We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Jens Kristiansen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    by Jens Kristiansen & Mads Bryde Andersen
    £39.49

    De fleste lønmodtagere på det danske arbejdsmarked har en pensionsordning i kraft af deres ansættelsesforhold - enten via en overenskomst eller som led i en firmapensionsaftale. Mens de offentlige (sociale) pensioner og de private (individuelle) pensionsordninger har en klar systematisk placering i henholdsvis aftale- og offentligretlige regelsæt, er situationen mere kompliceret for arbejdsmarkedspensionerne. De befinder sig i en vanskelig mellemstilling mellem forskellige retsområder, herunder aftaleret, arbejdsret, forsikringsret og offentlig tilsynsret. Denne bog kaster lys over en række centrale spørgsmål vedrørende den aftale- og arbejdsretlige håndtering af arbejdsmarkedspensionerne. Bogens målgruppe er de administratorer, der har ansvaret for disse ordninger, dvs. pensionsvirksomheder, myndigheder og de juridiske rådgivere.Bogen falder i tre dele: - Første del afdækker de komplekse aftalerelationer i kollektive arbejdsmarkedspensioner.- Anden del behandler en række specifikke spørgsmål ved den løbende administration af disse ordninger.- Tredje del analyserer overenskomstparternes og pensionsinstituttets adgang til at foretage ændringer i pensionsordningerne.Begge forfattere er ansat ved Københavns Universitet.Mads Bryde Andersen (f. 1958) har siden 1991 været professor i formueret, og er i dag leder af Center for Pensionsret. Han er tidligere advokat, dr.jur. og har et stort forfatterskab bag sig inden for brede dele af formueretten.Jens Kristiansen (f. 1962) har siden 1999 været professor i arbejdsret. Han er tidligere advokat, dr. jur. og har skrevet en række bøger inden for navnlig det arbejdsretlige og det EU-retlige område.

  • Save 35%
    by Jens Kristiansen & Peter Blume
    £42.49

    I det moderne informationssamfund er persondatabeskyttelse et centralt retligt tema. Persondatabeskyttelse er aktuelt på mange samfundsmæssige områder og må i vidt omfang vurderes under indtryk af den retlige regulering og tradition, der er udviklet på det enkelte område. Dette er også tilfældet på arbejdsmarkedet, hvis forhold reguleres i arbejdsretten.Denne bog tager sigte på at beskrive, hvorledes behandling af personoplysninger er reguleret i ansættelsesforhold, herunder de rettigheder og pligter, som arbejdstagere og arbejdsgivere har.Opgaven med at skrive bogen er på ny søgt løst ved at forene den viden, de to forfattere Peter Blume og Jens Kristiansen for sig har om de to reguleringsområder, hvilket fortsat afdækker en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål.

  • Save 35%
    by Jens Kristiansen
    £120.99

    Bogen behandler den kollektive arbejdsret med fokus på en række klassiske temaer som f.eks. indgåelse og opsigelse af overenskomster, konfliktret i interessetvister og fredspligt i retstvister. Den fremhæver imidlertid også en række nyere udviklingslinjer inden for området, og ikke mindst den voksende rolle som løn- og aftaleforhandlinger spiller på den enkelte arbejdsplads på både det private og offentlige arbejdsmarked. Der belyses løbende det stadig mere komplekse samspil mellem de kollektivt arbejdsretlige regler og det omgivende retssystem, herunder menneskeretlige og EU-retlige forpligtelser.Ny retspraksis er indarbejdet i fremstillingen.

  • Save 35%
    by Jens Kristiansen
    £77.49

    "Grundlæggende arbejdsret" giver en samlet fremstilling af det arbejdsretlige system i fire hoveddele med fokus på:• Grundstrukturen i det arbejdsretlige regel- og processystem, herunder samspillet mellem arbejds- og forvaltningsretlige principper på det offentlige arbejdsmarked og navnlig EU-rettens voksende betydning for dansk arbejdsret.• De grundlæggende principper for det kollektive overenskomstforhold, herunder indgåelse, anvendelse og opsigelse af overenskomster, arbejdsgivers ledelsesret og medarbejderindflydelse samt konfliktret og fredspligt.• Hovedreglerne om det individuelle ansættelsesforhold, herunder diskriminationsforbud, indgåelse af ansættelsesaftaler, forskellige ansættelsesformer, centrale løn- og arbejdsvilkår samt ændringer i og ophør af ansættelsesforhold.• De centrale principper om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med inddragelse af såvel det arbejdsmiljøretlige system som det arbejdsskaderetlige system.

  • by Jens Kristiansen
    £82.49

    Ansættelsesret giver en samlet fremstilling af retsforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med fokus på:• Lønmodtager- og arbejdsgiverbegrebet, samspillet mellem ansættelseskontrakter, overenskomster, lovgivning og menneske- og EU-retlige forpligtelser samt lov- og værnetingsvalg ved grænseoverskridende arbejde.• Grundprincipper for ansættelse, herunder arbejdsgiverens ledelsesret, foreningsfrihed, forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, alder og handicap samt persondatabeskyttelse.• Ansættelse af medarbejdere og forskellige ansættelsesformer, herunder deltidsarbejde, tidsbegrænset arbejde og vikararbejde.• Løn og andre former for vederlag, arbejdstidens omfang og tilrettelæggelse, lønmodtageres fravær ved bl.a. sygdom, fødsel og ferie samt generelle krav til parternes adfærd, herunder respektpligt og loyalitetspligt.• Fremgangsmåde ved ændringer i arbejdsvilkår og parternes stilling ved virksomhedsoverdragelse.• Opsigelse og ophævelse af ansættelsesforholdet, herunder indskrænkninger i arbejdsgiverens adgang til at afskedige og bortvise medarbejdere.Jens Kristiansen er professor i arbejdsret ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og forfatter til en række arbejdsretlige bøger, herunder Den kollektive arbejdsret fra 2014 og Grundlæggende arbejdsret fra 2020.

  • Save 35%
    - The case of Danish flexicurity and European harmonisation of working conditions
    by Jens Kristiansen
    £69.49

    In recent years the Danish flexicurity model has attracted attention from the European Union as a successful way of combining a flexible labour law regime with generous social protection of employees and an active labour market policy. However, the Danish model has itself come under pressure from ever increasing EU harmonisation of working conditions.This book The growing conflict between European uniformity and national flexibility examines the pressure put on the flexible Danish labour law system by EU labour law directives and the case law of the Court of Justice of the European Union (CJEU). The analysis highlights the increasing tension between, on the one hand, the flexibility that the directives aim to allow individual Member States and, on the other hand, the uniform interpretation and application of the principles of which the CJEU is an exponent.The publication is a translation of the title: Aftalemodellen og dens europæiske udfordringerThe book is published with support from Dreyers Fond.

  • Save 21%
    - Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene
    by Jens Kristiansen
    £69.49

    Bogen undersøger, hvorledes den europæiske integration har påvirket den danske aftalemodel og især rollefordelingen mellem overenskomstparterne, Folketinget og domstolene.Denne undersøgelse vedrører for det første de påvirkninger, som følger af, at lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til overenskomstparterne - og for det andet de påvirkninger, som følger af, at domstolene har fået en mere fremtrædende rolle i forhold til både lovgivningsmagten og overenskomstparterne, som led i håndhævelsen af den danske stats EU-retlige forpligtelser.

  • Save 36%
    by Marie-Louise Andreasen, Ruth Nielsen & Jens Kristiansen
    £17.99

    I forbindelse med hundredåret for Septemberforliget, der afsluttede en storkonflikt på arbejdsmarkedet, og hvis regler i vidt omfang er opretholdt og betragtes som dansk arbejdsrets »grundlov«, har Dansk Forening For Arbejdsret taget initiativ til udgivelsen af denne bog, hvor førende arbejdsretsteoretikere og -praktikere har fået lejlighed til at reflektere over jubilæumssituationen.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.