Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
I denne bog tegner litteraturforsker John Chr. Jørgensen et portræt af forfatteren Mette Thomsen (f. 1970) og hendes kunstneriske virker, der både tæller litteratur, billedkunst og tegneserier.John Chr. Jørgensen (f. 1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.
”Hensigten har været at beskrive de væsentligste generelle stilmønstre. Dem, der kæmper om retten til at kalde sig det journalistiske sprog eller den journalistiske stil”, skriver forfatteren i sit forord. Den opgave har John Chr. Jørgensen løftet med den styrke, der ligger i både at være forsker og underviser ved Københavns Universitet og samtidig ansat på Politiken og senest i en årrække Ekstra Bladet. Teoretisk velfunderet og praktisk velorienteret.
De danske kulturanmeldelser begynder helt tilbage til 1700-tallets tidsskrifter, hvor man fokuserede på anmeldelser af litteratur og teater, men sidenhen er også kunstanmeldelser, balletanmeldelser og i nyere tid tv-, film- og musikanmeldelser kommet til. John Chr. Jørgensen fortæller om kulturanmelderiets historie i Danmark og tegner portrætter af nogle af danmarkshistoriens mest markante og toneangivende anmeldere.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.
"Realismen anser jeg for en af flere mulige æstetikker, men den vigtigste af dem. Hævder man, at al kunst er realistisk, for så vidt den i en eller anden forstand må repræsentere en efterligning af noget menneskeligt – bare mere eller mindre stiliseret –, så kan jeg sådan set ikke være uenig i princippet, men nok i praksis: man opløser simpelthen realismebegrebet i et alment kunstbegreb i stedet for at søge at anvende det meningsfuldt som det vigtige ’underbegreb’, det kan være."I løbet af en række essays forsøger litteraturkritiker John Chr. Jørgensen at etablere et meningsfuldt realismebegreb og samtidig bevise, at realismen er en aktuel og værdifuld genre inden for kunst såvel som litteratur. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturforskning og de litterære strømninger, der dominerede i slutningen af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.
John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.
I midten af 1970’erne rasede kulturkampen i Danmark, og mange af de gamle begreber og idealer måtte genfortolkes og omdefineres. John Chr. Jørgensens bog fra 1977 ser blandt andet på, hvordan den borgerlige liberalisme fra 1800-tallet, som vi kan takke for vort riges Grundlov, i 1970’erne havde mere tilfælles med venstrefløjen end højrefløjen. Han beskriver også, hvordan nogle venstreorienterede vendte Socialdemokratiet ryggen og i stedet vendte blikket mod det kommunistiske Kina. Alle mulige kulturelle og politiske strømninger bliver sat under lup og viser os 1970’ernes kultur- og samfundsdebat fra et usædvanligt perspektiv.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.
Han kom som en stjerne, opførte sig som en hertug og blev behandlet som et nummer. Så kort kan historien om Herman Bang og dagbladet Politiken fortælles. Det er en klassisk historie: En ung journalist, som har haft succes på et blad, som gav ham frie hænder, lader sig ansætte på et andet blad, hvor han tror, han kan slippe af sted med hvad som helst. Det nye blad, som har stjerner i flokkevis, svarer igen med at behandle den nyansatte som hvem som helst. Man sylter hans artikler eller trykker dem anonymt. Samtidig binder man ham med høj hyre og rundhåndede forskud, så han ikke lader sig friste af tilbud fra konkurrenterne. Men det går sædvanligvis kun for en tid. Så vil talentet søge at blive herre i eget hus. Sådan gik det med Herman Bang og Politiken. Herman Bang skrev godt 600 artikler til Politiken i perioderne 14.5.1885-20.12.1890 og 3.4.1900-26.1.1902. Peter Nansen var hans ven på bladet. Edvard Brandes og Henrik Cavling var hans farlige konkurrenter. John Chr. Jørgensen fortæller historien med alle dens farverige facetter.
I brevene fra Afrika udfoldede Karen Blixen sine blændende evner som fortæller. Hjemkommet til Danmark demonstrerede hun sit talent for at administrere, dirigere og belære i en myndig stil. Bag den stålsatte stil gemte der sig imidlertid en ensom og ulykkelig brevskriver, der havde forvildet sig så meget ind i skæve relationer og stive former, at hun kunne komme i tvivl om, hvordan hun skulle underskrive sig. H.C. Andersen var en brevskriver af en anden art. For ham var brevet en livslang eksistentiel nødvendighed, et redskab, hvormed han klamrede sig til tilværelsen og sine medmennesker. Hans fremstillingsform spændte fra det reflekteret ironiske til det ekspressivt emotionelle. H.C. Andersen overgik langt Karen Blixen i brevproduktivitet og beherskede tillige et bredere stilregister end hende. Men han skrev ikke nogen brevrække, der som værk kan måle sig med Karen Blixens breve fra Afrika.
For første gang nogensinde: En total gennemgang af journalisten Herman Bangs produktion: "Hans samlede journalistik er lige så vigtig som et af hovedværkerne i hans litterære forfatterskab", konkluderer John Chr. Jørgensen.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.