Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Med forord af Dorthe Nors. Den unge bondesøn Mikkel Thøgersen kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold. Kåret til århundredets danske roman.
Kongens Fald fortæller historien om den unge bondesøn Mikkel Thøgersen, der kommer til København for at studere i begyndelsen af 1500-tallet. Her ser han Christian II, hvis liv han kommer til at følge på tætteste hold i en dramatisk tid, hvor krig og oprør ulmer i Danmark og i Norden. Christian II nedslagter den svenske adel i Det Stockholmske Blodbad og lader sig hylde som svensk arvekonge i et forsøg på at bevare et samlet Norden under dansk herredømme. Men en voldsom borgerkrig – Grevens Fejde – knuser kongens stormagtsdrømme. Kongens fald er historien om begyndelsen til enden for Danmarks stormagtsstatus. Det er fortællingen om menneskets skæbne og vildfarelse imellem tvivl og handling, mellem tilfældighed og vilje.
The masterpiece of one of Scandinavia's preeminent literary figures and winner of the Nobel Prize in Literature
Den anden roman, efter Danskere, som Jensen hånligt strøg af sin forfatterskabsliste. Einar Elkær, der oprindeligt udkom 1898, handler om den jyske bondestudent, som i mødet med storbyen København føres ud i refleksionssyge, handlingslammelse og selvopløsning.
Johannes V. Jensens egentlige finlitterære debut, som han senere strøg af sin forfatterskabsliste. Romanen bærer umiskendeligt hans sprogdragt, men indholdsmæssigt mærker man, at denne typiske 90'erroman er skrevet af en kun 23-årig (nemlig i 1896). Den handler om studenten Buris Holm, der rejser til hovedstaden med store forventninger, men fortvivles og skuffes både erotisk og ideologisk ved mødet med den moderne storby.
Denne første Amerikaroman fra 1904 (Hjulet fra 1905 er den anden) er inspireret af Jensens ophold i USA 1902–03 og foregår i New York.
Cimbrernes Tog er fjerde, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Cimbrernes Tog udkom første gang i 1922 og omhandler cimbrernes udvandring fra Jylland og deres undergang i syd for Alperne i slag mod de romerske legioner, ca. 100 år før Kristi fødsel. Cimbrernes Tog udkom som den sidste af de seks romaner i Den lange Rejse, men har sin rette plads som fjerde bind i værket om menneskeslægtens udviklingshistorie.
Den Iange Rejse er den samlede udgave af seks selvstændige romaner, hvori Johannes V. Jensen skildrer menneskehedens udvikling. Fra Det tabte land, der beskriver Norden før istiden og menneskets opdagelse af ilden, til fortællingen om Christopher Colombus, som efter forfatterens mening må være af nordisk afstamning og derfor besat af tanken om at finde det tabte land.
Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form: en fuldstændig accept både af nuet og virkeligheden som oprindelsen til og endemålet for al længsel (Fusijama) og af den evighed der kan findes i naturens kredsløb (Nordisk Foraar). I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1898-1907. Samlingen indeholder blandt andet myterne "Knokkelmanden" og "Majnat".
Æstetik og Udvikling er Johannes V. Jensens efterskrift til romanserien Den lange rejse. Ud fra et evolutionært synspunkt behandler Jensen her menneskehedens udvikling og forsøger at tegne konturerne af en nordisk mentalitet.
Denne anden Amerikaroman fra 1905 (Madame D'Ora fra 1904 var den første) er inspireret af Jensens ophold i USA 1902–03 og foregår i Chicago.
Johannes V. Jensens "Kongens fald" hører til blandt de største klassikere i dansk litteratur.I centrum for fortællingen, der udspiller sig i 1500-tallets Danmark, står den studerende Mikkel Thøgersen, der senere lader sig hverve som soldat. Hans liv forløber parallelt med kong Christian II’s, og hans tragiske skæbne kommer på mange måder til at spejle kongens storhed og fald, der igen bliver et billede på Danmarks og folkesjælens fallit."Kongens fald" indeholder både voldsom død, sex, vold og intriger – og Johannes V. Jensens roman står stadig som et mesterværk i dansk litteratur!Johannes V. Jensen (1873-1950) var forfatter, digter og journalist. I 1944 blev han en af de indtil videre blot tre danske forfattere, der har modtaget Nobelprisen i litteratur. Han var yderst produktiv og skrev både digte, artikler, noveller og romaner, men i dag huskes han bedst for novellesamlingen "Himmerlandshistorier" og romanen "Kongens fald". I 1999 blev "Kongens fald" kåret som det 20. århundredes bedste danske bog af både Politikens og Berlingske Tidendes læsere.
"Swift og Oehlenschläger" er en essaysamling om digterne og forfatterne Jonathan Swift og Adam Oehlenschäger. Bogens første del rummer tre essays om Swift, den irsk-britiske forfatter, der især er kendt for romanen "Gullivers rejser" fra 1726. Den første artikel skrev Johannes V. Jensen i det første år af anden verdenskrig som en subtil kritik af besættelsen og dens censur. Kritikken kommer til udtryk gennem de mange paralleller på magtmisbrug i Swifts politisk satirer. Bogens anden del om Oehlenschläger rummer to essays, der er skrevet i V. Jensens senere år som en hyldest til romantikkens store danske digter.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
Novellesamlingen "Lille Ahasverus" indeholder fire fortællinger om europæerens møde med fremmede kulturer i Asien og USA i begyndelsen af 1900-tallet. Bogen er anden del af serien "Eksotiske noveller" som Johannes V. Jensen udgav i perioden 1907-1915.Johannes V. Jensen (1873-1950) var forfatter, digter og journalist. I 1944 blev han en af de indtil videre blot tre danske forfattere, der har modtaget Nobelprisen i litteratur. Han var yderst produktiv og skrev både digte, artikler, noveller og romaner, men i dag huskes han bedst for novellesamlingen "Himmerlandshistorier" og romanen "Kongens fald". I 1999 blev "Kongens fald" kåret som det 20. århundredes bedste danske bog af både Politikens og Berlingske Tidendes læsere.
"Møllen" er niende og sidste bind i Johannes V. Jensens omfattende serie "Myter og beskrivelser" der blev udgivet i årene 1907 - 1944. Bogen rummer korte prosatekster i essayistisk og journalistisk stil, som skildrer blandt andet dyr, natur, fænomener, tid, rejser og ting. Myten som litterær genre udviklede Jensen i begyndelsen af 1900-tallet til at beskrive menneskers vilkår i naturen og tiderne og det blev en skrivestil og et perspektiv, som han anvendte i en stor del af sit forfatterskab.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
"Intermezzo" rummer de tre fortællinger "Dolores", "Forsvundne skove" og "Louison". Mens "Forsvundne skove" er beskrevet som en myte om længsel, har "Dolores" og "Louison" et selvironisk præg. Historierne er skrevet i novellestil og er stærk inspireret af Johannes V. Jensens egne ophold som korrespondent i blandt andet Spanien og Paris.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
I "Det blivende" beskriver Johannes V. Jensen sine erindringer om en række store åndelige og naturvidenskabelige bevægelser, som stadig har betydning i dag. Gennem seks kapitler fremfører han ideerne bag nogle af de vigtigste tænkere inden for filosofi, litteratur, åndsliv, naturvidenskab, økonomi og politik, blandt andre Goethe, Karl Marx og Charles Darwin.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
Den populæreste danske Gud i Ungtiden var en Vognstyrer, Kørsel har nu været yndet, Regn fulgte med ham, Ildebrande, han spildte, men en Karl til at køre var han, og Folk med lidt gale Heste har nok haft et lille Hammertegn hængende på sig for at sikre sig Lykke på Landevejene! På Runestene står der ofte en Henvendelse til den raske Gud, i en noget anden Betydning; til vort Formål skal det anvendes her, som Indgang til vor Kørsel og Beretningen derom Thor vie disse Runer!
Johannes V. Jensen havde en stor interesse for historie og dyreliv i forhistorisk tid. "Mammutbogen" rummer korte, poetiske beskrivelser af naturens og dyrenes udvikling gennem tiderne som efterfølges af en række skønne, små rim om forhistoriske dyr som mammutten, uroksen og næsehornsøglen.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
Kongens fald af Johannes V. Jensen er stemt frem som århundredets danske roman.Mikkel Thøgersen, bondesøn fra Limfjordsegnen, kommer i starten af 1500-tallet til København for at studere. Han finder sig aldrig tilrette med studierne, og en dag ser han Kong Christian den anden af Danmark. Disse to skikkelse kommer til at følges gennem bogen, selvom de først til sidst under indespærring på Sønderborg Slot kommer helt tæt på hinanden. Kongens fald handler ikke bare om Kong Christians fald fra tronen, men tillige om Danmarks problemer i den historiske samtid samt om individers fald.Johannes V. Jensen er en del af den danske litteraturkanon.Denne version af Kongens fald er opdateret af Victoria Jensen således, at mange af datidens stavemåder og ord er opdateret til moderne dansk. For at bevare stemningen fra den oprindelige udgave er nogle formuleringer på fremmedsprog bibeholdt.God fornøjelse.
Himmerlandshistorier er et af Johannes V. Jensens mest kendte og elskede værker. Det er barske og humoristiske fortællinger med skildringer af egnssærlinge, dramatiske skæbner, død og kærlighed i små lokale samfund fra et Himmerland, som er Johannes V. Jensens fødeegn. I samlingen finder man blandt mange kendte historier: "Tordenkalven", "Lindby-Skytten", "Wombwell", "Cecil", "Jørgine", "Ane og Koen", "Kirstens sidste Rejse" og "Mortens Juleaften".“Den bedste sprogkunst, vi har (…) det er en fryd, hvordan Jensen fortryller det tilsyneladende hverdagsgrå og kedelige, bondelivet i gamle dages Himmerland. Der er et konstant gennemtræk af skæbnen, som en ubarmhjertig naturkraft, der vrider landboerne tomme for blod og håb.” – Linea Maja Ernst, Weekendavisen“Sproget er levende og spændstigt, historierne er dramatiske, og der er problemstillinger, der kan sige en moderne læser noget. Læs den! Måske i mindre portioner.” – Beth Høst, Litteratursiden.dk“Himmerlandshistorier er skrevet af en betragter, der nærmer sig sit stof med en fortrolighed fra fortiden, men med et blik, der er skærpet og justeret af erfaringer fra en helt anden verden – og at det er deraf, spændingen i historierne stammer.” – Johannes RiisHimmerlandshistorier udkom henover en 30-årig periode. De første historier blev udgivet i samlingen Himmerlandsfolk (1898), siden fulgte Nye Himmerlandshistorier (1904) og Himmerlandshistorier. Tredje samling (1910) og endelig samlet og med tilføjelse af flere fortællinger i Himmerlandshistorier (1933).Johannes V. Jensen (1873-1950) modtog i 1944 nobelprisen i litteratur for “sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil” – Svenska Akademien. Hans forfatterskab regnes for et af de mest betydningsfulde i dansk litteraturhistorie med en rig samling af noveller, fortællinger, digte og romaner. Johannes V. Jensen fornyede sproget og er særligt berømt for det sanselige i sin sprogkunst. Himmerlandshistorier (1898-1910), Kongens fald (1900-1901) og Digte (1906) er hovedværker fra forfatterskabet.
Ein danischer Klassiker, der 1999 zum "e;Danischen Buch des Jahrhunderts"e; gekurt wurde: Im Zentrum dieses historischen Romans, der in drei Teilen hauptsachlich im 16. Jahrhundert spielt, steht der Student und spatere Soldat Mikkel Thogersen. Dessen tragisches Schicksal spiegelt den Aufstieg und anschlieenden Fall des danischen Konigs Christian II. wider. Gleichzeitig verkorpert der Niedergang des Konigs auch den Bankrott des ganzen Landes. Ein Meisterwerk der danischen Literatur!-
Kongens fald er et indædt opgør med den danske folkesjæl og en af de mest dystre romaner i dansk litteratur, hvis forstemmende nihilistiske budskab pakkes ind i spraglet fortælleglæde. - Cand. mag. Jakob Bækgaard
Kendte og ukendte tekster fra hele Johannes V. Jensens forfatterskab. Hovedparten af teksterne knytter sig til erindringer om barndommen og om Himmerland. "Kenderen Niels Birger Wamberg har fået den fine idé at kreere de erindringer som Jensen aldrig fik skrevet, ved at sammenstille tekster fra hele forfatterskabet ... Det er en bog at gå på opdagelse i." - Hans Hertel, Politiken.
Mytens Ring er et udvalg af Johannes V. Jensens efterladte myter og beskrivelser. Bogen er redigeret af Carl Bergstrøm-Nielsen.
Nordisk Aand, 1911, indeholder en række portrætter af danske og norske forfattere – helten er Bjørnstjerne Bjørnson – og afsluttes med et voldsomt angreb på den hjemlige litteraturkritik som Johannes V. Jensen havde ligget i fejde med siden sit ufine udfald mod Herman Bangs homoseksualitet i en avisartikel i 1906.
Paa Danske Veje handler om Sommerture i det automobilkørende Danmark, Rekreation med et Ærinde, idet en arkæologisk Orientering ligger til Grund. Bogen er tænkt som en Introduktion til Oldtidsmindesmærker i Landet, i Mangel af Fører, hvor man finder dem og hvad de betyder i Sammenhæng med Landskabet. Den er forsynet med et indtrængende Indlæg for Totalfredning af, hvad der endnu er tilbage af Gravhøje og Dysser i Landet.
Nordvejen er en Samling Skildringer af norsk Natur og Folk, væsentlig en Beretning om Rejser, Johannes V. Jensen nylig har foretaget i Norge, men skrevet med tidligere Rejser for mange Aar tilbage som Baggrund, hvorved Skildringen faar kulturhistorisk Perspektiv. Det sidste kvarte Aarhundrede har nemlig bragt en betydelig Forandring i Menneskenes Forhold til den haarde norske Natur. Norge sendte det bedste af sin Ungdom til Amerika, og til Gengæld, hævder Johannes V. Jensen, er Amerikaniseringen nu ved at fortrænge den Nøjsomhed, det Staalindlæg i Karakteren, som i sin Tid byggede Norge. Men har Teknikken saaledes sine mørke Sider, har den dog gjort det muligt at faa et ganske anderledes Overblik over Naturen. Rejsen med Automobil og Flyvemaskine viser Landskabet paa helt nye Maader og giver Mulighed for at opleve det i al dets Forskelligartethed indenfor et kort Spand af Tid. Johannes V. Jensens Skildringer af den norske Natur virker som en varm Kærlighedserklæring til Fjeldenes og Fossernes og Jøklernes Land, som i sin Tid gav ham Naturindtrykkene til Bræen, Startpunktet for Hovedværket Den lange Rejse.
Essaysamlingen Form og Sjæl fra 1931 er Johannes V. Jensens kærlighedserklæring til klassicismen i kunsten.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.