Books by Johannes V. Jensen

Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra. Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika – paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp. New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand. De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, "Voksestedet for sand demokratisk Tugt".

Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra. Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika – paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp. New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand. De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, "Voksestedet for sand demokratisk Tugt".

Under Beskrivelsen af en Rejse rundt om Asien og til Amerika samler Johannes V. Jensen i denne Bog Indtryk fra hele den civiliserede og halvciviliserede Verden og anlægger et Grundsyn paa Tiden, som den var umiddelbart før Verdenskrigen, og som den siden er vendt tilbage til. Alle de Problemer, som har rejst sig efter Krigen, findes i Kim i Bogen. Den bæres af en kritisk Metode, der opsøger Tingene og Menneskene selv, samtidig med at der anstilles Betragtninger derover. Den indeholder bl. a. en Betragtning over Religionens Genesis, som siden er ført videre, og som er mere aktuel nu, end da Bogen blev skrevet.

Gennem hele sit liv skrev Johannes V. Jensen det, han selv kaldte for myter, og den første samling udkom i bogform i 1907. Flere af myterne udkom først i dagblade - i Berlingske Tidende, Politiken eller Social-Demokraten - og genopstod så i en lettere bearbejdet udgave i mytesamlingerne, men selv var Jensen vag hvis ikke direkte selvmodsigende i sin difination af myten. Ofte er det et øjebliksbillede fra hverdagen, et journalistisk snapshot, der udfolder sig og "bringer et stykke af naturen i universel belysning" - som Jensen selv formulerede det i Myten som Kunstform (1916). Sikkert er det, at myten under Jensens pen bliver et stykke blændende prosa, der løfter fænomenet ud af det tidsbundne og lader det antage en symbolsk betydningsfylde. I mytesamlingen Myter og Jagter indgår bl.a. "Fusijama", "Knokkelmanden" og "Majnat".

Gennem hele sit liv skrev Johannes V. Jensen det, han selv kaldte for myter, og den første samling udkom i bogform i 1907. Flere af myterne udkom først i dagblade - i Berlingske Tidende, Politiken eller Social-Demokraten - og genopstod så i en lettere bearbejdet udgave i mytesamlingerne, men selv var Jensen vag hvis ikke direkte selvmodsigende i sin difination af myten. Ofte er det et øjebliksbillede fra hverdagen, et journalistisk snapshot, der udfolder sig og "bringer et stykke af naturen i universel belysning" - som Jensen selv formulerede det i Myten som Kunstform (1916). Sikkert er det, at myten under Jensens pen bliver et stykke blændende prosa, der løfter fænomenet ud af det tidsbundne og lader det antage en symbolsk betydningsfylde.

Tilblivelsen er en opdateret version af essaysamlingen Dyrenes Forvandling fra 1927, hvor Johannes V. Jensen i 14 kapitler beretter om livets opståen og evolution.

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

I en Tid, hvor saa meget slaas i Stykker, er der Opmuntring at hente i at lade Tanken gaa til de Mænd, hvis Liv har været een stor Indsats for Menneskehedens Fremgang. Hvad Mænd som Bjørnson, Knud Rasmussen, Goethe, Darwin har betydet for deres Nation og for hele den civiliserede Verden, er ikke begrænset til den Tid, de har levet. Deres Navne staar skrevet med uforgængelig Skrift paa Mindets Tavle, fordi de har skabt noget af evig Værdi. De har gjort Livet rigere for andre Mennesker. Det er en Række af disse store Personligheder, Johannes V. Jensen i Beundring for deres Gerning skildrer i denne Bog, der i Karakter slutter sig til Form og Sjæl. Dens tretten Afsnit handler om Fridtjof Nansen – Bjørnstjerne Bjørnson – Linné – Vitus Bering – Knud Rasmussen – Thøger Larsen – Fritz Syberg – Goethes Stadier – Lavoisier – Engelske Portrætter – Daniel Defoe og Robinson Crusoe – Jonathan Swift – Charles Darwin.

Mens Johannes V. Jensens hovedværker foreligger i endelige udgaver, findes der rundt om i bøger, som ikke længere er i boghandelen, afsnit, som ikke er mindre værdifulde end de større og mere kendte arbejder. Aage Marcus fik i sin tid Johannes V. Jensens tilladelse til at foretage et udvalg af sådanne tekster. De bringes her ordnet efter emnerne, sådan at de tilsammen danner en skildring af en rejse rundt om jorden. Efter et indledende stykke begyndes i hans barndoms Himmerland, og vejen går derfra over Norge og Amerika og videre gennem Kina og Troperne til de europæiske lande for at slutte i hans hjem på Frederiksberg og i Tibirke og til sidst på Vestre Kirkegård, hvor Johannes V. Jensen selv kom til at hvile.De fleste af stykkerne står i digterisk henseende på højde med det ypperste, han har skrevet. For at tilvejebringe en sammenhæng i rutens forløb er medtaget et par myter, der er optrykt senere. Som introduktion bringes et essay af Niels Birger Wamberg, der belyser selve rejsen som et centralt motiv i hele Johannes V. Jensens produktion.

Mariehønen er Johannes V. Jensens ottende samling myter. Bogens ti skildringer rækker fra istiden til vore dage, fra et vejkryds i Himmerland til troperne.Det er den store og den lille verden, der mødes i bogen. Den bekræfter, hvad der før er blevet sagt om Johannes V. Jensens myter: De er universelle tilkendegivelser. Man begynder måske læsningen af dem på samme måde, som man tager fat på så megen anden læsning i dagens løb, men blot et par linjer inde i stoffet og man er fanget af det usædvanlige og mærker den sindets udvidelse, som følger med tilegnelsen af al sand digtning.

Dyrenes Forvandling er en essaysamling fra 1927. I 14 kapitler beretter Johannes V. Jensen om livets opståen og evolution.

I Johannes V. Jensens mangfoldige produktion slutter denne bog sig til „Form og Sjæl“ og „Mindets Tavle“.Den indeholder en række efterladte skildringer – som ikke tidligere har været samlet i bogform – af mennesker, han har holdt af og personligheder, som har haft betydning for ham: Viggo Hørup, Gustav Wied, Olaf Poulsen, Jeppe Aakjær, Knud Hjortø, L. A. Ring, Kai Nielsen, Hartvig Frisch.I bogen findes endvidere essays om „Det skrevne Ords Magt og Ret“, „Dansk Digtekunst“ og „Journalistik og Litteratur“, artikler om Adelbert v. Chamisso, Grimms Eventyr, Wilhelm Busch, Antoine de Saint-Exupéry, og Johannes V. Jensen fortæller om Heine og Walt Whitman og hvad han skylder disse digtere.

Johannes V. Jensen talte af og til om de værker, han betragtede som den stående part af sit forfatterskab: Himmerlandshistorier, Kongens Fald, Den lange Rejse, Myterne og Digtene. Til denne stående part tegnede han også den del af sine essays, som han selv lagde vægt på, i et sigtet og redigeret udvalg.Et sådant udvalg foreligger her. Bogen indeholder portrætter af personligheder, som Johannes V. Jensen har kendt eller holdt af, eller som har haft betydning for ham, bl.a. Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson, Olaf Poulsen, Peter Nansen, Gustav Wied, Knud Hjortø, Jeppe Aakjær, Jakob Knudsen, Thøger Larsen, Knud Rasmussen, malerne Kristian Zahrtmann, Michael Ancher og L. A. Ring, billedhuggeren Kai Nielsen og ikke mindst de fynske malere Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen. Et stort uddrag af Johannes V. Jensens bog om Johannes Larsen er medtaget.Udvalget indeholder desuden nogle af de essays, han har skrevet om ældre personligheder. Her tager han sit udgangspunkt i hvad der findes af buster og portrætter. Gennem formen finder han ind til sjælen. Det er hans metode i Thorvaldsens Portrætbuster med portrætter af Oehlenschläger og Byron, i Bissens Portrætbuster, hvor han skildrer H. C. Andersen, Grundtvig, Carsten Hauch, H. C. Ørsted og i Ibsens Ikonografi. Desuden er medtaget nogle udenlandske personligheder, Heine, Darwin, Kipling og andre.

„Folkeslagene i Østen“ giver i de store Hovedlinjer en Oversigt over Befolkningsforholdene i Østasien, hvor Kampen om Herredømmet over Stillehavet endnu venter sin Afgørelse. Foruden etnografiske Træk indeholder Skildringen en Orientering over de asiatiske Folkeslags Oprindelse og deres Slægtskabsforhold til den europæiske Verden, paa Grundlag af personlige Indtryk fra Rejser i Østen og Oplysninger hentet fra den nyeste antropologiske Litteratur.

Johannes V. Jensen kalder selv denne lille bog for sine memoirer, idet den bringer hans erindringer om de store åndelige bevægelser i det nittende århundrede, som endnu har betydning for vor tid. Men han kunne også have kaldt den for sit manifest, thi man får i virkeligheden her hele hans livsopfattelse, således som man ikke finder den samlet noget andet sted i hans rige produktion. Han fremhæver fem førende navne og deres ideer: Goethe, Hegel, Karl Marx, Taine og Darwin. Hovedrepræsentanterne for litteratur, filosofi, politik, økonomi, åndsvidenskab og Naturvidenskab. Den lille aktuelle åndshistorie er forsynet med seks portrætter.

Straks man griber Johannes V. Jensens bog om Afrika – med undertitlen „Opdagelsesrejserne“ – fanges man af dens charme, som fæstnes og uddybes ved læsningen. Han skildrer den lange række af rejsende, der repræsenterer det, man kunne kalde den klassiske udforskning af den mørke verdensdel, tiden omkring midten af forrige århundrede, først og fremmest Stanley og Livingstone, men også folk som Samuel Baker, Joseph Thomson, Mungo Park, Georg Schweinfurth, Harry Johnston og mange flere. En enkelt kvinde er med, den for de allerfleste ukendte hollænderinde Alexandrine Tinne.Johannes V. Jensen ville ikke være den, han er, hvis han ikke så sit stof i den fremtidige udviklings perspektiv. Som han selv udtrykker det: „Afrikas Etnografi er et Eventyr. Ikke en overfladisk Rysten sammen af Nationaliteter, men en Blodblanding vil finde Sted her. Naar Negre, Hamiter, og Arabere, fra gammel Tid med fast Fod i Afrika, Hinduer, som er i Færd med at trænge ind, bliver blandet sammen med Evropæere, der bringer dem Civilisationen, og kommer under Udvikling, vil man for Alvor høre Nyt fra Afrika.“

En genudgivelse af udgaven fra 1948, hvor Johannes V. Jensens fem digtsamlinger, Digte (1906), Aarstiderne (1923), Verdens Lys (1926), Den jydske Blæst (1931) og Paaskebadet (1937) er suppleret med digte fra Aarets Højtider (1925). "Nye læsere skal absolut begynde her. Og har den dannede læser glemt, hvordan den moderne verden bliver intoneret, er Johannes V. Jensens digte sagen." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten.

Pisangen udgør femte Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Sælernes Ø udgør syvende Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Kornmarken udgør sjette Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Bagsideteksten på førsteudgaven fra 1944 (året hvor han vandt Nobelprisen i Litteratur) byder på smukke ord om det niende og sidste bind af Johs. V. Jensens myter:"Der er altid et mærkeligt Perspektiv over, hvad Johannes V. Jensen skriver, "et langt Aandedrag i Tid og Rum", for at bruge hans egne Ord i et af denne Bogs skønneste Stykker, "Flora mellem Mure". Møllen er det niende og sidste Bind af hans Myter og Beskrivelser, indrammet af de to symbolske Skildringer "Møllen", om Tiden der gaar og gaar, og "Løvspringet", om Livets Fornyelse og Fastholden. Mellem denne Indgang og Udgang ligger en Rigdom af oplevet Liv, af Iagttagelser, af Befrugtende Tanker. Man kommer vidt omkring i Bogen, og man er i det bedste Selskab, en stor Digters. Med samme livsvarme Forelskelse fortæller han om Bønderbørns Lege i det gamle Ægypten, om Dyrehavsbakkens Mennesker og Zoologisk Haves Dyr, om det lærde Barn ved det danske Hof i 1724 og om de Ephesers Diana med et Smut om ad Notre Dame de Lourdes. Med Tak og Beundring lukker Læseren Bogen."

En række essays fra 1925 hvor Johs. V. Jensen deltager i debatten om destruktion, depravation, udvikling og fremskridt efter Første Verdenskrig.

Dette udvalg af Johannes V. Jensen-noveller fra det meste af et halvt århundrede slutter sig til de to allerede udgivne mytesamlinger "Himmerlandsk musik" og "Nordisk foraar". Hermed er hovedparten af Johannes V. Jensens digteriske kortprosa samlet og opdelt i tre store bind, hvoraf "Hos fuglene" omfatter hans novellistiske arbejder, samt et afsnit med eventyr og fabler. En del af disse fortællinger har ikke tidligere været bragt i bogform.

I en udgave af bogen fra 1936 lyder bagsideteksten: "Gudrun er Bogen om den sunde, ranke cyklende Frøken København, som vi alle kender hende fra Byens Gader. Gudrun er 19 Aar, Kontorist og Privatsekretær i et stort Bilfirma, en sund langlemmet Pige med Indhold i, rank og modig nok til ikke at bukke under for Mandfolks Snak om, at Kvinder skal være moralsk fribaarne."Bogen blev filmatiseret i 1963 af Anker Jørgensen.

Intermezzo, som udkom første gang i 1899, er inspireret af Johannes V. Jensens rejse gennem Europa det foregående år. Bogen indeholder de tre fortællinger Dolores, Forsvundne Skove og Louison.

Bræen er andet, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede.Bræen, med undertitlen "Myter om Istiden og det første Menneske" udkom første gang i 1908.

Skibet, som udkom første gang i 1912, er femte, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Skibet er en fortælling om vikingetiden.

Christofer Columbus, som udkom første gang i 1921, er sjette og afsluttende, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede.

Det tabte Land er første, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Det tabte Land udkom første gang i 1919 og omhandler tiden før istiden. Den udkom således efter både Bræen, Skibet og Norne-Gæst, men i Den lange Rejse har den sin rette plads som andet bind i menneskeslægtens udviklingshistorie.

Norne-Gæst er tredje, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbrragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Stenaldermyten Norne-Gæst udkom første gang i 1919 og handler om drengen Gæst, som er født på en boplads på Sjællands vestkyst.