Books by Jørn Lund

Grænsespørgsmål er der overalt i sprogets verden. Der er tabugrænser, som hver generation afprøver, og som ofte flytter sig. Må man fx bruge ordet dværg? Må man tale om sigøjnere? Det skifter lidt – og måske kan det blive stuerent igen at spise negerkys.Overskrider de unge grænsen for acceptabel udtale, når de udtaler færge, konservativ og dværg ”fao”, ”konsavativ” og ”dvaw”? Overskrider Mads Mikkelsen grænsen for, hvad en skuespiller kan tillade sig mht. distinkthed?Dialektgrænserne er blevet mere utydelige, men så sent som i 1930’erne blev der gjort forsøg på at udgive en avis på sjællandsk. Kan man tage det alvorligt? Og hvor ligger klichegrænsen? Den ligger i hvert fald ikke fast. Nogle elsker at tale om kreativitet og innovation og italesætter med glæde relevante diskurser i forhold til mindfulness og coaching, andre får hurtigt nok.Sproginteressen i Danmark er fortsat stor, ikke mindst på grund af de mange skiftende og uafklarede grænsespørgsmål, som Jørn Lund med vanligt vid stiller skarpt på i Hvor går gransen? Nogle vil nok mene: Nu er grænsen nået. Men det ligger i sprogets natur, at det forandrer sig hele tiden. Så følg med og bliv oplyst, når Jørn Lund forfølger et sprog i galop.

Smartphone og app er eksempler på ”ikke-danske” ord, der er blevet en selvfølgelig del af det danske sprog. Samtidig forsvinder andre ord. Næsten ingen yngre mennesker ved, hvad en bødker laver, hvad en nefalygte er for noget, eller hvad en gylp skal gøre godt for. Hvem husker de stille piger? Og hvad vil det sige at være bjergsom eller undseelig? Ord og vendinger kommer og går. En gang vidste de fleste, hvem cirkusministeren var, men nu er forestillingen slut. Til gengæld kan man drikke sig i hegnet, hvis man da ikke er arbejdsramt. Betydninger ændrer sig. Hvem husker fluesmækkeren som betalingsmiddel? Ændringer af udtalen kan skabe afstand mellem generationerne; der har nærmest rejst sig et oprør mod de yngre skuespilleres hængemuledansk. Det er lidt awweligt.Medierne er ved at afskaffe samtaler til fordel for forudsigelige verbale hanekampe, og mange pædagoger forskanser sig bag stadig skiftende modeudtryk; snart har de deres læringsrum helt for sig selv!I Dansk i skred fører Jørn Lund muntert og skarpsindigt sine læsere gennem mange forskellige sproglige landskaber, fra Karen Blixens Afrika til magtens korridorer, fra erhvervslivets bonede gulve til krejlernes kræmmermarkeder og atleternes arenaer. Sproget spejler samfundsudviklingen på godt og ondt. Velkommen til 52 lystrejser i selskab med en kyndig guide.

”Altså-altså-azå, jeg menner, hvad skal vi, hvad skal vi stille OP med-med-med øhh det-øh, det-øh paraDOKS altså, at-at-at Guds søn, altså, Guds eneste søn altså, at han-hanøh blev korsfæstet altsåøh.”Sådan siger en præst i en radioudsendelse, Jørn Lund har lyttet til. Det er ganske almindeligt spontandansk med tilløb, pauser, forbehold og alt det andet, der hører hverdagssproget til. Men indimellem kan det blive for meget, selv for en sprogprofessor, der har lagt øre til lidt af hvert. Jørn Lund stiller skarpt på det danske sprog i nullerne – årtusindets første årti - en tid, hvor de unges talesprog tog endnu et skridt i retning af et mumledansk, som for ældre mennesker er svært at skelne fra telefonens summetone. En tid med gang i sproget, hvor danskerne lærte at sms’e, google, powernappe og speeddate. Og en tid, der med sine mange klicheer og distance-blænderord gav vilde udslag på Jørn Lunds indre floskomat og ofte gav ham lyst til at uddele ti-stille-plastre. Spændvidden er stor, når Jørn Lund gør sproglig status og undersøger de forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger.

Spændvidden er stor, når Jørn Lund i "Den sproglige tilstandsrapport" gør status over det danske sprog og stiller skarpt på de forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger.Læs bl.a. om: Dagligdagens sproglige valg; Tonen i samfunds- og kulturdebatten; Trykfejl i talesproget; Den imperialistiske præposition på; Håndværkerrim; Det A.P. Møllerske sprog; Dødsannoncens retorik; Apopleksi og andre spiritusprøveord.Jørn Lund (f. 1946) er sprogforsker og professor i dansk sprog. Han var fra 1991-2001 chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, fra 1995-2002 medlem af Gyldendals direktion, fra 2002-2011 direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og fra 2013-2017 formand for Dansk Sprognævn.

Det danske sprog er ca. 1000 år gammelt. Før den tid talte man nogenlunde ens i Norden (minus Finland). Dansk er modersmål for mere end 90 procent af befolkningen og har det til fælles med andre modersmål, at mange har set verden åbne sig gennem netop dette sprog og lært at sætte ord på omverdenen.Senere indlærte sprog kan man bruge til kommunikation, men modersmålet navigerer man lettere på, associationerne er hurtigere, kreativiteten større. Som det er blevet sagt „på fremmedsprog kan man udtrykke, hvad man kan, på modersmålet kan man sige, hvad man vil.“Sprog kan forbinde mennesker i et fællesskab, og sprog kan adskille mennesker, sprog støtter tænkning, problemløsning, personlig, regional og national identitet. Gennem samtaler og andre sproglige udfoldelser styrkes fællesskabet og evnen til at gå i dialog med andre, også når synspunkterne er forskellige. Den demokratiske samtale kan ikke udvikles tidligt nok.Når denne bog er blevet læst, vil nogle synes, at sproget er blevet fattigere, andre at det er blevet rigere. Det er blevet rigere på ord, men yngre mennesker kan færre af dem end ældre. Unges udtale kaldes ofte vulgær af de ældre, hvorimod yngre lader de ældre have deres udtale i fred.Formålet med bogen er at øge tolerancen og skærpe sansen for sproglig mangfoldighed.

Dette tredje bind af Jørn Lunds erindringer består af tematiske essays: sidste arbejdsdag, morgner, djøfisering i den offentlige forvaltning, hadeord, personaletyper, kanondebat etc. Bogen tager udgangspunkt i den dag, hvor Jørn Lund som 65-årig fratræder sin som direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, men ikke for at blive pensionist. Engagementet i forskellige bestyrelser, komiteer, udvalg og nævn fortsætter med uformindsket kraft, hvad bogens elleve essays giver et stærkt indtryk af. Samtidig fornemmer vi temperamentet bag de mange gøremål - det gælder alt fra irritation over klichéprægede managementudtryk til glæden ved den daglige løbetur.

Arbejdet med værdier, identitet og image tjener til at profilere virksomheden såvel eksternt som internt i forhold til medarbejderne. Den klassiske opsplitning mellem intern og ekstern profilering - hvor man fx kommunikerer på én måde internt til medarbejderne og på en helt anden måde eksternt til offentligheden - står for fald. Dermed bliver alle medarbejdere og ikke kun informations- eller kommunikationsafdelingen ansvarlige for og "medejere" af virksomhedens kommunikation. Medarbejderne skal kunne kommunikere på vegne af virksomheden, og de skal vide, hvad virksomheden står for. Med alle medarbejderne som kommunikatører er det derfor helt afgørende, at ledelsen sikrer sig, at de forståelser, som virksomheden kan identificere som sine, også er dem, medarbejderne sender ud. At fortælle hvem virksomheden er, og hvilke værdier den har, er derfor en af de vigtigste interne og eksterne opgaver, ledelsen i en virksomhed har i dag. Denne bog sætter fokus på såvel kultur og identitet som sprog og formidling i arbejdet med at implementere identiteter og værdier. Bogen indeholder 14 artikler skrevet af såvel teoretikere som praktikere og dokumenterer konferencen Kommunikation og formidling - et Corporate perspektiv afholdt i maj 2002.