Books by Jørgen Møller

Bogen kommer ind på Cubas historie og landets fantastiske muligheder for turister, dog ikke som i en gængs historie- og turistbog. "Cuba - på vej hvorhen?" er skrevet i essayform og har mange illustrationer. Den kan derfor læses fra begyndelse til slutning, eller man kan læse uddrag og bladre i bogen som en billedbog. Det særlige forhold, der siden Cubas revolution har eksisteret mellem Cuba og især USA, men også den vestlige verden, behandles ret indgående i bogen. I en tid, hvor den rige, vestlige verden synes at mangle kvalificerede svar på nogle af vor klodes store problemstillinger, gør forfatteren tydelig opmærksom på Cuba som et interessant land at kigge på. Det fremgår af bogen, at Cuba gennem dets nyere, historiske udvikling har vovet at pege på andre veje for et samfunds og dets menneskers organisering. Bogen peger endvidere på, at tiden måske er inde til, at vi gensidigt lærer af og inspirerer hinanden til at forandre kloden til hele menneskehedens fælles bedste. Læs bogen og besøg dernæst landet og dets befolkning.

Stormen på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 kom som et chok for hele verden. Men de voldsomme begivenheder i Washington, D.C., er ifølge mange iagttagere blot en del af en verdensomspændende demokratisk krise. I Mali, Thailand, Tyrkiet og Venezuela er demokratiet allerede brudt sammen, og det vakler faretruende flere steder i Europa og i USA, verdens ældste repræsentative demokrati.Demokrati synes med andre ord at være ude af trit med tiden. Det er ikke i stand til at levere svar på menneskehedens vigtigste spørgsmål – fra klimaforandringer over økonomisk ulighed til velfærd, fred og fordragelighed. Folkestyre lader også til kun at vokse frem og overleve i lande med en europæisk kulturarv, og selv her er demokratierne mere skrøbelige, end vi forestiller os. Men er vores mindst ringe styreform virkelig i så dårlig forfatning?Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. økonomiske kriser, udemokratiske stormagter, antidemokratiske strømninger og populisme. Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens kriser, og hvilke faktorer der havde betydning for, om demokratierne brød sammen. De viser, at mellemkrigstiden også er historien om en stribe demokratier, der var overraskende stabile i lyset af, hvilke udfordringer de stod over for. Bogens epilog er en diskussion af, hvad denne historie fortæller os om vor tids demokratier og deres evne til at modstå kriser – og hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

This book brings together the conceptual and theoretical writings of Joseph Schumpeter, Robert A. Dahl, Guillermo O'Donnell, and T. H. Marshall. It demonstrates that most of the different conceptions of democracy in the democratization literature can be ordered in one systematic regime typology that distinguishes between 'thinner' and 'thicker' definitions of democracy.The authors argue that the empirical pattern revealed by this typology is explained by the combination of internal structural constraints and international factors facilitating democracy. The result of such contending forces is that most of the democratizations in recent decades have only produced competitive elections, rather than 'more demanding' attributes of democracy such as political liberties, the rule of law, and social rights.Examining theoretical and empirical approaches to measuring, defining and understanding democracy, the book will be of interest to scholars of political theory and comparative politics in general and democratization studies in particular.

Alexis de Tocqueville (1805-1859) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne demokratis dilemmaer, demokratiseringsprocesser og civilsamfundets betydning. Hans bøger om Demokrati i Amerika og Det gamle regime ogrevolutionen vakte stor opsigt i midten af 1800-tallet, og ved sin død var han en berømthed i USA og i det meste af Europa. Herefter dalede interessen, men i perioden efter Anden Verdenskrig – og i særdeleshed siden 1990’erne – har Tocqueville atter påkaldt sig opmærksomhed blandt politologer, sociologer, historikere og filosoffer. Særligt Demokrati i Amerika står i dag som et af statskundskabens hovedværker. Tocqueville havde en imponerende evne til at få originale idéer og formulere nye indsigter, og han var en foregangsmand inden for brugen af samfundsvidenskabelige metoder såsom systematiske landesammenligninger.Dette er den første bog på dansk, der leverer en samlet, kritisk præsentation af Tocquevilles fascinerende forfatterskab og kortlægger den indflydelse, hans tanker har haft. Bogen indeholder desuden uddrag fra Tocquevilles bøger, herunder dele af Detgamle regime og revolutionen, der ikke tidligere har været oversat til dansk.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.