Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
"Adams børn" er en udviklingsroman i to dele. Vi følger to brødres opvækst – fra 1938 til 1955 – i et fattigt fiskerleje ved den nordvestjyske havkyst. Miljøet er stærkt præget af den indremissionske vækkelse og det vigtigste krav til drengene Kaj og Arne er åndeligt: de skal frem for alt blive omvendt til troen på Jesus, før det er for sent. Der er mennesker Gud vil kendes ved, og der er mennesker han ikke vil kendes ved. Dette skel får skæbnesvanger betydning for de to drenges udvikling.I romanens anden del berettes om Kaj og Arnes liv genne 18 måneder i 1981-82. Gennem deres forskellige livsbaner tegnes et skarpt billede af forskellige sider af det danske samfund."Adams børn" er en underholdende og spændende roman om det letsindige og det målrettede, det barmhjertige og det nådesløse.
"Kandidaterne" er en spændingsroman om mennesker og intriger i et radio- og TV-selskab. Kandidaterne er tre medarbejdere, der kaster sig ud i en benhård kamp om topstillingen i det mægtige mediemonopol. Hvem af dem er stærkest? Den impulsive, idérige menneskeforbrugende afdelingschef Adam Resen? Den kyndige udlandsredaktør Olfert Dam, evigt splittet mellem ønsket om at være kriger og filosof? Eller den unge kulturredaktør Poul Røn, der både kan være distræt, hensynsløs, selvsikker og angst? Romanen går tæt på mennesker og magtkampe og rummer mange forbløffende – hyppigt morsomme – nærbilleder. Romanen er et studie i magt og samtidig en samling portrætter af mennesker, der kæmper om og for magten. Vi møder dem alle: de kloge og de dumme, de ligeglade og de bange. Og vi møder kærligheden og døden. Ude i kulissen står de overlegent stærke politiske efterretningsorganisationer og venter i tillid til, at den indsats, de har skudt ind, giver udbytte.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Han var dog så populær i menigheden, at de ikke havde noget imod at have vikar engang imellem. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.
Ole Nikolajsen hedder den midaldrende, let blakkede journalist, der har slidt sig fra den jyske hede til det mondæne København.Da han møder sin modsætning, den forfinede og kompromisløst ærlige Karl-Werner Bühler, tvinges han ind i en nervepirrende spionsag, der fører helt tilbage til Anden Verdenskrigs koncentrationslejre. Hvem udspionerer hvem? Og med hvilke motiver? Og hvem står egentlig bag – er det østtyskerne? Eller de danske myndigheder?Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.
Denne stort anlagte roman følger familien Lynge fra 1915 til 1975. Den åbner i en dæmpet, folkelig fortælletone, hvor Jørgen Thorgaard beskriver et dansk landmiljø i tyverne og trediverne og fortæller om proprietærdatteren Kirsten, der bliver gift med den selvbevidste Iver.Under besættelsen, da Kirsten og Iver efterhånden har fået otte børn og sidder i meget små kår, rammer katastrofen dem i et opgør på liv og død mellem de halvvoksne Lynge-brødre og en tyrannisk godsejerfamilie.Her lægges grunden til resten af bogen, der efterhånden skifter fortællestil og udvikler sig til en forrygende, moderne spændingsroman.Gennem 50’erne tilkæmper to af Lynge-brødrene sig en betydelig succes i det københavnske forretningsliv – men de kommer til at betale dyrt for velstanden.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.
"Kollegiet" er det andet bind i Jørgen Thorgaards stort anlagte romanserie om seks vestjyske gymnasievenner. I "Kollegiet" følger vi de seks hovedpersoner vi lærte at kende i "Klassen" ind i tresserne – de fleste af dem som studerende i Århus. Interessen samler sig mere og mere om stræberen Tage, der allerede i studietiden afslører sig som en hensynsløs forretningsmand. Han bor på et af Universitetets kollegier, der danner rammen om mange af bogens dramatiske hændelser.
Handlingen i "Indlagt" udspiller sig i 1980. To mænd – med hver sit motiv – beslutter sig til at efterforske hvad der egentlig skete tre år tidligere, da formanden for EF-kommissionen, danskeren Erik Enslev forsvandt. Den ene af de to mænd er en russisk oberst knyttet til KGB – den anden er en dansk teolog, der dengang var ansat i Bruxelles, hvor han kom til at stå Erik Enslev nær. Teologen finder sammen med Enslevs kone og de bliver modstræbende involveret i et farligt spil omkring opklaringen af de mystiske omstændigheder i forbindelse med Enslevs forsvinden.
"Kolonien" er det tredje bind i romanserien om Tage Lange og hans udvikling fra fattig vestkystdreng til foretagsom forretningsmand. De to første bind er "Klassen" og "Kollegiet". Jørgen Thorgaard fører os i dette bind op til firserne, hvor de seks hovedpersoner er blevet etablerede og har indgået faste forhold. Men de har problemer, der er konfliktskabende og fører til dramatiske udviklinger og opgør. De seks venner tvinges til at gøre status og finde nye veje og normer for deres fremtidige liv i det omgivende kaos. De har dog holdt fast i hinanden gennem årene – men venskabet må stå sin prøve under en sommerhustur, der skal genoplive fortidens kammeratskab.
"Krigen" er det fjerde og sidste bind i romanserien om Tage Lange og hans fem venner fra gymnasietiden, der nu alle er blevet midaldrende. Ved bogens begyndelse er Tage sunket ned i en slags depression – hans tidligere stræbsomhed, kamplyst og stærke livskraft er forsvundet og han lever et stille liv i hjemmet sammen med sin kone, præsten Inger. Men da Inger udsættes for en alvorlig anklage, vågner Tage op – og en kamp mod den åndelige ufrihed, der hersker i landet, kommer til at involvere alle seks gymnasievenner.
En sen efterårsnat bliver en mand påkørt og dræbt i et lille sydsjællandsk landsbysamfund. Det bliver begyndelsen på Jørgen Thorgaards fortælling om en række menneskeskæbner, der flettes sammen på kryds og tværs af kærlighed og had – og om de forbrydelser, de svære relationer fører med sig."Er der andre bud –" er på én gang en spændingsroman med en overraskende slutning og en realistisk beskrivelse af et samfund på kanten af sammenbrud.
"Fire familier" er en samling beretninger om fire familier med stor politisk indflydelse i 1970‘ernes Danmark. Jørgen Thorgaard bidrager med fortællingen om familien Baunsgaard – de radikale brødre Bernhard og Hilmar, hvoraf den yngste var landets statsminister fra 1968-1971.I øvrigt portrætteres familierne Hækkerup (Jørgen Flindt Pedersen), Møller (Vilhelm Topsøe) og Helveg Petersen (Flemming Behrendt).
Poul, som fik tæv af sin far i romanen "En god dag" er blevet ældre, og kommer her i den efterfølgende roman "Andre dage" i gymnasiet og senere videre på universitetet, hvor han læser teologi. Men han har svært ved at tilpasse sig – han tvivler på sig selv og får aldrig rigtigt hold på virkeligheden og på voksenlivet.
Der er meget få gode dage i 12-årige Pouls liv. Hans opvækst på et lille landbrug på Mors i 1950‘erne er af den barske slags, for han får tæsk af sin far. Ikke en ørefigen i ny og næ, men rigtige, alvorlige tæsk, der vil sætte mærker på krop og sjæl for livet. "En god dag" udspiller sig på en enkelt dag i Pouls liv, og dagen skiller sig ud og bliver værd at fortælle om, netop fordi den ender med at blive god. Romanen udkom første gang i 1993 – året efter forfatteren Jørgen Thorgaards tidlige død, og den bygger på nogle af hans egne oplevelser og erfaringer.
"Døden kom til helligtrekonger" er den sidste bog Jørgen Thorgaard nåede at skrive i serien om højtidshenrettelser før sin alt for tidlige død. I denne festlige, vittige, alvorlige og spændende bog møder vi for sidste gang hjælpepræsten Jonas Ottesen, et skrøbeligt kar i Herrens tjeneste, et menneske på godt og ondt. Han indvikles som så ofte før i et morddrama, som han med bistand fra sin tro hjælper, graveren Vagn Brændekilde, opklarer. Og vi møder folk fra byen, Elmerup, som med tiden næsten er blevet som gamle bekendte – frisøren, brugsuddeleren, præsten og mange andre, der hører med til de fængslende historier om Jonas Ottesen.
David er postarbejder. Hans tilværelse er nøje tilrettelagt, delt mellem arbejde og seriøse interesser, domineret af en far, hvis maniske tyranni tangerer det vanvittige. På en af sine postruter kommer David i forbindelse med en gammel stalinist og hans kvindelige logerende. Dette møde sætter skred i hans fredsommelige liv. Der oprulles et drama, som stiller David over for en belastende prøve og fører ham ind i de aktuelle – og farlige – modsigelser i den kommunistiske forvandlingsproces. David bliver prøvet på flere planer. Vigtigere end den ydre spændende udfordring, hvis forløb Jørgen Thorgaard skildrer med et godt håndelag for den politiske thriller, er den personlige rute ind mod en større forståelse af hans eget liv og en mere værdig behandling af det.
Jonas Ottesen lever hele tiden på kanten af en katastrofe. Som fordrukken anden- og fængselspræst risikerer han vanære og afskedigelse. Som enlig tragiker har han det med at rende ind i forelskelser, der igen fører ham tæt på problematiske forbrydelser, gamle og nye. I denne højtidshenrettelse genoplever han et ungdomskæresteri og får sin julefred forstyrret af en fængslet terroristkommando med grove skeletter i skabet. I "Døden kom til jul" ledsager et broget persongalleri en temmelig speciel præst, der godt selv ved, at han er noget af en skandale. Jørgen Thorgaards højtidskrimier er humoristiske men ikke ualvorlige.
Jonas Ottesen er hjælpepræst i en forvokset landsby et sted på Sjælland. I flere retninger er han noget af en katastrofe – fordrukken, doven, slap, fej, letlevende. Men der er mennesker, som alligevel holder af ham. Derfor overlever han som præst og i det hele taget. Til de yderst få dyder hører, at han er eminent god til at prædike, talentet for at ordne en god begravelse er uovertruffet – og så har han en underlig evne til at opklare forbrydelser. En sådan – særdeles grov og udspekuleret – forekommer i sognet, så tæt på Jonas, at han mod sin vilje inddrages i opklaringen. Men var det et mord? Mere en henrettelse? Under opklaringen får Jonas store problemer med sin sympati. En underholdende kriminalroman om en meget grov forbrydelse og dens straf, fortalt i humoristisk stil med tegninger af et landligt miljø, befolket af mennesker så særprægede som folk er flest.
"Religion og samfund" er resultatet af en religionsociologisk undersøgelse foretaget for Københavns Universitet og består af to bind udgivet i henholdsvis 1971 og 1973. Første bind indeholder en foreløbig udgave, imens bind to er en mere færdig version. Begge rapporter beskæftiger sig derfor med den samme tematik: den almindelige danskers forhold til kristendom stillet overfor moralske, kulturelle og politiske holdninger under formodningen om, at kristendommens tilbagegang ikke bevirker en tilbagegang i de kristne værdier og normer.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.
Bertram kunne snildt følge efter Karl uden at blive opdaget. Han havde ikke set ham i lang tid, men nu var han snart ved at være klar. De mange år, som Bertram tilbragte i fængslet, var kun udholdelige på grund af to ting: de lange løbeture og de evigt plagende tanker, der gjorde Bertram fokuseret. Fokuseret på en ting: hævn.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var en dansk forfatter, teologi og tv-vært. Han uddannede sig til teolog ved Københavns Universitet, hvor han også senere blev ansat som undervisningsassistent. En stilling, som han beholdte selv efter at være blevet sognepræst i Osted Sogn i 1965. I 1969 blev Thorgaard ansat for Danmarks Radio, og han var samtidig en efterspurgt foredragsholder og klummeskribent. I 1979 stoppede Thorgaard som præst i Osted Sogn, og det var først herefter, at hans forfatterkarriere for alvor tog fart. Han havde i løbet af 1960‘erne og starten af 70‘erne udgivet værker om religion, men det var først i slutningen af 1970‘erne, at Jørgen Thorgaard begyndte at udgive romaner – særligt spændingsbøger og krimier, heriblandt "Døden kom til advent" (1990) og "Døden kom til jul" (1991).
"Klassen" er en roman om en stræber. Tage hedder den fattige vestkystdreng, der møder sine mere privilegerede gymnasiekammerater med en stadig følelse af underlegenhed, men også med en enorm trang til at lære alt det at kende, som andre har fået med sig hjemmefra: klassisk musik, videnskab, poesi, og den selvfølgelige, indre sikkerhed det giver at have penge i ryggen.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik."Jørgen Thorgaard fortsætter på udmærket vis den tradition, som ‘Det forsømte forår‘ og ‘Den kroniske uskyld‘ har skabt." – Hella Sylvest, IBC"Gennem skildringen af det indbyrdes forhold mellem seks af eleverne i 1. G får Jørgen Thorgaard meget af tiden og stemningen med i sin bredt anlagte – og bredt fortalte – historie… Jørgen Thorgaard har igen begået en gedigen roman." – Rolf Dorset, Fyens Tidende"Den er bestandigt underholdende, et manende og morsomt minde om dengang i 50‘erne, da verden endnu måtte være ung." – Hans Andersen, Jyllands-Posten"Klassen" er første bind i Jørgen Thorgaards stort anlagte romanserie om en gruppe vestjyske gymnasievenner med vidt forskellig baggrund. Vi følger dem fra 1. G i 1950‘erne til de er blevet midaldrende og får undervejs et indblik i deres personlige liv og den samfundsmæssige udvikling.
"Religion og samfund" er resultatet af en religionsociologisk undersøgelse foretaget for Københavns Universitet og består af to bind udgivet i henholdsvis 1971 og 1973. Første bind indeholder en foreløbig udgave, imens bind to er en mere færdig version. Begge rapporter beskæftiger sig derfor med den samme tematik: den almindelige danskers forhold til kristendom stillet overfor moralske, kulturelle og politiske holdninger under formodningen om, at kristendommens tilbagegang ikke bevirker en tilbagegang i de kristne værdier og normer.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.
Thomas Jakobsen, velbegavet og følsom akademiker med rødder i det jyske land, befinder sig på en udsat post. Ikke fordi han ved mærkelige manipulationer er blevet placeret som Danmarks Radios korrespondent i Moskva, men nok så meget på grund af de vanskeligt gennemskuelige forviklinger, han involveres i.Thomas bliver udsat for en streng belastning, som han i virkeligheden har påført sig selv i et forsøg på at gøre op med sin barndom. Han er som ung faldet for en af tidens forenklede ideologier og har jernhårdt og disciplineret holdt fast i den også som redskab til sit personlige opgør."Udsat" er en storpolitisk thriller, der foregår i Moskva og København, men det er samtidig fortællingen om en mand, som fører sin egen private krig på to fronter: opgøret med de ydre politiske fjender og de kræfter i hans indre, som truer med at ødelægge ham.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik."En elementært meget spændende roman … vellykket som spionroman med mangebundet intrige." - Anders Bodelsen, PolitikenJørgen Thorgaards samhørende romaner "Udsat" og "Indlagt" rummer alt hvad hjertet kan begære af storpolitiske spændinger, dobbeltspionage og personer, der på mystisk vis forsvinder.
Jonas Ottesen betragter det som et under, at han er i live. Endnu mere urimeligt er det mirakel, at han fortsat får lov at fungere som præst. Der er nemlig et problem: han drikker, ofte mere end systemet og sognet har godt af. I "Døden kom til nytår" sker den tredje højtidshenrettelse, og Jonas Ottesen kommer på kur! Psykiatri og antabus i en frygtindgydende cocktail. Helbredelsen får alvorlige følger for hans arbejde. Hvad værre er: Den ledsages af en lyksalig forelskelse, som fører ham dybt ind i de schweiziske alper – og en konsekvent eksekution.
Morits Jestrup ligner en stilfærdig mand, fredeligt fraskilt og udeltagende universitetslektor. Men dybt i ham slumrer et forfærdeligt savn. Efter den far som sendte sin familie væk, da han begravede sine talenter og sin tro i islams ørkensand.En dag vender faderens verden tilbage i skikkelse af en konverteret muslim. Det er just i de dage, hvor et kæmpesammenstød mellem islam og den kristne vestlige verden stjæler alle overskrifter. En ørkenstorm!Morits giver sit eget bidrag til denne krig. Det er helt personligt, livsvigtigt, anderledes – og dødsensfarligt.
"Fang tyven! Jane og Rikard 2" handler om en dreng der bliver indbrudstyv.Jane og Rikard afslører ham men finder så ud af, at drengen har gjort det af bitter nød. Hans far er en lille håndværksmester, der er gået ned.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.Jane og Rikard er et par årvågne børn med hjertet på rette sted, som kan opklare de forbrydelser politiet ikke kan klare.
En fyrreårig dansker rejser omkring i USA. Han leder efter spor fra sin onkel, som blev rapporteret bildræbt i 1953 under en kriminalpatruljetjeneste i San Fransisco. Nok så meget eftersøger han sig selv. Rejsen er både en flugt fra et liv, som han ikke kan holde ud, og et forsøg på at indhente noget, som han har været lige ved at miste. Den ydre eftersøgning får også den indre til at accelerere. Sporene fra de to flygtninge krydses med et chokerende resultat. En psykologisk spændingsroman om dobbeltflugt.
Jane og Rikard oplever noget mærkeligt i et supermarked – det ligner en bortførelse af en pige på deres egen alder – men er det virkelig en kidnapper der er på spil?Jane og Rikard beslutter at undersøge sagen, og det lykkes dem at komme et hestehoved foran de fleste voksne (Rikards bedstemor undtaget) og politiet."Jane og Rikard på barnerov" er en spændende kriminalroman for både piger og drenge.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Han var dog så populær i menigheden, at de ikke havde noget imod at have vikar engang imellem. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.
Jørgen Thorgaards roman "Byttet" begynder under besættelsen: Jordan vokser op på sin mormors hotel i Aalborg uden sin far. Hotellet bliver Gestapohovedkvarter, og familien går for at være tyskvenlig. Drengen bliver splittet mellem sin ugengældte hengivenhed for en onkel, der er frihedskæmper, og sin fascination af en Gestapochef, som tager sig venligt af ham.Splittelsen fører til en katastrofe, og Jordan bærer på den resten af livet. Den næres af en fortsat forbindelse med Gestapomanden, der var intelligent og alligevel afstumpet, flink og alligevel følelseskold, familiefar og alligevel børnebøddel.Men et nært kendskab til den sovjetiske oprører Pavel giver Jordan inspiration og kræfter til en udveksling, som på det indre plan går dybt ned i hans egen splittelse, og på det ydre fører til nervepirrende overraskelser.Jørgen Thorgaard (1939-1992) var forfatter, teolog, foredragsholder og TV-vært. Fra 1965 til 1979 var han sognepræst ved Osted Kirke, men han måtte ofte tage orlov for også at passe sit job i Danmarks Radio. Som forfatter har Jørgen Thorgaard især skrevet romaner og krimier, men han har også bidraget til bøger om religion og dansk politik.
Vi er i halvfjerdsernes Danmark. Hovedpersonen en mand i midten af trediverne, med et brudt ægteskab bag sig, delvis knækket af et hårdt karriereløb i storbyens medieverden. Overfor ham står en yngre mislykket mand med udpræget fascistiske tendenser. Hver på sin måde er de påvirket af tidens kvindefrigørelse.De to elsker den samme unge pige, og det får katastrofale konsekvenser, som rulles op gradvis og eksploderer i en overraskende slutning.Jørgen Thorgaards "Stenkælderen" er en stramt komponeret fortælling, der både er en knaldhård spændingsroman og en varm, bevægende kærlighedshistorie.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.