne bor stadig på skolen i skoven. Skolen blev dog nedlagt for 60 år siden, men han har fået lov at blive boende.Om årene mellem de to årstal har han fortalt til Jens Erik Villadsen, og de er nu beskrevet i denne bog.Det er historien om den store kærlighed til naturen, især fuglene, som Arne har observeret og talt op månedsvis i alle årene - ja helt fra han var fem år.Det er også historien om, hvordan skolegangen var i en lille landsbyskole i 1950-erne.Vi får eksempler på, hvordan han oplevede den vestjyske kultur og humor. I mange år var han kirkesanger i to af egnens kirker, og sangen dyrker han stadig ved at samle folk, der deler hans passion.Alt i alt en fortælling om et menneske midt i den vestjyske skov, som lever af og med naturen.

Bur Sogns Historie - 1. del En serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Sognet var oprindeligt et fattigt hede sogn, dog med noget frugtbart agerland mod syd, grænsende ned til Storåen. Det var også her, sognets gårde var at finde. De var alle fæstegårde under Nørre Vosborg, og var det for manges vedkommende til et godt stykke op i 1800-tallet, da Nørre Vosborg ikke havde tænkt sig at uden videre at opgive fæstevæsenet. Sidst i 1800-tallet ændrede sognet og dets befolkning karakter, idet statsbanerne gennemskar sognet med den nye jernbanelinje fra Holstebro via Vemb og Ulfborg til Ringkøbing og senere til den nye eksporthavn i Esbjerg. Ved Bur holdeplads så den tids matador, Anders Lærke, muligheden for en stationsby. Han byggede flere huse på sin jord her, og snart kom der nye håndværksvirksomheder. Smede, der startede fabrikken Jyden Bur; men også købmand Hansens omfattende virksomheder og flere fulgte. Første del af de tre planlagte bøger om sognehistorien er en overordnet sognehistorie der beskriver sognet fra fæstebonde til selveje, jernbanens betydning for sognet og dermed også de banefolk, der blev en del af sognet. Derudover en kirke- og præstehistorie fra reformationen til sidst i 1900tallet, samt skolehistorien med en fortælling om alle de lærere, der har været ved Bur skole. Posten, telefonen, foreninger, sygekassen, Bur elværk, moser og plantager, jordemødre, læger og dyrlæger, sognefogeder og sogneråd - se registret på vestjyder.dk

"Bur Sogns Historie del 3" er et supplement til del 2, hvor der flere steder står: Afskrift af kildemateriale del 3. I registret kan man se, hvilke adresser/matrikler der er materiale i bogen her. Verner Villadsen har tilbage i 1970erne siddet på det daværende Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og afskrevet kildematerialet, hovedsagelig fra Nørre Vosborgs Godsarkiv. Det er for det meste fæstebreve, aftægtskontrakter, skifter og skøder. Der er også enkelte andre dokumenter så som erstatningen, da statsbanen skar sig igennem sognet i 1870erne. Jeg vil ikke undlade at nævne, at bogen her nok er rettet mod slægtsforskere og andre, der vil gå i dybden med historien, da der ikke er knyttet nogen form for fortællinger til bogen.

Andet bind af en serie på tre bøger om Bur sogn, der i dag er er en del af Holstebro kommune. Verner Villadsen fortæller om sin barndom i Bur Stationsby i 1920erne og hvordan det var at tjene på gårdene i 1930erne. Han fortæller om besættelsestiden i Bur, der oveni knaphed på næsten alt, også måtte igennem to af de strengeste vintre der har været i landet i nyere tid. Det er historien om stationsbyens grundlægger Anders Lærke, og byens udvikling, med en lille fortælling om de fleste der har boet der indtil historien slutter i 1990. Det er en gennemgang af sognets gårde og huse fra sidst i 1600tallet til omkring 1990. Det er historien om, hvordan de fleste gårde i Bur blev frikøbt fra Nørre Vosborg i 1820erne, for ingen at blive opkøbt, da en ny godsejer kom til godset, og mange af dem blev først helt uafhængig af Nørre Vosborg først i 1900tallet. Vi møder enker der var ilde stedt, hvis manden i gården døde, og de derved mistede deres forsørger. En ung rask mand fik så mulighed for at få foden under eget bord ved at gifte sig med enken, selvom han i de fleste tilfælde kunne være adskillige år yngre. Vi hører om de mange børn der fødtes, og hvor mange der igen døde som små. Dem der overlevede skulle deltage i familiens underhold fra den tidligste barndom. Vi følger udviklingen sidst i 1900tallet, da der igen, som 100 år tidligere, skete store forandringer i by og på land, - også i Bur.

Chr. Winkel Olesen fortæller om sit liv i Thyborøn, hvor han er født og har haft sit virke næsten hele sit godt 80årige liv. Han siger: "Jeg vil gerne fortælle nogle erindringer fra min barndom, ungdom og arbejdsliv, samt om min tilværelse senere i livet. Det er på ingen måde en dokumentation for Thyborøn og dens beboeres liv og færden i de mange år; men hvordan jeg husker det, både med en dreng og en mands øjne og ører. Det, jeg fortæller, er måske ikke så detaljeret og i den rækkefølge, det skulle, og som man kunne ønske sig; men det er, hvad der dukker op, når man ikke har ført dagbog, og det skal læses som et tidsbillede gennem firs år."

Arne Lisby Kjær fortæller om barndommen i Fjaltring, ungdomsårene i USA, hvor han arbejdede på flere farme, inden han tog turen på tværs af staterne for at opleve "Guds eget land", som han dog havde delte meninger om. Kort efter hjemkomsten tog han til Beirut og var behjælpelig med opbygning af en kvægfarm, inden han hjemme igen i Fjaltring overtog sit fødehjem, nemlig Sdr. Lisby i Fjaltring.Om de mange år i politik, valgt til Lemvig byråd og Ringkøbing amtsråd for partiet venstre.