Books by Jon Kalman Stefansson

I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv.I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Deres kærlighed er stormfuld og de har et brusende og lidenskabeligt sexliv. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv.Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy.Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?“I det hele taget er den på sin vis bedrøvelige historie om Asta og hendes underskønne mors kamp med drifterne brolagt med spids humor og samfundsvinkler, der gør romanen til en af årets bedste fangster fra Nordatlanten. Læs Jón Kalman Stefánsson og bliv fortryllet af sproget og den skiftevis legesyge og alvorlige kærlighedshistorie.” – WeekendavisenJón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet flere digtsamlinger, noveller og romaner. Kalman har været slagteriarbejder, arbejdet i fiskeindustrien, studeret på universitet, undervist på højskole og arbejdet som bibliotekar. Boede i København i årene 1992-95. Siden 2000 forfatter på fuld tid. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder.

Vi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder.«Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska DagbladetNomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015.Det er historien om en slægt fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag, en historie om smerte og tab, om vold og et hav fuld af fisk som du ikke må fange. Centralt står Aris bedsteforældre: Oddur, arketypen på den tavse islænding, fiskeren som ikke frygter noget, og hans smukke kone Margret, poetisk, følsom og drømmende som Ari. Det er hende som siger: Hvis jeg er nøgen under kjolen, så ved du at jeg elsker dig.

I en gammel arabisk bog om menneskekroppen hedder det at menneskets hjerte består af to kamre; det ene kaldes lykke, det andet fortvivlelse. Fordi der er to kamre er det muligt at elske to personer på samme tid. Den mulighed giver kroppen os. Men samvittigheden stritter imod. Det gør indimellem livet ubærligt. Tredje og sidste bind i en trilogi hvor HIMMERIGE OG HELVEDE var første bind og ENGLENES SORG andet bind. I Himmerige og helvede mistede drengen sin bedste ven til havet og uvejret. I Englenes sorg mødte han og postbudet døden i snestormen på fjeldet. I Menneskets hjerte, som er det tredje og afsluttende bind i trilogien, bor han i landsbyen, hos Gertrud, en egensindig kvinde som må slås for sin selvstændighed mod byens stærke mænd, købmændene. I landsbyen handler alt stadig om fiskeri, men også her melder de nye tider sig, med dampskibet, telefonen og nye ideer. Menneskets hjerte er en bog om kærlighed og frihed. For hvad vil det sige at elske og blive forelsket, spørger drengen. Og hvem skal man egentlig vælge? Jón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet tolv bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen Sommerlys, og så kommer natten.

”Så stiger solen op som et vulkan­udbrud der udsletter himlens stjerner. Stiger langsomt op, og vi er i live.”Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod.Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet.Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.»Mesterligt« – Weekendavisen»Et seksstjernet mesterværk« – Jyllands-Posten ★★★★★★»Fejende flot og forførende« – Politiken ♥♥♥♥♥»Skærer sig ind i hjertet … Hører til de værker man ikke glemmer de første mange år«– Kristeligt Dagblad ★★★★★»Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større.Det er litteratur som får livet til at spire« – Sydsvenska DagbladetJón Kalman Stefánsson (f. 1963) er en af Islands allerstørste forfattere. Han debuterede i 1988, har udgivet flere digtsamlinger, noveller og romaner. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris fire gange, senest i 2015 for romanen Fisk har ingen fødder.

Vi befinder os i Keflavik, som er blevet kaldt Islands mørkeste sted, og som er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde engang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen, fordi han følte, at han var ved at blive kvalt, og han slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage, fordi hans far er ved at dø, og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder."Mesterværk: Jón Kalman Stefánssons nye roman er bristefærdig af underfundige og tindrende bud på såvel det uudgrundelige som det enkle i tilværelsen. Det handler blandt andet om fedme, fiskekvoter og kærlighedens væsen … Der er højde i Jón Kalman Stefánssons fortællinger, og der er lys i hans sprog. Hvis ord forandrer verden, er vi hermed forandrede." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******"Margret, Oddur, Ari og alle de andre … står frem som mennesker med alt, hvad det indbefatter af drømme, fejltrin og eksistentiel tvivl. De virker simpelthen som mennesker frem for karakterer, og det er måske Stefánssons største bedrift. At hans litteratur, der er farvet af Halldór Laxness og Martin A. Hansen, er i stand til at forvandle sider til klippesider og døde ord til levende liv." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****

Jón Kalman Stefánsson, f. 1963, debuterede i 1988, har udgivet tolv bøger, digtsamlinger, noveller og romaner. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange, senest i 2007 for romanen Sommerlys, og så kommer natten.Det er tre uger siden drengen kom til byen med et bind poesi som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og landposten Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april og uvejret får himmel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet. I Himmerige og helvede døde Bardur på havet fordi han var så optaget af at huske en linje fra Det tabte paradis af Milton at han glemte sin skindanorak. Drengen overlevede turen på havet og går over fjeldet til Staden i en frygtelig snestorm. Mere død end levende tumler han ind på Geirtruds skænkestue for at aflevere den bog som Bardur og han har lånt af den blinde kaptajn Kolbein. Om det så skal være det sidste han gør her i livet.Egentlig havde drengen besluttet sig for at tage sit eget liv, men nu har han ombestemt sig. Geirtrud og Helga har taget ham til sig og har store planer med ham. I første omgang går han til hånde i skænkestuen, læser højt af Shakespeare for den blinde kaptajn Kolbein om aftenen og lærer sig engelsk ved at oversætte tekster. For som Helga siger: Den der kan holde på en pen og et stykke papir har mulighed for at ændre verden.Englenes sorg er andet bind i en trilogi hvor Himmerige og helvede var første del og Menneskets hjerte er tredje del.

Sommerlys, og så kommer natten er en roman om menneskers livsvilkår, deres drømme, længsler, skøre ideer og kamp med forbudte følelser og voldsom lidenskab. De samme personer dukker op skiftevis i hoved- og biroller, og deres historie og skæbne væves sammen til en poetisk og sanselig, burlesk og varm, livsklog og humoristisk beretning om, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt."Det er kærlighed ved første blik, eller hvordan man nu skal udtrykke det, når man forgabt og fortumlet vælter bagover af begejstring. Sommerlys, og så kommer natten er fuldstændig og totalt uimodståelig. Et svimlende møde med islandske lidenskaber, spøgerier, sorger, glæder, skuffelser og tragedier." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******"Sjældent har jeg læst noget så smukt, poetisk og livsbekræftende. Sjældent har mennesker forekommet mig så spændende ..." – Niels Hjort, Bogrummet"Det er skarpt skrevet. Næsten kynisk. Uden den mindste snert af sentimentalitet. Meget maskulint. Og nordisk. Der findes lykkeligvis mange gode bøger, men denne vil lyse længe. Det er svært at se, at det kan gøres bedre." – Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende, ******

Historien udspiller sig for mere end hundrede år siden på vestkysten af Island. Bardur og Drengen har været i Staden og lånt Miltons Det tabte paradis af den blinde kaptajn Kolbein. Nu er de tilbage i fiskerhytten på stranden hvor de bor syv mennesker sammen fire måneder om året, blandt andre bådsformand Petur, der kan minde om den onde selv, og hans kone Andrea, husbestyrerinden, som er lille og yndefuld og gør det ud for mange flasker kinesisk livseliksir. Bardur og Drengen driver ofte Petur til vanvid med deres forbandede læseri, og da de skal ud at fiske for første gang i fjorten dage, er Bardur helt opslugt af at huske nogle linjer fra Milton og glemmer i farten sin skindanorak. Månen kommer sejlende ind i en sort himmelvåge i skyerne med et hvidt skær i sejlet, og i døren møder han Andrea. Hans hoved er fuldt af poesi og det tabte paradis, og hun siger: Åh, hvor er du smuk, min snut. Men så genlyder mørket af Peturs stemme: Er du faldet i søvn, knægt! Klokken er tre om natten og de ror ud på havet i en åben båd med seks årer. Fire timer tager roturen og der er kun et par tynde pinde mellem dem og det dybe hav. Mens de venter på at fisken skal bide på, blæser det op. Det er marts måned, den arktiske vind er iskold og det begynder at sne. Bardur slår kuskeslag, Drengen og Bardur sætter sig over for hinanden og slår håndfladerne mod hinanden, Petur begynder at fremsige vers, først de pæne, så de slibrige, men lige meget hjælper det. Uvejret raser, vinden bider og bølgerne slår ind over båden. Den der har glemt sin skindanorak står døden nær. Intet er mig skønt uden dig, som det hedder i digtet. Poesi er vidunderlig, men ligesom havet kan den også være livsfarlig, og den der har glemt sin skindanorak står døden nær.

Himmerige og helvede er en barsk, gribende og poetisk beretning om himmel og helvede på Islands vestkyst for hundrede år siden, hvor grænsen mellem liv og død er knivskarp, når man er fisker og tager ud på havet i en åben båd med seks årer. En poetisk skæbnefortælling om livets store spørgsmål."Ny islandsk roman har både Hamsun og Hemingway i sig. … Det er år og dage siden, jeg har været så lang tid om at læse en bog. Islandske Jón Kalman Stefanssons roman Himmerige og helvede er så lyrisk fortættet og fuld af tankevækkende visdom, at man går rundt og kærtegner den lille bog. … Stefánssons små malerier af ord er ren nydelse." – Jens Andersen, Berlingske Tidende"Himmerige og helvede er en forunderlig bog, fuld af overraskende, inciterende visdom. Jón Kalman Stéfansson skriver som en stenhugger: Der er kraft i slaget og dybe mærker, hvor mejslen rammer." – Henriette Bacher-Lind, Jyllands-Posten"Den bør læses af alle grunde, men allermest fordi det godt nok er sjældent, en forfatter styrer sproget så blændende smukt som hér." – Iben Tandgaard, Weekendavisen

Bestselling novel by Iceland's outstanding writer - soon to be a film starring Olafur Darri Olafsson (TRAPPED)

I Historien om Asta følger vi Asta, hvis navn betyder kærlighed på islandsk, og netop kærligheden kommer til at skabe ravage gennem Astas liv. I starten af romanen møder vi Astas forældre, Helga og Sigvaldi, som forelsker sig hovedkulds i hinanden. Helga er lidt af en femme fatale, hun er umådelig smuk og driver mændene til vanvid og en dag forlader hun pludselig manden og sine to små piger. Sigvaldi lammes af Helgas svigt og formår ikke at tage sig af sine to døtre, så Asta ender i pleje hos en varm og godhjertet kvinde. Men da hun brækker næsen på skolens mest populære fyr, sendes hun på sommerophold på vestlandet hvor hun møder Josef med de smukke øjne, og han bliver starten på Astas omtumlede kærlighedsliv.Historien fortælles dels set med Sigvaldis øjne og dels gennem de breve Asta skriver. Helga går i hundene og Sigvaldi falder ned fra en stige og mens han ligger på fortovet passerer hans liv revy. Er det virkelig nødvendigt at falde ned fra en stige og slå sig halvt fordærvet for at finde ud af hvad der er det vigtige i tilværelsen?”I det hele taget er den på sin vis bedrøvelige historie om Asta og hendes underskønne mors kamp med drifterne brolagt med spids humor og samfundsvinkler, der gør romanen til en af årets bedste fangster fra Nordatlanten. Læs Jón Kalman Stefánsson og bliv fortryllet af sproget og den skiftevis legesyge og alvorlige kærlighedshistorie.” – Birte Weiss, Weekendavisen

Set at the turn of the twentieth century, Heaven and Hell is a perfectly formed, vivid and timeless story, lyrical in style, and as intense a reading experience as the forces of the Icelandic landscape themselves.

I Himmerige og helvede mistede drengen sin bedste ven til havet og uvejret. I Englenes sorg mødte han og postbudet døden i snestormen på fjeldet. I Menneskets hjerte, som er det tredje og sidste bind i Stefánssons trilogi, bor han i landsbyen hos Geirtrud, en egensindig kvinde, som må slås for sin selvstændighed mod købmændene, der er byens magtfulde mænd. I landsbyen handler alt stadig om fiskeri, men også her melder de nye tider sig med dampskibet, telefonen og nye ideer. Menneskets hjerte er en bog om kærlighed og frihed. Hvad vil det sige at elske og blive forelsket, spørger drengen. Og hvem skal man egentlig vælge?"Jón Kalman Stefánsson er en mageløs og fuldstændig tidløs fortæller – og hver gang jeg læser ham, bliver jeg mindet om, hvad det hele handler om, både når man selv skriver, og når man bare – dette store, vanskelige bare – lever." – Carsten Jensen"En smuk islandsk saga … blid som Guds åndedrag … Den islandske forfatters store styrke er, at han ikke er bange for det patetiske og det sublime." – Le Monde"Et mesterværk ... et tordenbrag." – La Quinzaine Littéraire

Det er tre uger siden, drengen kom til byen med et bind poesi, som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og landposten Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april, og uvejret får himmel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet.Englenes sorg er andet bind i en trilogi, hvor Himmerige og helvede var første del."Jón Kalman Stefánsson har tre gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Måtte fjerde gang være lykkens gang, for med Englenes sorg bringer han sin læser i himmerige. Sjældent har man læst en så bevægende og grum skildring af kunsten at fange stjerner – fremragende, ganske enkelt." – Katinka Bruhn, Weekendavisen"Englenes sorg holder den tårnhøje standard. Igen må man overgive sig betingelsesløst til Jón Kalman Stefánsson, der skriver så smukt, at englene må smile, selv når de sørger." – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, *****

Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv.Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter.Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem.

Den lille dreng er syv år gammel og har netop mistet sin mor. En morgen kommer en fremmed dame ud fra farens soveværelse og indtager morens plads. Mens drengens far kaster sig over arbejdet på byggepladsen, flygter drengen med sine tinsoldater ind i en eventyrlig parallelverden. Tryghed finder han kun hos sin bedstemor, som fortæller ham spændende og farverige anekdoter om sine egne forældre og på den måde befrier drengen fra hverdagenes ensomme mørke.Jón Kalman Stefánsson er en af Islands store nulevende forfattere. Stjernernes knitren var romanen som for alvor gav ham en plads som en ny og vigtig stemme i islandsk litteratur med et særlig poe­tisk sprog: overfloden af fortællinger, sprogets skønhed, omsorgen for karaktererne, kombineret med den burleske humor og en overrumplende ironi. Men ingen andre af Kalmans bøger rummer en barndomsskildring som i Stjernernes knitren: empatisk, smuk, melankolsk, skarp og fuld af indsigt. »Denne sommer fortjener gode bøger, og den lysende kraft i Jón Kalman Stefánssons smukt oversatte og dejlige roman om fire generationers kærlighed og tab anbefales på det varmeste.« – Politiken ♥♥♥♥♥»Lille islandsk roman åbner sig som en kæmpe vulkan i udbrud.« – Berlingske ♦♦♦♦♦»Bogen gør vejrtrækningen lidt hurtigere og klumpen i halsen til noget næsten permanent. (–) Der er hæsblæsende kærlighedshistorier og hårrivende håbløsheder. Der er tyk tavshed og magi i næsten hver berøring.« – Litteratursiden»Jón Kalman Stefánssons roman om en drengs sorg er en af forfatterens allerbedste.« – Information»… en umådelig fin lille roman om kærlighed, sorg og slægtskab.« – Jyllands-Posten

A modern saga spanning the whole of the 20th century, by one of Iceland's most celebrated writers

Set in the awe-inspiring wilderness of the extreme north, The Heart of Man is a profound exploration of life, love and desire - a tale worthy of the sagasmiths of old.

Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons roman fra 2013 Fisk har ingen fødder. Vi befinder os i Keflavik, en afsidesliggende flække, som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og som er et sted, hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far, der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset, som synger: ”Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg, at jeg er til.” Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet.“Storslået. Vi flyver, vi græder, vi ånder hele verden ind i dette epos om en slægt, der kunne leve til alle tider. Sådan er en forfatter, der mener noget med det, han skriver. Og selv kan skrive en mening frem. Hvert år er der måske kun en enkelt nordisk roman, der rager op over alle de andre og sætter barren. Der kunne stå Jón Kalman Stefánsson: Nogenlunde på størrelse med universet på det ene værk. For netop det er det: nogenlunde på størrelse med universet. … Jón Kalman Stefánsson er blevet nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris hele fire gange. Senest for Fisk har ingen fødder. Endnu er han ikke kommet igennem nåleøjet. Måske fordi han fortjener en pris nogenlunde på størrelse med universet.” – Liselotte Wiemer, Weekendavisen”Jón Kalman Stefánssons prosa er elegant, frit strømmende og lyrisk klingende … Det er de skønneste historier. De er erotiske, kærlige, humoristiske, sorgfulde og bitre, sådan som de gengives af den allestedsnærværende fortæller, som svæver ud og ind af romanens skæbner, indtil alt har samlet sig i en fuldtonende litterær fuga … Kan man som Jón Kalman Stefánsson se det store i det små, da bliver ikke bare kærligheden, men også livet nogenlunde på størrelse med universet. Og lige så stjernetindrende forunderligt.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten, ******