Books by Johannes Sløk

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker. Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie"."Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret "... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

In 2013 we celebrate Kierkegaard’s 200th birthday with this magnificent guide from one of the most acclaimed Danish Kierkegaard experts.There are many reasons why Kierkegaard is outrageously hard to read. By virtue of the originality of his genious Kierkegaard’s authorship is a universe apart. There are many ways one can try to penetrate it, and can naturally also do so on one’s own. But when you come to a strange country it is always wise to start off by seeking the help of a guide, who is familiar both with the roads and with the sights, that is, a kind of orienting introduction which can smooth the further passage on one’s own.That is what this book wishes to be. Thereforeit is not addressed to the specialist, and even though I have written it going from my personal conception of the matter its errand is not to contribute to any debate. It offers its services to all who wish to try to get inside the Kierkegaardian world of ideas. Going from the insight I think I have arrived at, I offer it as a key to that singular universe.- Johannes Sløk

En både grundig og ligefrem indføring i de mest betydningsfulde tanker og forestillinger, som mennesker i Europa har gjort sig siden Israel og Hellas. En uvurderlig nøgle til forståelse af vor tid og det intellektuelle fundament den vestlige kultur hviler på. Især behandles spændingerne mellem afhængighed og frihed, der på afgørende vis har præget det europæiske kulturliv gennem to tusinde år.

Ved at fortæller sin historie i Biblen og den kirkelige forkyndelse fortæller Gud også menneskenes historie og bringer dermed mening ind i en verden, hvor absurditeten råder.Synspunktet danner grundlag for den teologiske tænkning, som Johannes Sløk oprindeligt lagde frem element for element i "Teologiens elendighed" (1979), "Det religiøse sprog" (1981), "Den kristne forkyndelse" (1983) og "Da Gud fortalte en historie" (1985).I "Guds fortælling – Menneskenes historie" samles elementerne for første gang i ét bind.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie."Et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning." – Biskop Kjeld Holm

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det."Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

"En af dette århundredes største teologiske personligheder lukker os ind i det, der er al teologis forudsætning og følge: At der skal prædikes! Og det bliver der – med denne bog!"Sådan skrev biskop Kjeld Holm i forordet til hans nære ven Johannes Sløks bog "Prædikener", som kredser om det evigtgyldige spørgsmål: Hvad er et menneske og hvordan leve som menneske?

"Moralen der blev væk" er en antropologisk, historisk og teologisk-filosofisk diskussion af begrebet ‘moral‘ set i forhold til begrebet ‘etik‘. Johannes Sløk fastslår, at man ikke længere i streng forstand kan tale om ‘moral‘. I realiteten burde ordet opgives og erstattes af et andet, der med større præcision angav, hvad vi i dag kan tale om. Som Johannes Sløk udtrykker det: Moralen er nu blevet væk. Johannes Sløks nye bog ligner mange af hans tidligere: Den er ironisk og provokerende.

Johannes Sløk påviser, at den kristne forkyndelse knytter myte og historisk begivenhed sammen til en paradoksal enhed, og han demonstrerer, hvad det derfor vil sige at leve som kristen i verden. Hemmeligheden er, at det enkelte menneskes historie bliver ét med en utrolig historie, Guds historie som menneske. Den hemmelighed har radikalt ændret vilkårene for menneskeliv.

En perlerække af tekster fra Johannes Sløks egen skarpe pen introducerer hans tænkning og viser hans store spændvidde og mange udtryksformer. Udvalgt og med indledende essay af Kjeld Holm.Johannes Sløk var en af de største danske tænkere i det 20. århundrede. Hans værk var filosofisk, teologisk og polemisk. Hans tænkning nærede sig ved hans personlige liv og vice versa. Sløk kredsede bestandigt om særligt ét grundvilkår: mennesket som sprogligt væsen i en verden, der konstant bryder sammen.Sløk bragte teologien i spil med den europæiske filosofi, humanisme og litteratur og forholdt sig ganske kritisk til den danske magelige og borgerlige kristendomsdyrkelse. Bogen præsenterer i kortform kerneemner som eksistensfilosofi, Kierkegaard og Luther, modernitet, studenteroprøret, dannelse og uddannelse. Gennem bogen løber en strøm af passion – den lidenskab og lidelse, livet udspringer af. LIV OG LIDENSKAB udgives i anledning af 100-året for Johannes Sløk. Bogen er velegnet som en introduktion til hans mangefacetterede og omfangsrige forfatterskab. Enkelte af teksterne har ikke tidligere været trykt. Bogen udgives med et fyldigt indledningsessay af Kjeld Holm, hans elev og nære ven gennem mere end 30 år. JOHANNES SLØK (1916-2001) hører til blandt de fire store såkaldte Aarhusteologer. Han var professor i teologi ved Aarhus Universitet og grundlagde her i 1967 Institut for Idéhistorie.

Søren Kierkegaard er berømt verden over som den vigtigste danske filosof til dato og forfader til eksistentialismen. Hans tekster er elegante og evigtgyldige, men kan indimellem være svære at forstå selv for folk, der er velbevandrede i filosofiens verden. Med denne lille og overskuelige bog viser professor Johannes Sløk, hvad Kierkegaards anliggende var, og gør således Kierkegaard tilgængelig for alle, der interesserer sig for ham og hans filosofi.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Den florentinske renæssancefilosof Pico della Mirandolas tanker har haft stor indflydelse på eftertidens idehistoriske udvikling. Johannes Sløk giver her en spændende skildring af denne mindre kendte, men meget interessante filosofs forfatterskab og ideer – ideer om menneskets uendelige frihed, dets grænseløse muligheder og skabende kraft, der endnu i dag udgør fundamentet for den vestlige verdens menneskesyn.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Intet andet enkeltværk er i højere grad end dialogen "Protagoras" velegnet som indføring i Platons tænkning. Den hører til den store gruppe af aporetiske definitionsdialoger, der efter alt at dømme udgør den ældste del af Platons forfatterskab, og i denne gruppe indtager den en central placering."Således beskriver professor i idehistorie Johannes Sløk Platons dialog "Protagoras" og anbefaler den som udgangspunkt for enhver spirende platoniker. Johannes Sløk giver her en dybdegående og forklarende gennemgang af Platons klassiker.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans ideer. I "At læse Platon" beskriver professor Johannes Sløk Platons tanker om dialogen, sproget, ideerne, mennesket og staten. Platons ideer har haft indflydelse på idehistorie og filosofi i over to årtusinder og er stadig yderst relevante i dag.

"Det er strikte imod mine principper at udgive en samling af kronikker. Det fremgår til overmål af en af de kronikker, jeg her har udgivet." Med det paradoks indleder professor i idehistorie Johannes Sløk "Kritiske bemærkninger", der ganske rigtigt er en samling af kronikker om alt fra Jesus til Shakespeare og opera til demonstrationer. Kronikkerne bærer præg af at være blevet til i en aktuel anledning, men samtidig har Johannes Sløk gjort sig umage for at vælge dem, der også siger noget ud over det aktuelle tilblivelsesøjeblik.

Teologiens elendighed består i, at den bliver presset på to fronter; dels af moderne a-religiøse eller direkte anti-religiøse tænkere, som ønsker at gøre helt op med den, men også af de nyreligiøse, obskurante bevægelser, der vinder frem ved hjælp af propaganda i stedet for grundige overvejelser. I "Teologiens elendighed" forsøger Johannes Sløk at afklare, hvad elendigheden består i, og kritiserer forsøg på at bortforklare eller negligere truslerne mod teologien.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Du, jeg har truffet en beslutning: Jeg vil skrive til dig – og jeg ved jo på forhånd, at du vil være med på spøgen og svare alvorligt. Jeg vil stille dig spørgsmål, kræve dig til regnskab, drøfte problemer, lave strejftog ind over din metier: kunsten at være skuespiller. Jeg vil for en gangs skyld have en autentisk besked af en, der har ofret sit liv på den ansættelse i tilværelsen."Således indleder teolog og filosof Johannes Sløk sin brevveksling med den berømte skuespiller og forfatter Ebbe Rode, der til gengæld stiller spørgsmål som:"Skal skuespilleren altid og ubetinget underordne sig forfatterens intention? Eller har han ind imellem lov – og pligt – til at gøre oprør?"Det bliver til mange spændende snakke mellem de to spændende og lærde herrer, der sammen har valgt at tilegne bogen de danske skuespillere.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Ebbe Rode (1910-1998) var dansk skuespiller og forfatter – først og fremmest til mange erindringsbøger om livet som skuespiller og som del af det danske kulturliv.

Johannes Sløk stiller i denne bog skarpt på Shakespeare og Kierkegaards plads i den europæiske idehistorie og deres grundlæggende syn på menneskelivet. Herudfra ser han på, hvordan de to store skikkelser forholder sig til hinanden.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Ingen har nogen sinde forstået Jesus, og ingen vil nogen sinde komme til at forstå ham. Han er derfor en gåde og en udfordring. Man kan naturligvis lade ham være og beskæftige sig med noget andet, for selv om en gåde bliver stillet, kan ingen tvinges til at løse den … Man kan negligere Jesus, og i så fald negligerer man ham, og det er i sig selv en bestemt måde at forholde sig til ham på."Således indleder Johannes Sløk kapitlet "Det absurde i Jesu forkyndelse" i bogen, der sætter den oldgamle form for teater – nemlig det absurde – i forbindelse med selve Jesu forkyndelse.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud. Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.

Tilværelsen er en gåde! Hvad er mennesket i grunden for noget? Hvad er det til for? Hvad er meningen med det hele? For at finde et svar og komme ud af forlegenheden, har mennesker til alle tider søgt hjælp i et system af en eller anden art, religiøst, filosofisk, etisk, politisk. Johannes Sløk har stillet sig den opgave at trække tæppet væk under alle den slags forsøg. I en tid, hvor man er parat til at tro hvad som helst, indskærper han konsekvent vantro. Al menneskelig viden ender i den totale uvidenhed, enhver teori bunder i en uafhjælpelig skepsis, tvivlen lurer på enhver mening eller antagelse. Følgen er, at menneskelivets autentiske vilkår er det tragiske. Johannes Sløk argumenterer ikke blot omhyggeligt, men tillige med den humor og uforfærdethed, der udspringer af kristendommen, hvis hele indhold er en tragisk livsskæbne – og en myte, der gjorde hele denne tragedie til en guddommelig ordning.

"Religionsfilosofiske problemer" er en samling af Johannes Sløks forelæsninger fra 1950‘erne. I mange år cirkulerede de uudgivne tekster blandt nogle få heldige studerende, men i 1987 blev de endelig udgivet til offentligheden, der længe havde efterlyst religionsfilosofiske tekster fra Johannes Sløk. Skønt teksterne er udarbejdet i 1950‘erne, er der tale om evigtgyldige spørgsmål, der vil forblive relevante for menneskeheden. Bogen er delt op i tre hovedkapitler: Kapitel 1: "Filosofi og religion" Kapitel 2: "Vor nuværende kulturelle situation" Kapitel 3: "Vor kulturelle situations forhold til de religiøse fænomener"

I "Nicolaus Cusanus og hans filosofiske system" undersøger Johannes Sløk en forsømt strømning fra renæssancen, nemlig den han kalder ‘tænkning‘. Den tyske teolog og filosof Nicolaus Cusanus (1401-1464) skrev en lang række tekster om kirken, Gud, mennesket og filosofien. Johannes Sløk har med støtte fra Statens humanistiske forskningsråd udgivet en analyse af Nicolaus Cusanus‘ filosofiske system på basis af hans epistemologiske afhandling "De beryllo" fra 1458. Bogen indeholder desuden en oversættelse af teksten til et let og forståeligt dansk.

I "Det religiøse instinkt" undersøger Johannes Sløk de vigtigste betingelser i menneskenes kår og vilkår, som kan føre til, at religiøse forestillinger opstår. Johannes Sløk enorme viden om teologi og filosofi giver bogen en enestående dybde og alsidighed, der er passende i behandlingen af en så fundamental del af det at være menneske.

I "Det her samfund!" tager Johannes Sløk selve den demokratiske styreform op til kritisk analyse. Han støtter sig i dette forehavende til sine gamle læremestre, Kierkegaard og Platon, og forsøger både at leve op til deres radikale forkastelse af det demokratiske velfærdssamfund og til den ironi, som de gjorde det med.Demokratiet bygger filosofisk set på et katastrofalt meningstab, for så vidt som ingen længere kan forbinde nogen "mening" med livet overhovedet. Derfor kan demokratiet kun lægge an på, at "folket" skal have det så rart som muligt. Men just af den grund kan en demokratisk regering overhovedet ikke regere. Den må bestandigt lefle for vælgerne, for pressionsgrupper, for administrationen, for organisationerne. Det medfører et lighedsmageri, en fremmelse af middelmådighed, af formynderi og umyndiggørelse, af en offentlighed gennem presse og elektroniske medier, så resultatet bliver, at skønt demokratiet skulle være den store frigørelse, er det i virkeligheden blevet en gennemført undertrykkelse. Måske var det bedre at genindføre den oplyste enevælde og altså placere al magt hos én bestemt person. Man kunne også lade demokratiet bryde sammen, ikke ved hjælp af brosten og bomber men ved at sige nej og nægte at deltage – som et anarkistisk menneske ville gøre det.

Det moderne menneske bruger løs af naturens ressourcer, fælder regnskovene, forurener naturen, ødelægger planeten, men skønt vi alle sammen ved det, har vi ingen virkelig anelse om, hvad vi skal stille op. Vi er blevet afmægtige over for alt det vældige, som vi i vor almagt har sat i gang. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i rablende vanvid opstillet et afsindigt antal atombomber, der alle har den mærkværdige egenskab, at de ikke kan bruges, uden at den proces ville blive menneskehedens absolut definitive festfyrværkeri. De er et grandiost eksempel på vor overvældende magt – men nu kan vi kun stå og se afmægtigt på dem.Vi er endt i en omfattende rådvildhed, og det har gjort os panikslagne. Desperat søger vi efter alt det, der er gået tabt, efter meningen med det hele, efter vor natur og vort væsen, efter betydningen af liv og død, thi vi kan ikke længere fastslå, hvornår det første begynder og det andet ender, og slet ikke hvad det mellemliggende er for noget, eller hvad der eventuelt ligger på den anden side af det, vi kalder liv. I sin fascinerende analyse af renæssancen, som den kom til udtryk i økonomi, politik, kunst, videnskab og filosofi, hævder Johannes Sløk, at det moderne menneskes afmagt, rådvildhed og desperation netop udspringer af den totale magtovertagelse, som mennesket gennemførte i renæssancen.

Professor Johannes Sløk er kendt som filosof og debattør, men med "Lidenskab og krise" har han kastet sig over et nyt projekt: filmmanuskript. Emnet er dog noget velkendt for professoren: Søren Kierkegaard.Ideen bag projektet er, at Kierkegaards tankeverden ikke blot er livsfjern spekulation over abstrakte begreber, men at den helt konkret er udsprunget af hans egen livsskæbne og af hans lidenskabelige opgør med kulturelle og politiske strømninger i samtiden.Netop den dramatiske fremstilling, hvor jordnær og vedkommende Kierkegaards tænkning er, og i hvilken grad den stadig angår os i vor kulturelle og politiske situation.

I sin tidligste barndom blev Johannes Sløk stillet over for det afgørende problem, som han livet igennem har søgt at løse – og som han humoristisk formulerer i denne bogs titel "Mig og Godot!".Den aldrende, men evigt unge og engagerede professor, kaster her blikket tilbage for at afsløre, hvorfor hans indsats som forsker, underviser og forfatter nødvendigvis måtte blive, som den blev.Johannes Sløk er med sin evne for skarpe formuleringer ofte blevet opfattet som den personificerede arrogance. I disse kritiske og sarkastiske erindringsforskydninger beretter han om, hvordan et langt liv mellem mennesker, meninger og styrelseslove sætter sine spor.