Books by Jørgen Elklit

Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke så dårlig en trøstpræmie, for ethvert folkestyre forudsætter, at magthaverne regelmæssigt står til ansvar over for borgerne. Hvis vælgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jørgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tælle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.

Efter en række valg med store vælgervandringer blev folketingsvalget 2005 præget af en vis konsolidering. Navnlig var der ikke de store vælgervandringer hen over midten. Men efter at røgen har lagt sig, er det et temmelig anderledes billede af dansk politik, der tegner sig. I denne bog ser førende danske valgforskere nærmere på det nye politiske landskab. Det nye landskab er dels kendetegnet ved, at vælgerne stemmer ud fra deres politiske holdninger, dels ved, at vælgerne i lige så høj grad deler sig efter en værdipolitisk konflikt som efter den traditionelle økonomisk-fordelingspolitiske skillelinje. Denne bog forsøger at forstå disse nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de nye politiske skillelinjer fra, hvad går de ud på? Er der to politiske konfliktdimensioner, eller er der mange? Hvorfor er uddannelse blevet en ny social skillelinje, og hvad er forskellen på yngre og ældre vælgere? Hvor stor betydning havde værdier i 2005, hvor indvandring ikke var nær så vigtigt på mediernes og vælgernes dagsorden som i 2001? Hvor negative er egentlig danskernes negative holdninger til indvandring og indvandrere? Herudover behandler en række kapitler andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer, både lokalt og på landsplan? Hvad betyder politisk viden, og hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Endelig ses der nærmere på vælgernes politiske engagement og relativt positive vurdering af det danske demokrati. Bogen er resultatet af et samarbejde i Det Danske Valgprojekt. Den er skrevet, så den kan læses af et fagpublikum, af studerende og af politisk interesserede danskere. Den kan bruges i undervisning, som inspiration og som opslagsbog.

I 1932 udkom en kommenteret udgave af den daværende kommunalevalglov (Schau og Holten, 1932), men den er naturligvis for længst blevetforældet. Derfor er der nu (igen) behov for en samlet, kommenteret udgave afkommunal- og regionalvalgloven, og det er vores forhåbning, at denne udgivelsevil blive et vigtigt hjælpemiddel for de mange, der på den ene eller denanden måde har brug for et solidt og pålideligt kendskab til såvel denne lovgivningsom dens baggrund og konkrete udmøntning i bekendtgørelser, vejledningerosv. Som potentielle brugere ser vi primært de mange, der i kommunerog regioner er direkte involveret i afviklingen af alle faser af de toslags valg, men også mange kommunal- og regionspolitikere og disses baglandi de lokale partiforeninger, journalister, der dækker kommunal- og regionalvalglokalt og nationalt, forskere og mange andre.Som tilfældet var i 2019, udkommer Lov om kommunal- og regionalvalgmed kommentarer nogle måneder før det næste valg af den type, lovkommentarenomhandler. Det betyder, at bogen kan komme i anvendelse med detsamme, og det er vi rigtigt glade for.

Folketingsvalgloven med kommentarer er en praktisk betonet håndbog og et godt udgangspunkt for at holde sig orienteret om det retslige grundlag for afviklingen af folketingsvalg og folkeafstemninger.Kommentaren er sigtet mod en målgruppe, der blandt andet består af medlemmer af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere og de mange ansatte i de kommunale forvaltninger, som sammen med dedikerede medarbejdere i Økonomi- og Indenrigsministeriet får det store maskineri, som forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af et folketingsvalg eller en folkeafstemning er, til at fungere.

Danskerne er gode til at stemme. Valgdeltagelsen falder ikke - som det sker de fleste steder - og stemmeprocenten er højere end i de fleste andre lande. Hvad kan forklaringen være? Det er det centrale spørgsmål, som diskuteres i Gensyn med Sofavælgerne.Bogen indeholder derudover grundige analyser af de etniske minoriteters valgdeltagelse i Danmark i forbindelse med kom-munalvalgene. De etniske minoriteter stemmer ikke i samme omfang som andre valgberettigede, men de stemmer i Danmark i betydeligt større omfang end minoriteterne i andre lande, der har givet udenlandske statsborgere valgret til kommunale valg.Denne bogs undersøgelse af, hvem der stemmer, og hvem der ikke stemmer - og hvorfor og hvorfor ikke - bygger dels på et ene-stående materiale i form af valglisterne i 25 kommuner ved valg-ene i 2001 med i alt 1,4 mio. vælgere, dels på en interview-undersøgelse fra 2002. Dette righoldige materiale giver ikke blot mulighed for at sammenligne med forholdene i andre lande, men også med det danske pionerarbejde Sofavælgerne fra 1964.

Med valgundersøgelsen 2001 fejrer det danske valgprojekt sit 30 års jubilæum. Siden projektet begyndte, er der gennemført undersøgelser af samtlige 13 folketingsvalg i perioden. Perioden dækker en særdeles vigtig periode af danmarkshistorien, med europæiseringens og globaliseringens gennembrud og Danmarks forvandling fra industrisamfund til informationssamfund. Det er en periode med store omvæltninger, hvor de politiske skillelinjer grundlæggende er ændret. En ny værdikonflikt, der går på tværs af den traditionelle fordelingskonflikt, har ændret både partiernes og vælgernes politiske placering.   Bogen analyserer og beskriver 2001-valget, der som noget enestående skabte et rent borgerligt flertal, VKO-flertallet. Men derudover dækker den altså også det lange perspektiv og og trækker i nogle tilfælde trådene helt tilbage til 1960'erne. Kontrasten mellem dengang og nu er slående, og selv om mange af processerne kan genfindes i andre lande, er der alligevel få politiske systemer, der har gennemløbet så gennemgribende forandringer som det danske. Bogen er skrevet, så den kan læses både af et fagpublikum, af studerende, og af politisk interesserede danskere. Den er velegnet som opslagsbog, idet den er opdelt i 25 kapitler, der hver dækker forskellige træk ved den danske vælgeradfærd.