Books by Joan Schmidt

Bogen her er en samling moderne eventyr, der handler om de emner, eventyr altid har handlet om. Fortællingerne vender og drejer, det der er retfærdigt eller uretfærdigt, spørger hvad der er sandt og falsk, og diskuterer godt og ondt. Det er fordi, vi alle sammen interesserer os for livets uopslidelige dilemmaer. Det må vi gøre, for det er dem, vi prøver at løse hver eneste dag.Det kan være lettere i eventyrets magi, at se hvor grænsen går imellem illusion og realitet, end det er i det virkelige liv. Den urimelige despot, den umådelige teknik, og den uhyrlige løgn er tydelig i eventyrets barokke parodi. Men i livet, er det største tit det sværeste at indse, netop fordi det er blevet så stort, at man jo må tro det. Eventyr kurerer storhedsangst. Derfor rejser børn og voksne sammen dertil, hvor drømmen kan give forståelsen vinger, for vi har brug for det vingefang skrønerne kan låne os, indtil vi sammen må grine tåbelighederne væk, der hvor de ikke hører hjemme.Kunsteventyret låner form fra folkeeventyret, men begge slags eventyr låner stof fra livet. Og det er det vigtigste, for så kan vi pakke vor tids realisme ind i genren for det eventyrlige, hvor alt er muligt, og hvor både løgn og latin er tilladt, når bare det ender godt. Eventyret blæser os kys af kærlig, ærlig og særlig, der falder som svævefly af tidernes støv.

De var så rige, at de ville sælge deres 4 årstider. Jo, det var det, de ville.Det er en meget stor ting at sælge sine årstider, men måske er det vældig pænt at hjælpe alle dem, der kun har sølle 2 årstider, til at få lidt mere vejr ligesom alle vi andre? Det var der altså nogen, der ikke var enige i, og det handler dette eventyr om. Hele samfundspyramiden var i sving med at skrive årstidssange, dele badges ud, trykke T-shirts, spionere på alle dem der fik leveret en fælles samvittighed, få stablet en røjser-ekspedition på benene og så at få gennemført reality-TV i floridafarvede badesandaler.Hold da op, hvor var der travlt, imedens det stod på.

Den lille Prins Flere og den lille Prins Færre er de bedste venner. Og de har det sjovt. For sammen finder de ud af, hvordan det lige er med det Statsråd, Prins Flere har været inviteret til, og så det med vaflerne, de vilde hunde og de fashionable frugter alle børn spiser til morgenmad. De to prinser finder ud af, hvordan man finder ud af ting, hvis man kan maskere sig som en gobelin, så man falder sammen med tapetet, og hvis man kan få en invitation til te-værelset, hvor væggene har øre.

Transparentia er en sommerfugl, der narrer sine fjender ved at udføre luftballet, så dens farlige jægere bliver ganske forrykte af at kigge derpå.Men så bliver insektsamfundet misundeligt, især knælerne, der får sommerfuglene anklaget hos Konsilieformanden med de flerfascetterede øjne. Han vil næsten give knælerne ret til at dugvaske de små gule sommerfugle. Han kommer på andre tanker, men inden da bliver han ganske begravet i safrangult støv, må forklare hvor lyset går hen om natten,og hvorfor noget lys nogle gange beslutter sig for at blive tilbage. For ellers falder en masse insekter om af udmattelse, fordi de tror, man skal blive ved med at flyve, til det bliver mørkt. Og konsilieformanden er også selv ved at falde ned, da han skal tale til Konsiliet, fordi han bliver nødt til at sidde på en af de safrangule kugler af alfestøv for at få hovedet op, så han kan ses.

Lejlighedsdigtning er en personlig form anvendt i situationer hvor enkeltpersoner eller sociale begivenheder i særlig grad har kunnet berøre og derfor givet anledning til et udtryk, der adskiller sig fra det, der mest ofte udveksles imellem mennesker. Digtets jeg-form er ikke nødvendigvis selvbiografisk. Den kan være empatisk og brugt som kunstnerisk frihed for at udtrykke livshistorien på 2. hånd.Livets pas de deux danses af det glade hjerte, der rimer på smerte hos det hele menneske.Poesi skal gerne være æstetikken om det at leve alene og med andre. Den æstetik kan selvfølgelig bare opleves og måske nydes. Det ændrer ikke ved, at poesi ligesom eventyr kan have pædagogisk funktion både socialt og psykologisk. Og der er vel intet i vejen ved at erkende hjulpet på vej af den æstetiske oplevelse?