We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Jørgen Døssing Jepsen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Jørgen Døssing Jepsen
    £9.49

    Bogens ni noveller handler først og fremmest om parforholdet, dets glæder, komplikationer og udfordringer – med erotikken stående i centrum. Vi ser de almindelige mennesker i deres almindelige liv og er vidne til deres erfaringer, sejre og nederlag. Synsvinklen er maskulin. Hovedpersonerne er således både familiefædre, ældre singler, unge mænd og drenge. Uddrag af bogen Lily svarede ikke. Hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne ikke stoppe. – Måske skyldtes det hele bare, at vi kom fra to vidt forskellige hjem. Jeg havde en far derhjemme. Det havde du ikke. Lily søgte snart over mod et par af klassekammeraterne, hun egentlig allerede havde sagt farvel til. Jeg gik efter, selvom jeg godt vidste, at jeg ikke skulle. Lily var allerede gået videre, og nu var hun udenfor. Hun begyndte at småløbe i sko, der ikke var beregnet til at løbe i. Jeg stod i døren, og der kom en råbende stemme ud af min mund. – Alting har en ende, og en regnorm den har to. Lidt efter var hun helt væk. Om forfatteren Jørgen Døssing Jepsen er født i Esbjerg i 1956. Han har tidligere udgivet novellesamlingerne Søndagstur (2012) og Legehuset (2016).

  • - En novellesamling
    by Jørgen Døssing Jepsen
    £12.49

    Novellesamlingen Legehuset indeholder 27 historier, der spænder vidt i længde, miljø, karakterer og tema. Fælles for novellerne er, at de omhandler de almindelige danskeres liv. Personerne vil nogle gange gerne undslippe deres halvfesne virkelighed. Eller også bliver karaktererne overrumplet af noget, som bryder frem efter at have ligget og luret under overfladen. Den pludselige forstyrrelse er umiddelbart ubehagelig og svær at forholde sig til. Men det hænder, at personerne lærer af deres erfaringer og kommer videre.Det sker for eksempel, når der er kærlighed på spil. Vejen til at opnå kærligheden er selvsagt brolagt med forhindringer. Men igen, lærer vi ikke også noget af de erfaringer, vi går og høster? Det sker uden tvivl for flere af bogens karakterer.Sproget er enkelt og ligetil, uden de store armbevægelser. Mellem linjerne er der små afgrunde af alt det, der ikke bliver fortalt. Det holder læseren beskæftiget med fortolkningen. Uddrag af bogenInde i børnenes legehus var der en eller anden mørk klump. Han gik nærmere og kunne se, at der sad en sammenkrøbet skikkelse derinde. Det så underligt ud. Tøjet var krøllet sammen og lignede noget, der var fisket op fra en indsamlingscontainer. Hovedet var vendt bort.Da han rømmede sig, vendte den mørke klump sig rundt. Det gav et gib i ham. Det var hans genbos kone, og det var tydeligt, at hun havde grædt, og lige så klart, at hun havde fået et blåt øje. Hun sad og snøftede i legehuset.– Men er det dig, Camilla?– Ja.Hendes stemme var meget lav.– Men du skal da ikke sidde der. Om forfatterenJørgen Døssing Jepsen er født i Esbjerg i 1956. Han bor nu i Østbirk. Til daglig er han lektor på Horsens Statsskole. Han er medforfatter til syv engelskfaglige undervisningsbøger til det gymnasiale niveau. Desuden har han tidligere udgivet novellesamlingen Søndagstur (2012) på forlaget mellemgaard.

  • - En novellesamling
    by Jørgen Døssing Jepsen
    £9.49

    Søndagstur er en novellesamling, som består af 22 historier af varierende længde. Centralt i fortællingerne står den moderne modne mand og hans forhold til familie og kvinder. De kredser om frustration, sex og eksistentielle forhold i det hele taget.Fortællingerne beskriver mænd i forskellige situationer. Nogle gange befinder mændene sig i en outsiderposition, hvor de ikke kan komme fri af deres fortid. Andre gange vikles de ind i absurde situationer, som er svære at komme ud af, og som hovedpersonen har svært ved at gribe ind i. Sammenhængen kan være af tragikomisk karakter.Tre af historierne beskriver dog kvindelige hovedpersoner, som alle befinder sig i en point-of-no-return situation.Mænd i forskellige aldre er hovedmålgruppe, her tænkes fortrinsvis på gruppen over 30. Men kvinder kan også med fordel læse med. Og måske undre sig.Uddrag af bogen:Det var heller ikke den samme ferie som tidligere år. Der var ved at komme en usynlig glasvæg mellem ham og børnene. Egentlig fungerede de sædvanlige ting, han plejede at lave sammen med dem, men han var ikke rigtigt til stede i nuet. Han virkede mest af alt som en træt robot, der trængte til eftersyn. Børnene troede bare, at han var træt af for meget arbejde, og at han trængte alvorligt til ferie, det var også det, deres mor sagde til dem, når de undrede sig. Når børnene spurgte ham, om han ville med ud og bade, kunne han mærke ulysten stige op i ham.Om forfatteren:Jørgen Døssing Jepsen er født i Esbjerg i 1956. Han blev cand.mag. i engelsk og dansk i 1985. Til daglig underviser han på Horsens Statsskole, hvor han også fungerer som studievejleder. Han begyndte først at skrive for 1½ år siden efter at have leget med tanken igennem lang tid.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.