Books by John Benedicto Krejsler

Skolens opgave er at undervise eleverne, så de udvikler sig fagligt og personligt, udnytter egne potentialer bedst muligt og bliver integreret i samfundet.Men hvilke udfordringer stiller det senmoderne samfund skolen over for?Hvordan kan lærerne arbejde med fællesskabet og individet i en tid præget af stadig større individualisering?Hvad betyder nyere psykologisk viden om læreprocesser for undervisningens tilrettelæggelse?Hvad skal didaktikken bruges til i lærernes fortsatte professionalisering?Findes der en individualitetsdidaktik?Hvem skal have indflydelse, når undervisningen planlægges?Hvilke spørgsmål kan stilles til en undervisningsplan?"Didaktikken og individet – når senmoderne elever skal lære" rejser en række relevante og grundlæggende spørgsmål til undervisningen i skolen i dag – og skitserer mulige svar. Men frem for alt lægger bogen op til at intensivere lærerens didaktiske refleksioner.Mads Hermansen er dr.pæd. og professor i pædagogisk psykologi på CBS. Elsebeth Jensen er seminarielektor i didaktik og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer seminarielærer. John Krejsler er ph.d. og lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier.Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.

Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige.Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver.Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige.Bogen henvender sig til beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv. Bidragydere til bogen er John B. Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Ulf Brinkkjær, Steen Baagøe Nielsen, Camilla Schmidt, Jakob D. Bøje og Maja Plum.

Dansk skole- og uddannelsespolitik styres stadig mere af transnationale uddannelsespolitiske samarbejder. OECD og EU, men også IEA og den europæiske Bolognaproces. Her opbygges konsensus om standarder og best practices, som forudsætter fælles statistik, performanceindikatorer og internationale sammenligninger. Skønt fx Danmark hævder sit skole- og uddannelsessystems egenart, gør sammenligninger som PISA-undersøgelserne deltagerlande til enten vindere eller tabere i rangordninger. Uddannelse er siden 1990’erne kravlet til tops på de transatlantiske, europæiske og nationale politiske dagsordener. Denne udvikling hænger sammen med fremvæksten af forestillinger om globale vidensøkonomier, der forudsætter, at individets og nationens humane kapital skal optimeres, hvis visionen om Danmarks og Europas fremtid skal realiseres. Bogen sætter denne komplekse udvikling samt den modstand den genererer ind i en større sammenhæng.

At motivere drejer sig ofte om at få mennesker til at ville det, de skal, eller som det anses som fordelagtigt for dem at gøre. Til dette kræves motivationsarbejde og motivationsteknologier, som på forskellig vis sætter rammerne for menneskelig handling.At skulle ville udfolder et kritisk perspektiv på motivation, motivationsarbejde og motivationsteknologier ved at undersøge og re-artikulere selve begrebets forekomst og anvendelse i praktiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekster gennem forskellige teoretiske tilgange. Samtidig tilbyder bogen perspektiver, der viser, at nok er der magt, styring, individualisering og ledelse knyttet til motivation og motivering, men motivationsarbejdets ikke-intenderede virkninger handler også om, at praksis aldrig kan forudses, men derimod må udforskes og analyseres.Formålet med denne forskningsantologi er dermed at re-artikulere motivation som begreb og som teknologi for at kunne opløse motivationens positive taget-for-givet-hed og dermed kritisk at kunne diskutere motivationsbegreber og -teknologier og deres ikke-intenderede effekter.At skulle ville skal ses som en invitation til dialog - med motivationseksperter, med professionelle og deres ledere, og med alle dem, der udsættes for motivering. Målgruppen er den danske akademiske og professionelle offentlighed, primært i de pædagogiske og sociale fagområder.