We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Jens Ove Trans

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Smidstrup Bys marker og jorder
    by Jens Ove Trans
    £19.49

    Strandens smedje er fortællingen om den vilde og naturtro jægerstenalder, hvor befolkningen kunne nyde godt af havets overdådighed og den frugtbare natur i oldtidsskovene. Menneskets tilværelse ændrer sig markant ved overgangen til bondestenalderen. Stenalderens bønder rykker bort fra havets ressourcer og tager landet i besiddelse, og skaber på denne vis med varsomme skridt forudsætningerne for områdets landbrugskultur og det gryende samfundsliv.I bronzealderen opstår et udpræget behov for at synliggøre territoriet, hvilket kommer til udtryk ved opførelsen af prægtige kæmpehøje, der endnu troner oppe på højderyggen af byen. På denne vis har bronzealdermenneskerne bundet de indenlandske bosættelser sammen med et nyvundent liv på havet, hvor de store bronzealderskibe kunne fragte mennesker og varer vidt omkring.Den efterfølgende jernalder fremstår til sammenligning med den strålende bronzealder som en kold og regnfuld periode, hvor mennesket begrænser sig og søger sammen som en følge af de krige og magtkampe, der præger store dele af Europa på denne tid. Det hårde jern finder anvendelse som det foretrukne metal, og dette betød, at vi på vores egn kunne deltage i udvindingsprocessen, helt fra optagning af myremalm ude i vores moser til selve smedearbejdet inde i byens værksteder, og jernet sætter dermed dagsordenen for landsbylivet.I vikingetiden tager udformningen af den kendte landsbystruktur for alvor form, ligesom områdets bønder sandsynligvis har været delagtige i den enorme proces med at være vidtberejste handelsmænd og eventyrlystne erobrere. Middelalderens nye trosforhold betyder, at landsbyens tyngdepunkt rykker ud til den nye kirke i Blistrup samtidig med, at landbrugskulturen intensiveres og forstærkes.Reformationen betyder et midlertidigt endeligt for selvejet i landsbyen, og efterlader en struktur, hvor kongerne er eneejere af jorden i Nordsjælland. Denne epoke ebber ud, da reformbevægelserne i 1700-tallet lykkes med at skabe forudsætningerne for bøndernes selveje, og samtidig sår kimen til demokratiets tidsalder, hvor lærdom og medbestemmelse bliver en ledetråd for bøndernes tilværelse, der fører til store omstruktureringer af landsbylivet.Sideløbende med bøndernes udviklingstrang skaber kunstnerkolonier og modens tidsrigtige badeferier forudsætningerne for sommerferie på landet, og derved er en helt ny befolkningsgruppe under skabelse, der på sigt fører til dannelsen af en kystby bestående af bønder og landliggere.

  • - Jorder, haver, krat & fiskerier ved abbediet i Esrum
    by Jens Ove Trans
    £16.49

    Med Bernhard af Clairvaux som foregangsmand havde cistercienserordenen udviklet sig fra at være en samling burgundiske landklostre til at blive et europæisk fænomen, der satte sit tydelige aftryk på magtpolitikken i middelalderens Europa. Cistersienserne var ofte lærde og veluddannede mennesker fra de bedre lag i samfundet, og derfor appellerede de til de herskende klasser, der ønskede at knytte tættere bånd mellem verdsligheden og gejstligheden i det nye Europa. Cistercienserne i Esrum lagde stort an. De planlagde fra begyndelsen at opføre et prægtigt klosterkompleks efter forlæg fra moderklosteret i Clairvaux, og munkene ser i det store og hele også ud til at være lykkedes med deres forehavende, således at Esrum i højmiddelalderen var et af de største og mest betydningsfulde klostre i Norden. Et af cisterciensernes klare formål var at efterleve Benedikt fra Nursia's regler om ligeligt at bede og arbejde, hvilket fik dem til at opdyrke klosterområdet og abbediets jorder med deres egne hænder, og skabte på denne vis jorder, haver, krat og fiskerier til selvforsørgelse. Allerede fra 1180'erne er munkene i Esrum lykkedes med at anlægge de nødvendige haver til at forsyne et af de nærliggende klostre med frø, stiklinger og podekviste, hvilket gør abbediet i Esrum til en af de ældste planteskoler på dansk jord. Det kolossale arbejde med at opføre klosteret, anlægge haverne og vandsystemet fik munkene i Esrum til at engagere sig som landskabs- og havearkitekter. Munkene i Esrum ønskede at genskabe paradisiske tilstande i klosteret, og forsøgte at anlægge deres haver ud fra forbilleder i de bibelske skrifter, selvfølgelig med Edens have og Guds egen by, Jerusalem som de fornemmeste eksempler.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.