We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Jim Lyngvild

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 23%
    by Jim Lyngvild
    £8.49

    Jim Lyngvild tager dig med ud til bålstedet og inviterer dig ind i vikingernes køkken, hvor kendte retter blander sig med dem, der for længst er gået i glemmebogen. Vikingekøkkenet er alsidigt og indbydende, og bogen giver dig masser af inspiration til og mod på at tilberede din mad over bål og med de råvarer der var til rådighed for vikingerne for over 1000 år siden, dvs. masser af krydderurter, rodfrugter, bær og kød.Du bliver guidet hele vejen rundt i vikingekøkkenet – fra optænding af et bål til mjødbrygning – og du får opskrifter på både kødretter, desserter, brød, grød, hjemmelavede oste og drikke. Alle opskrifter passer til tilberedning over bål, men du kan også sagtens bruge dit komfur eller prøve dig frem på din havegrill. Saml familie og venner om bålstedet og spis et festmåltid i fællesskab på ægte vikingemaner!OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide

  • by Jim Lyngvild
    £25.99

    Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere. Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Herefter bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og overdådige dragter og fotografier.

  • Save 22%
    by Jim Lyngvild & Karen Seneca
    £7.99 - 6.99

    Du kender Jim Lyngvild. Han er her og der og alle vegne. En dag lancerer han en ny parfume i sin Raunsborgserie, en anden sidder han ved podiet under modeugen, en tredje udgiver han en fantasy roman, og en fjerde deltager han i Dansk Folkepartis landsmøde. Du kender Jim Lyngvild. Hans Facebook-side er en af landets mest aktive. Han debatterer, provokerer og præsenterer sine nyeste projekter. Over 135.000 mennesker følger ham, og alle har en mening om ham. Du kender Jim Lyngvild. Eller gør du? Ved du, hvad der driver ham? Vil du vide, hvordan man opbygger en virksomhed, som i løbet af få år har en værdi på 40 millioner kr.? Hvordan man går fra at have en utopisk drøm om at bygge en vikingeborg til rent faktisk at gøre det? Hvordan man kan vende barndommens nederlag til voksenlivets sejre? Så skal du læse denne bog. Dette er nemlig ikke kun bogen, der fortæller historien om en knægt fra Albertslund, der blev mobbet, men som har kæmpet sig opad og fremad lige siden. Det er en bog om at gribe chancen og skabe netop det liv, man ønsker. Det er bogen om at følge sin passion, skrotte de rigtige meninger og kravle op på hesten, hver gang man er faldet af. Når du har læst den, vil du ikke kun kende Jim Lyngvild bedre. Du vil også have fået kampgejsten til at leve dine egne drømme ud.

  • Save 10%
    by Jim Lyngvild
    £4.49 - 9.99

    Faunen Epos bor alene med sin fattige mor og store søskende efter sin fars død. Epos er ikke så stærk, og han kan ikke rigtig følge med, når de andre drenge slås og løber om kap, så han bruger sin tid under et træ med en god bog. Men Epos vil også gerne kunne noget andet. Stemningen i den by, hvor han bor, er høj, da De store lege skal løbe af stablen. Epos vil frygtelig gerne deltage og imponere de andre, men hvordan? Den mest eftertragtede disciplin var i gamle tider Enhjørningeridt, men der er ikke flere enhjørninger i byen – og det siges, at man skal være af et særligt følsomt gemyt for at kunne fange en enhjørning ...Historien om faunen Epos udspiller sig i landet Anglesey, som er befolket af alfer, kentaurer, talende ulve og mange andre særprægede og magiske væsner. Til selvlæsning fra 2.-3. klasse eller til højtlæsning fra 7 år.

  • Save 22%
    by Jim Lyngvild
    £6.99 - 9.99

    Da Jerod bliver 15 år, forærer hans bedstemoder ham en gave: Skyggernes bog. En bog, der indeholder hele hans slægts historie. Jerod må nu sande, at han ikke er en almindelig dreng - men den sidste overlevende arving til tronen i landet Anglesey, der i årevis har været uden konge. Landet styres med hård hånd af den onde elverfyrste Daray, som vil gøre alt for at hindre kongeslægten i atter at overtage magten. For at genvinde tronen må Jerod drage ud på en farefuld færd og slås mod blodtørstige ulve, hekse og ligædere i kampen om først at få samlet Kong Urials krone, der skænker sin ejer evigt liv og sikrer magten til kongeriget. Skyggernes bog er det første af de to bind om drengen Jerod. Læs også Urials krone.Jim Lyngvild fortæller: "Jeg har altid været besat af det magiske. Allerede fra barnsben har jeg levet mig ind i en verden med alfer og feer, godt hjulpet på vej af min mors antikvitetsforretning samt hendes højtlæsning af Ringenes herre. Man kan stadig sige, at jeg lever i to verdener: den reelle, hvor jeg skal opfører mig ordentligt og har styr på regninger, skattevæsen osv. Og min magiske, hvor jeg kan drømme mig væk til magiske riger."

  • Save 23%
    by Jim Lyngvild
    £8.49

    Nina Rask er en gæv jysk pige, der har passet sin mor, siden hun blev invalideret af en flugtbilist for 15 år siden. Efter morens død rejser Nina til København og får et sommerjob på et af landets førende modemagasiner under ledelse af monstertyrannen Britt Ekelund. Herfra hvirvles Nina direkte ind i modebranchens mest betændte miljø, hvor magtkampe udspilles og beskidte aftaler indgås i en skrupelløs jagt på penge, sex og succes. Drugdealeren Maximilian, millionærarvingen Elektra, rockeren Lange og sladderjournalisten Niklas Vram forsøger på hver deres måde at overleve i en nådesløs branche, mens den tilsyneladende urørlige modekonge Lars Iversen trækker i trådene. Eller gør han? Efterhånden som handlingen skrider frem, begynder et nyt billede at tone frem, og Nina kommer på sporet af, hvem der stod bag mordet på hendes mor. Og så sker der en ulykke.I Jim Lyngvilds første roman ’Shyyy’ får vi et underholdende kig ind i modemiljøets dunkleste hjørner, hvor hovederne ruller, pengene fosser og blodet sprøjter som nyåbnet champagne. Det hele er pakket pænt ind i dyre Christian Louboutin-sko og Prada-tasker, men inde under glamouren blinker de moralske lamper rødt. For som forfatteren, der selv er designer og moderedaktør på Ekstra-Bladet, spørger: "Hvad ville der ske, hvis guderne fulgte med i kulissen?" Jim Lyngvild er en af Danmarks mest markante tv-personligheder, der hyppigt anvendes som modekommentator, også i royale sammenhænge. Er pt. Ekstrabladets ublu Modediktator.

  • Save 22%
    by Jim Lyngvild
    £6.99 - 9.99

    Drengen Jerod har fået følgeskab af sin dobbeltgænger, tyven Aslak. de to drenges fornemmeste opgave er nu at samle Urials krone og genoprette freden i Anglesey.Men der er onde kræfter på spil, som jager kronens fire dele lige så intenst som Jerod og Aslak. Den onde elverfyrste Daray vil gøre alt for at få fat i kronen og dermed sikre sig magten og evigt liv. Og han har både ligædere, drager og en samling forræderiske hekse på sin side.Jerod har også et andet problem. Han har forelsket sig i musen Polyhymnia, og hvis han formår at samle kronen, bliver han Angleseys konge - men kan en menneskesøn gifte sig med en guddommelig muse? Jerod kommer i et alvorligt dilemma. Skal han gøre sin pligt, tjene sit land og følge sin slægts traditioner, eller skal han lytte til sit hjerte?Læs også første bog i Jim Lyngvilds serie KONGEN: Skyggernes bog."Jeg har altid været besat af det magiske. Allerede fra barnsben har jeg levet mig ind i en verden befolket af alfer og feer, godt hjulpet på vej af en mor i antikvitetsbranchen samt hendes højtlæsning af Ringenes herre. Man kan stadig sige, at jeg lever i to verdener: den reelle, hvor jeg skal opføre mig ordentligt og have styr på regninger, skattevæsen osv., og min magiske verden, hvor jeg kan drømme mig væk til fortryllede riger. Alt dette har jeg spundet sammen i fortællingen Kongen." Jim Lyngvild.

  • Save 10%
    by Jim Lyngvild
    £4.49 - 9.99

    Alfepigen Oriana er vokset op som alfeprinsesse, indtil hendes mor døde. I sorg over tabet af sin mor, er Orianas alfevinger ikke vokset ud – og uden vinger kan Oriana ikke blive dronning i alfernes land. Der skal findes en ny dronning og Ældsterådet beslutter, at den alfepige, der har de smukkeste vinger, bliver den næste dronning. Dette skal afgøres ved en konkurrence. Samtidig nærmer en flok lumske ulve sig alfebyen. De er sultne og har vældig lyst til alfesteg. Ved et lykketræf opdager Oriana ulvene og glemmer alt om konkurrencen, men ingen tror på hendes advarsler. Kan Oriana stille noget op over for de blodtørstige ulve? Historien om alfepigen Oriana udspiller sig i landet Anglesey, som er befolket af alfer, kentaurer, talende ulve og mange andre særprægede og magiske væsner. Til selvlæsning fra 2.-3. klasse eller til højtlæsning fra 7 år.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.