Books by Jørgen Nielsen

Som indlæg i mellemkrigstidens debat om forholdet mellem individ og samfund valgte Jørgen Nielsen at skrive om en familie i to generationer. Romanen En gård midt i verden kan ses i forlængelse af mellemkrigstidens kendte, danske kollektivromaner. Hans Kirk tog et enkelt udsnit af samfundet, nemlig en gruppe fiskere, som han skildrede i romanen Fiskerne fra 1928. Den viser, hvordan folks tanker hang sammen med deres materielle vilkår. I stedet for en samfundsgruppe fokuserede H.C. Branner i romanen Legetøj fra 1936 på en hel virksomhed fra direktør til lagerarbejder. Romanen tegnede et legetøjsfirma som et billede af et samfund med grobund for den fremvoksende nazisme. Jørgen Nielsen foretrak i sin kollektivroman at beskrive en enkelt familie, fordi han især var optaget af individernes psyke og fællestræk i en familie. (Silkeborg Arkiv)

Romanens ledefigur er den unge dyrelægedatter Ketty, der midt på vinteren har fået job som advokatsekretær i den lille provinsby Lundved. På sit pensionat træffer hun allerede første aften bankassistent Alfred Eriksen, som fører hende sammen med journalisten Lüde. Snart danner de unge et trekløver, der taler og taler om tilværelsen. Bag deres filosofiske diskussioner hører man de tyske filosoffer Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche.Ketty iagttager nøgternt, hvordan de to mænd råber op om deres egen intelligens, og hvordan de ser sig selv som frigjorte fra enhver form for konvention og religion. De diskuterer, om mennesker er produkter af tilfældigheder og påvirket af ydre forhold, idet Alfred hævder, at han ikke er en "kludedukke", men uforanderlig. Kort sagt: De opfatter sig selv som overmennesker højt hævet over deres omgivelser.Deres til tider temmelig studentikose og selvhøjtidelige samtaler udvikler sig ikke til et trekantsdrama, selv om den ellers så sympatisk skildrede Ketty svigter den letantændelige Alfred, der er alt andet end fredelig - i diskussioner. Alfreds modspiller Lüde svarer helt til sit navn, idet hans karakterbrist afsløres som kulde og kynisme i det, der kun tilsyneladende er et kærlighedsforhold til Ketty - og andre kvinder.Den stilfærdige og gennemreflekterede Ketty udvikler sine menneskekundskaber i mødet med Lüde. Hun afviser hans holdninger og bryder med ham. Da deres fællesskab forekommer mere filosofisk funderet end erotisk, kommer det som lidt af et chok både for Ketty - og læseren - at hun hen på foråret er blevet gravid. I løbet af kort tid udvikler hun sig og påtager sig ansvaret for sit barn, på trods af at det bl.a. vil få træk fælles med den mand, som hun er kommet til at afsky så stærkt.Hovmod står for fald, siger man, men Lüde bliver ikke straffet for sin selvtilstrækkelighed. Han slipper med en mindre forskrækkelse, mens Ketty kommer til at betale for sin erkendelse. Hun er dog stærk nok til at bevare sin selvrespekt og handlekraft.Bogen er en kritik af mellemkrigstidens forestilling om overmennesker. Jørgen Nielsen, der var stærkt påvirket af Schopenhauers tanker om menneskets vilje til liv, leverer et varmt forsvar for de mennesker, der lever umiddelbart og engageret i deres omverden. Ketty vælger altid at handle med indføling og betænksomhed uden af den grund at fremstå som karakterløs.(Silkeborg arkiv)

Sort lys over fåmælte folk - En Kvinde ved Baalet er ikke en, jeg vil anbefale til afslapning foran pejsen, men i en vinteraftens alvorsstund vil den gøre sig endda med en anelse humor i overskud fra forfatteren, der går tæt på sine figurer i landskabet og underkaster dem en anlyse, der går himmelhøjt og skummeldybt hinsides deres egen fatteevne, et fortælletræk, som både er enkelt og særpræget. Gunstigt fremmedegørende, og vi nok kan leve os ind i trekanthistoriens konfliktstof uden impressionistisk charme. Den ellers flegmatiske Daniel huser et ukontrolleret bål i sit indre. Han opdager, at han nærer følelser for nabogårdens datter Lise, en stillestående, viljeløs pige. Så dukker fætter Carl op, en pigeglad fladpande. Da det går op for Daniel, at Lise er blandt hans tilfældige erobringer på egnen, sker eksplosionen. De voldsomme begivenheder, som især er af indre art, finder dog sin lidt stakkels løsning. Men god nok. Lise bliver, trods det at Carl er far til hendes barn, alligevel Daniels kvinde. Jørgen Nielsen.. har et dialektisk syn på de to størrelser, en tro på, at vi er ansvarlige for vores genetiske udstyrs udvikling i kamp med miljøets gerne knugende greb, der ikke undskylder de handlinger, som det dog nok forårsager. Forfatteren knuger sine figurer, folder dem ud, har ingen medfølelse, men en helt frygtindgydende forståelse, et gys i vinterkulden. (Torben Brostrøm i Information)

Jørgen Nielsen (1902-45) skildrer mennesker, der er fattige på det sprog, der ofte betragtes som en forudsætning for at skabe facetterede romanfigurer. Nielsen voksede op i et husmandshjem, hvis strenge indremissionske livssyn han tidligt gjorde op med. Han skrev i sine romaner og noveller om mennesketyper, han kendte fra sin øde hjemegn mellem Herning og Silkeborg: tunge, lidenskabelige naturer, der ikke formår at give udtryk for det, der rumsterer i dem, og ofte reagerer voldeligt, når problemerne vokser dem over hovedet. Nielsen, som allerede fra sit syvende år havde gravet tørv og arbejdet ved landbruget, var en af 1930'ernes mange autodidakter, der havde et erfaringsnært forhold til den virkelighed, de skrev om. I en periode var han journalist og levede efter 1927 som forfatter. I novellesamlingen Lavt Land (1929), hans første offentliggjorte værk, beretter han om almuetyper fra sin hjemegn, mennesker, hvis sproglige armod gør dem uegnede til at håndtere konflikter i deres hverdag.(Dansk Litteraturs Historie)

"Det onde land" er Jørgen Nielsens første roman. Han sendte den i 1928 til et forlag, men fik afslag, og den blev først trykt i 1957. Den er ikke gennemarbejdet, men den viser skrællet og nøgent de temaer, han senere behandlede i sine store romaner og noveller: Den hårde og kærlighedsløse barndom, kampen for at gøre sig fri, opgøret med den knugende form for religion, litteraturens betydning for den videbegærlige dreng, den første kærlighed.

Et hus splidagtigt med sig selv fra 1945 er en fortsættelse af Dybet, og handler om den jyske dreng Thomas og hans familie. De to bøger blev i 1956 udgivet under titlen Dybet 1-2. Desværre nåede Jørgen Nielsen ikke selv at fuldende bogen, men efter hans ønske skrev vennen og kollegaen Paul la Cour de to sidste afsnit, så historien blev afsluttet og kunne udgives. Der var to mulige afslutninger, og han valgte den, der lå tættest op ad Jørgen Nielsens eget liv. Synsvinklen skifter mellem Thomas og hans far Graves. I første del ligger den mest hos Thomas, i sidste mest hos Graves.. I Jørgen Nielsens hovedværk Dybet fra 1940 står der et sted om et hjem, at "Huset stod skævt", fordi mandens "overmaskulinitet fik lov til at raade - holdtes ikke i Balance af en tilsvarende kvindelig Styrke". Det er den problemstilling, der bliver uddybet i Et hus splidagtigt med sig selv. Titlen, der er et bibelcitat, hentyder dels til hjemmet, dels til Graves’ sind. Sluttede Dybet med, at Thomas følte overskud og styrke, begynder fortsættelsen med dyb sorg over morens død. Barnets sorg sættes i relief af en jævn og godhjertet fasters julebesøg i det lille hjem. Med fasteren kommer der liv og glæde, flere gæster og munter juleleg. Besøget og fasteren er skildret med megen humor og menneskekundskab. Thomas bliver godt tilpas med sin stedmor Dagmar, mens Graves fortryder sit nye ægteskab, fordi han ikke kan acceptere, at hans hustru fungerer som ligeværdig med ham. De småskændes, og Thomas finder det yderst pinligt at overvære, mens han iagttager sin fars hadske sindsstemning. Altid er Graves utilfreds med verden… Han rammes af en depression, og den ellers så selvbevidste og fnysende mand føler sig ringere end alle andre. Samtidig får Dagmar magten i hjemmet. Romanen behandler modsætningen mellem den unge Thomas’ åbne og følsomme sind og den voksne Graves’ indædte utilfredshed med verden og til sidst sig selv. Mens Thomas iagttager, at faren er slidt op, løsriver han sig fra ham. Graves opgiver sin halsstarrige kamp for tilværelsen og samtidig alle sine værdier. Selv om romanen Et hus splidagtigt med sig selv ender med Graves på et nulpunkt, er der megen humor. Ikke mindst i fremstillingen af de folk, som passerer husmandsstedet. Hvad enten det er familie, en kunstner eller stedets indremissionske sognefoged. .(Silkeborg Bibliotek)

Dybet er en ekstremt klaustrofobisk historie om en fattig, disharmonisk og kriseramt familie. Den 11-årige dreng Thomas vokser op i et hjem, hvor moderen ligger afkræftet og venter på døden. Faderen, den tungsindige Graves, lader sin forbitrelse og afmagt gå ud over sønnen: „Naar Faderen viste sig, var det som omlejredes alle Celler i ham med et Smæld. Fuglestemmerne i ham tav.“ I dette værk drager Nielsen en formel konsekvens af sin overbevisning om, at mennesker er ene om deres erfaringer, ude af stand til at hjælpe eller forstå hinanden, idet han følger far og søn i separate afsnit ved hjælp af en slags tankereferat-teknik(Dansk litteraturs historie)

I Jørgen Nielsens roman Offerbål, fra 1929.. indgår ordet bål i titlen. Her refererer ordet til romanens kvindelige hovedperson, den unge pige Else, der brændes op under Indre Missions krav om erkendelse af synd og omvendelse, fordi hun ikke ved, hvem hun selv er, og under omgivelsernes hårde pres fortrænger hun helt sit behov for glæde... Ingen bestyrker hende i en tro på, at hun som omvendt og rettroende kan vide sig sikker på frelse. Tværtimod gør en sadistisk og hyklerisk missionær sit til, at hendes pine kan øges. Da Else møder den udadvendte og festlige Rudolf spændes hendes sarte sind mellem på den ene side den strenge religions krav om syndsbevidsthed og på den anden side hendes behov for glæde og udfoldelse… Menneskers handlinger og reaktioner er et resultat af deres personlighed og livsopfattelse. På den ene side står Guds børn, der som Elses mor er mest optaget af, hvad der skal ske efter døden, på den anden verdensmenneskene, som omfatter tilværelsen og andre mennesker med varme, ægte følelser. Romanen afslører Indre Missions hykleri og sado-masochistiske træk. Offerbål inviterer os ind i en fattig verden, som umiddelbart ligger langt fra nutidens forbrugerisme, men hvis konflikter dog stadig er centrale for moderne mennesker, selv om det ikke er religionen, der i dag lægger en dæmper på folks glæde, men nok i højere grad neurotiske træk.(Silkeborg Arkiv)

Som novellist tåler Jørgen Nielsen (1902-45) sammenligning med Blicher, Johannes V. Jensen og Martin A. Hansen. Hans fortællinger er fyldt med det drama og den lidenskab, som også findes i hans romaner. Samlede Noveller blev oprindelig udgivet 1959, og indeholder alle fortællingerne fra Lavt Land (1929), Vi umyndige (1934) og Figurer i et Landskab (1944).Forfatteren Tage Skou-Hansen (1925-2015) skriver i et efterskrift om Sammenbruddets digter.

Jenny kommer af trange kår, men blomstrer i sin ungdom. Hun elsker at danse og more sig, men derhjemme siger de, at hun er vild. Vilhelm holder af hende, og hendes eventyrlystne natur og de unge mennesker forlover sig. Men kan Jenny forblive tro, når Vilhelm må tjene i en anden by?Jørgen Nielsen, 1902-1945, dansk forfatter. Han blev født i meget små kår på et midtjysk husmandssted, i et hjem stærkt præget af et indremissionsk sortsyn. Flyttede senere til København for at realisere drømmen om at blive forfatter. Trods hurtig succes med dette levede han ofte i fattigdom. Desuden led han af fobier og forfølgelsesvanvid, og i de sidste 8-9 år af sit liv isolerede han sig mere og mere, indtil han tog sit eget liv.

Den unge pige Elses livsglæde snøres sammen og kvæles under Indre Missions strenge krav om syndserkendelse og omvendelse, som hun ikke formår at rette sig efter trods ihærdige forsøg. Else kommer under indflydelse af en sadistisk og hyklerisk missionær, der styrker hendes frygt for ikke at opnå den frelse, som hun så desperat søger.Da hun møder den varme og kærlige verdensmand Rudolf, finder hun et modstykke til Indre Mission og en person, der kan slippe hendes livsglæde fri. Men kirken har endnu et forfærdeligt greb om hendes bevidsthed, og et opgør mellem de to sider af hendes personlighed lader sig ikke undgå.Jørgen Nielsen, 1902-1945, dansk forfatter. Han blev født i meget små kår på et midtjysk husmandssted, i et hjem stærkt præget af et indremissionsk sortsyn. Flyttede senere til København for at realisere drømmen om at blive forfatter. Trods hurtig succes med dette levede han ofte i fattigdom. Desuden led han af fobier og forfølgelsesvanvid, og i de sidste 8-9 år af sit liv isolerede han sig mere og mere, indtil han tog sit eget liv.

Jørgen Nielsen fødtes 1902 i Midtjylland som søn af en husmand. Gennem barndom og ungdom var han, meget mod sin vilje, beskæftiget ved landbruget. Ved hårdt arbejde i tørvemoserne tjente han så meget at han kunne komme på realskole i Silkeborg, men en præliminæreksamen blev det aldrig til. 1923 fik han ad mange omveje ansættelse som journalist ved Silkeborg Venstreblad, men efter en periode ved Venstres Folkeblad i Ringsted brød han 1927 af og flyttede til København for at slå sig igennem som forfatter.Foråret 1929 debuterede han med novellesamlingen Lavt Land, om efteråret fulgte romanen Offerbaal og i 1930 romanen De hovmodige. Af hans senere arbejder skal nævnes en Kvinde ved Baalet, roman 1933, En Gaard midt i Verden, roman 1936, Dybet, roman 1940, Figurer i et Landskab, noveller 1944 og Et Hus splidagtigt med sig selv, 1945, der er en ufuldendt fortsættelse af Dybet.Centralt i forfatterskabet står skildringen af bønder og det landskab de lever i. I sine psykologiske udredninger er han næsten klinisk minutiøs.Jørgen Nielsen døde 1945.

Jørgen Nielsen tilhørte som forfatter 1930'erne, men han skilte sig klart ud fra den socialrealistiske og socialkritiske hovedstrøm. Nok skildrede hans romaner og noveller landproletariatets livsforhold, men synsvinklen var psykologisk og eksistentiel. I dag, mere end 50 år efter hans død, er han endnu langt fra glemt. I dette udvalg af hans bedste noveller er både alvoren og humoren til stede i rigt mål. "Det er engang blevet sagt, at Jørgen Nielsens bøger hører til dem, man skal eje. Det er ikke nok at læse dem, man skal leve med dem." - Jens Andersen, Weekendavisen.

I "Det onde land" møder vi den stilfærdige og eftertænksomme gårdmandssøn Emil; han vokser op i 'det onde land', hvor kun mormoren, hans følsomme og syge mor og hans faster, der dør alt for tidligt, forstår ham. I modsætning hertil står romanens mænd; en hård og krævende far, en uretfærdig lærer og rå jævnaldrende drenge. Jørgen Nielsen, 1902-1945, dansk forfatter. Han blev født i meget små kår på et midtjysk husmandssted, i et hjem stærkt præget af et indremissionsk sortsyn. Flyttede senere til København for at realisere drømmen om at blive forfatter. Trods hurtig succes med dette levede han ofte i fattigdom. Desuden led han af fobier og forfølgelsesvanvid, og i de sidste 8-9 år af sit liv isolerede han sig mere og mere, indtil han tog sit eget liv.

En skildring af mennesker, der ikke er herrer i eget hus. Børn giver op, fordi de voksne ikke forstår dem. En kvinde erkender sit eget og sin søns hårde sind, men lader det alligevel gå ud over ham. Med humor og solidaritet fortæller Jørgen Nielsen om mennesker, der uden finfølelse lader sig styre af en fiks idé og bliver til grin i samfundet.Jørgen Nielsen, 1902-1945, dansk forfatter. Han blev født i meget små kår på et midtjysk husmandssted, i et hjem stærkt præget af et indremissionsk sortsyn. Flyttede senere til København for at realisere drømmen om at blive forfatter. Trods hurtig succes med dette levede han ofte i fattigdom. Desuden led han af fobier og forfølgelsesvanvid, og i de sidste 8-9 år af sit liv isolerede han sig mere og mere, indtil han tog sit eget liv.

En ung kvinde flytter til en lille provinsby og bliver forelsket i to mænd - først i Alfred og senere i Lüde - med hver deres livsopfattelse. Romanen er en skildring af og kommentar til standsforskelle og snobberi i et provinsbymiljø.

"Et hus splidagtigt med sig selv" er en fortsættelse af "Dybet" om den jyske dreng Thomas og hans familie. Romanen behandler modsætningen mellem den unge Thomas‘ åbne og følsomme sind og faren Graves‘ indædte utilfredshed med verden og til sidst sig selv. Jørgen Nielsen nåede ikke selv at fuldende bogen, men efter hans ønske skrev vennen og kollegaen Paul la Cour de to sidste afsnit, så historien blev afsluttet og kunne udgives. Han valgte en slutning, der lå tættest op ad Jørgen Nielsens eget liv.

"En kvinde ved bålet" beskriver en dyster kærlighedshistorie, der foregår på den jyske hede i et fattigt bondesamfund. Romanen viser, hvor svær den unge famlende kærlighed kan være i et nøjsomt miljø, hvor selv det mindste tegn på kærlighed er sparet væk.

En fortælling om drengen Thomas, der vokser op på en hedegård i angst for sin hårde far og i evig frygt for at miste sin dødssyge mor. Romanen rummer en spænding mellem de barske vilkår på de sandede midtjyske jorder og drengens løbske fantasi og får desuden næsten kriminalromanens karakter, da Thomas en nat pludselig hører sin far stå op for at give moren medicin og føler sig helt sikker på, at faren i virkeligheden vil give moren gift. En roman om forholdet mellem personlighed og vilkår, og hvordan dette påvirker en ung mands udvikling.

Romanen skildrer en fattig, jysk husmandsdatters opvækst, og det liv hun lever i pligt og fattigdom i begyndelsen af 1900-tallet.

I denne novellesamling træffer vi nederlagets mennesker; de svage og stille, bipersonerne. Vi møder drengen, der bliver mobbet, fordi bedsteforældrenes enfoldige opdragelse ikke har forberedt ham på denne verdens barske realiteter. Vi følger den ugifte, gravide kvinde ud i selvmordet, fordi ingen viste forståelse: Mennesker, der giver op, fordi de ikke længere har overskud til at kæmpe. Friedrich Nietzsche og Sigmund Freud har inspireret til det menneskesyn, der ligger bag samlingens menneskefremstilling.

"Hvem er vi?" er et udvalg af Jørgen Nielsens avisartikler, der bl.a. fortæller om barndomserindringer, diskuterer litteratur eller beskæftiger sig med moral, historie og psykologi,

I Jørgen Nielsens sidste novellesamling træffer vi nederlagets mennesker. Det er de svage og stille, livets bipersoner, som får opmærksomheden her. Vi møder drengen, der bliver mobbet, fordi bedsteforældrenes enfoldige opdragelse ikke har forberedt ham på denne verdens mangfoldige og barske realiteter. Vi følger den ugifte, gravide kvinde ud i selvmordet, fordi ingen viste forståelse. Det er mennesker, der giver op, fordi de ikke længere har overskud til at kæmpe for at holde sig oven vande. Det bagved liggende menneskesyn kommer tydeligt frem i bl.a. En kvindes historie, hvor den biologiske arv spiller en afgørende rolle. Mennesket har nu engang det sind, det har. Det står ikke til at ændre. Det er en kendsgerning. (Silkeborg bibliotek)

I novellesamlingen "Vi umyndige" (1934) "beskæftiger Jørgen Nielsen sig med mennesker, der ikke er herrer i eget hus. Det er børn, der må give op, fordi de voksne er uden forståelse for dem. Det er kvinden, der erkender sit eget og sin søns hårde sind og alligevel lader det gå ud over ham. Samlingens titel vidner om Jørgen Nielsens solidariske forståelse og holdning. Med humor fortæller han om mennesker, der lader sig styre af en fiks idé og bliver til grin for alle i samfundet. Deres manglende finfølelse og fornemmelse for andre gør dem til outsidere."(Silkeborg Arkiv)

Selvom denne bog bærer navnet RESPEKT for LIVET, så bør det pointeres, at den i endnu højere grad omhandler de forsyndelser mod dette hensyn, som vi mennesker gør os skyldige i.Døm selv!