Books by Johannes V. Jensen

Aarets Højtider, 1925, er et kuriøst forsøg på at spore årets store mærkedage tilbage til deres hedenske baggrund. Ligesom i Æstetik og udvikling, 1923, er en stærk polemisk, undertiden hadefuld tone, rettet mod kristendommen, fremherskende.

„Vor Oprindelse“ skildrer Menneskehedens Opstigning fra den første Urtid, som taber sig i Naturhistorien, gennem de forhistoriske Perioder. Det er de ældste Stadier og Retningen op gennem de øvrige, der er Tyngdepunktet i denne Bog om, hvem vi er, og hvordan vi er blevet det, vi er.Bogens 17 Afsnit hedder: Historie og Udvikling – Fra Skoven til Byen – Menneskehedens Memoirer – Kasteren – Manden med Køllen – Naturens Skole – Den første Smed – Hulebeboeren – Rensdyrtiden – Flintteknikens Kulmination – Det primitive Menneske – Skytten – Hyrden – Agerdyrkeren – Spredningen – Samfundsdannelsen – Hvem vi er.Den Opgave, Johannes V. Jensen har haft for Øje, er, som han siger i en Efterskrift, at skildre Menneskehedens Oprindelse, undersøgt gennem Haandens Spor. Det er det samme Emne, som han har skildret i digterisk Form i Romanserien „Den lange Rejse“, men iøvrigt slutter „Vor Oprindelse“ sig nær til Skrifter som „Æstetik og Udvikling“, „Evolution og Moral“, „Dyrenes Forvandling“, „Aandens Stadier“ og „Det Blivende“. Studierne til Bogen har strakt sig over syv Aar, og gennem en Række Radioforedrag om „Arbejdets Historie“ har Johannes V. Jensen paa Forhaand givet en Prøve paa Emnets Art.I „Vor Oprindelse“ fortæller Johannes V. Jensen om Menneskets gradvise Erobring af Civilisationen paa en saadan Maade, at man ikke kan undgaa at rives med. Det er Menneskehedens Memoirer, han har skrevet, og derfor vedkommer Bogen enhver af os.GYLDENDAL

I Aandens Stadier (1928) sammenfattes Johannes V. Jensens biologiske, antropologiske og naturvidenskabelige interesser under begreberne evolution og race. Da disse begreber senere i 1930'erne fik en nazistisk farvning, tog Johs. V. Jensen kraftigt afstand fra deres politisk-ideologiske udnyttelse.

KVINDEN I SAGATIDEN er en Ekstrakt af alle de islandske Sagaer, af Heimskringla og af nogle af Sangene i Edda. Hensigten med Bogen er at belyse Kvindens hele Stilling i Forhold til Manden i den Periode omkring Religionsskiftet, Vikingetiden, da Kaarene, Samfundstilstandene og Sproget var fælles for alle tre nordiske Riger."Kvinden i Sagatiden“ er, kan man sige, Sagaerne krænget om og set fra Indersiden, saa alt, hvad der har med Kvindens Kaar at gøre, belyses. Der er nye Momenter baade i Arbejdsmetoden og den historiske Betragtning. (Gyldendal).

Den gotiske Renaissance, der både er en journalistisk rejsebog og et ideologisk kampskrift, bygger på en række artikler, som Johannes V. Jensen skrev for danske aviser, da han i 1898 blev sendt til Spanien for at dække kolonikrigen mellem USA og Spanien og senere i 1900 tog til Frankrig for at skrive om Verdensudstillingen i Paris. Bogen, der er præget af et personligt nærvær, af sanselige virkelighedsbeskrivelser og et overraskende billedsprog, kom til at danne æstetisk skole for andre skribenter. Den gotiske Renaissance udkom første gang i 1901 og har ikke været genudgivet siden.

"Ved livets bred" indeholder myterne: Ved Livets Bred ; Memerang ; Den hvide Mands Gerninger ; Den lykkelige Flugt ; Mr. Pickles' Endeligt ; Darduses Myndlinge ; Naaede de Færgen? ; Den røde Busk ; Killingerne ; Bønder og Dyr i Ægypten I-III ; Ærkeenglen ; Hos Fuglene ; De Blinde ; Maanebyen ; Jordskælvet i Cairo ; Den store Bø ; Mod Stjernerne ; Alderdommens Ø ; Tømmerlæsset ; Bakmandens Hund ; Dadde.

En samling af myter, der på én gang beskriver altings ophør, altings varighed og altings forvandling. I Niels Birger Wambergs redaktion foreligger myterne for første gang udvalgt efter Johannes V. Jensens egen mytedefinition - uden fx noveller eller essays. Supplerer erindringsmyterne Himmerlandsk Musik fra 1997.

På overgangen fra 1890’erne til det nye århundrede skrev Johannes V. Jensen en række korte og ofte visionære prosatekster – undertiden med prosadigtets fortættede karakter – og hans specielle genre, myten, fandt her sin udformning. Disse myter står centralt placeret i det tidlige forfatterskab, men har ikke før været udgivet i de gængse mytesamlinger.I sit forord til udvalget skriver mag. art. Niels Birger Wamberg bl. a.:„Mørkets Frodighed“, de 33 myter og beskrivelser fra Johannes V. Jensens tidligste forfatterår, udgives alene ud fra det synspunkt, at det ville være synd, hvis de gik tabt. Hovedparten har ligget i dvale i aviser og illustrerede publikationer fra århundredeskiftet … Johannes V. Jensens lyriske sprog blev til i disse tidlige enesange. „Nu har jeg begyndt at kvæde, og saa er der ingen Ting, der kan staa for mig“, forkyndte han henrykt selvhævdende i den tidsmæssigt seneste af monologerne fra Mørkets Frodighed.

Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form. I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1914-1924.

Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form. I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1908-1912.

Om Sproget. Og Undervisningen udkom første gang i 1942 med nedenstående indholdbeskrivelse:"Johannes V. Jensens Bog om Sproget og Undervisningen føjer sig til „Vor Oprindelse“ som en Særbehandling af et af de Problemer, der dèr er behandlet i større Sammenhæng. Johannes V. Jensen har altid haft Evnen til at se Tingene og Problemerne, saa de blev nye for hans Læsere. Dette gælder ogsaa disse Essays. Her er Johannes V. Jensens Forslag til Omlægning af Filosofikum til Antropologikum, Menneskelære, en Reform, der saa smaat er paa Vej. Skolernes Undervisning i Dansk og Historie kritiseres indgaaende, og Kravet rejses om den størst mulige Undervisning i fremmede Sprog i Barneskolen, i alle Skoler, udfra den Betragtning, at Kendskabet til Sprog virker som et Klasseskel. Desuden er der Artikler om mange aktuelle Emner: Smaa eller store Bogstaver, Tegnsætning, en Reform af Alfabetet o.s.v."

„Dr. Renaults Fristelser“ er en Roman i den eneste Forstand, Johs. V. Jensen vil godkende for sit Vedkommende. Den er fiktiv, d. v. s. frit opfundet, en Tumleplads for Fantasien, for Refleksioner over Tiden og Menneskene, en Digters Værk. Romanen, der lægger Forfatterens eget Liv frem til offentlig Beskuelse eller som bevæger sig paa en snæver Plet Jord, er Johannes V. Jensen fremdeles en Modstander af. I „Dr. Renaults Fristelser“ er der den egentlige Romans Spænding. Den følger ikke et Skema, men med den Rundhaandethed, man venter sig af Johannes V. Jensen, strør dens Skaber Indfald af snart alvorlig, snart lystig Natur om sig. I intet af Kapitlerne kan man læse sig til, hvad det næste vil indeholde.

Verdens Lys fra 1926 indholder bl.a. Danmarkssangen ("Hvor smiler fager den danske kyst").

Johannes V. Jensens Myter. Fjerde samling indeholder myterne "Hestebetvingeren Varg", "Da menneskene var børn", "Rødspætten", "Fyenske billeder", "Hardanger I-V", "Nordisk Foraar", "Rugen bølger" og "Envoi".

Johannes V. Jensens "Retninger i tiden" består af en række artikler, som er skrevet mellem 1925 og 1930.

Johannes V. Jensen udsendte i alt tre novellesamlinger i serien 'Eksotiske Noveller'. Olivia Marianne fra 1915 er tredje samling.

Johannes V. Jensen udsendte i alt tre novellesamlinger i serien 'Eksotiske Noveller'. Singaporenoveller fra 1907 er første samling.

Johannes V. Jensen udsendte i alt tre novellesamlinger i serien 'Eksotiske Noveller'. Lille Ahasverus fra 1909 er anden samling.

Danmark bør efter Johannes V. Jensens mening befri sig for Hamlettraditionen snarere end at læsse den på sig, og Hamlet er skrevet i den hensigt. Offentliggjordes første gang som kronik i Politiken i september 1922 under titlen "Den tossede Prins, til Hamletskikkelsens Forklaring".

Digtsamlingen Paaskebadet fra 1937 indeholder bl.a. mindedigtet Længsel efter Bjørnson om en anden digter hvis livsfølelse og optimisme forfatteren kunne identificere sig med.

Digtsamlingen Den jydske Blæst fra 1931 indeholder bl.a. den poetiske selvbiografi "Som Dreng skar jeg Skibe".

Bogen med undertitlen "Intermezzo" udkom første gang i 1904. Den bygger delvis på selvbiografisk materiale og kan læses som en sentimental journey, bl.a. rundt i Spanien, Frankrig og Malaysia. En rejseskildring af stærk symbolsk karakter med kraftige psykoanalytiske undertoner, bl.a. i de små erotiske og allegoriske skildringer.

Fyrre af de bedste Himmerlandshistorier, som spænder fra drastisk humor til ægte tragik.