Books by John Krejsler

I denne antologi anskues pædagogisk antropologi som et fag under tilblivelse. Dette giver på spændende måder muligheder for at tænke nyt og anderledes. Ved dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet i 2000 blev det pædagogiske forskningsområde opdelt i en række nye fagkonstruktioner og institutter.  Af disse var pædagogisk antropologi nyt i en dansk sammenhæng. Det har givet anledning til et engageret arbejde med at skabe og rette sig ind til en fagkonstruktion, der p.t. befinder sig i spændingsfeltet mellem en ny potentiel monofaglighed og et multidisciplinært mødested. Fagkonstruktionen pædagogisk antropologi træder i antologien frem som en størrelse, der dels spejler sig i centrale nationale og internationale forskningstraditioner med navne som pædagogisk antropologi, pædagogik, antropologi og etnografi, dels i et udpræget tværfagligt drive henter inspiration fra cultural studies, sociologi, filosofi, æstetiske fag og mange andre discipliner. Med denne antologi gives et centralt bidrag til forståelsen af, hvor den pædagogiske antropologi er på vej hen i en dansk forskningssammenhæng. Alle bidragydere kommer fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogisk Universitet.

Evidensbegrebet er et nyt begreb i dansk uddannelsespolitik, men det har haft stor international gennemslagskraft inden for især medicin og public management, hvilket på godt og ondt er med til at præge det. Ad den vej er det nu kommet til uddannelsessystemet.  Denne bog bidrager til en afklaring af, hvad man kan mene, når man siger, at en praksis eller en viden er evidensbaseret, således at man bruger evidensbegrebet med respekt for det særegne i enhver pædagogisk praksis.  Evidensbegrebet blev sat på dagsordenen af OECD-reviewet af den pædagogiske forskning i Danmark fra 2004, som både Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har læst og kommenteret med stor interesse. Man kan derfor forudse, at begrebet vil få stor betydning for dansk uddannelsespolitik.  Bogen henvender sig til politikere, forskere, undervisere og praktikere i uddannelsessektoren.

I disse år vinder en række nye pædagogiske arbejdsformer indpas i skolen og andre pædagogiske institutioner. Kontrakter mellem elev og lærer, vejledning, projektarbejde, logbøger og portfolio, ophævelse af traditionel klasseundervisning til fordel for nye organisationsformer og en stigende grad af individualiseret læring er nogle af disse tiltag. Samtidig med at disse arbejdsformer hilses velkomne som bidrag til en nødvendig fornyelse af måden at tænke skole og læring på, opstår i deres kølvand en række spørgsmål og en kritisk diskussion af det, de nye arbejds- og organisationsformer risikerer at afstedkomme: dårlige læringsresultater (som i sagen om Håbo Skole i Sverige), tilsidesættelse af de svageste elevers behov, overførsel af ansvaret for læringsresultaterne på den enkelte elev, en øget individualisering, der truer fællesskabet, omklamring og kontrol af elevens/barnets personlighed og hele liv, sådan som bl.a. debatten om indførelse af en barnets bog i daginstitutionerne affødte, etc. I Pædagogikken og kampen om individet tager seks nordiske forskere de nye pædagogiske arbejdsformer og de elev- og personlighedscentrerede iscenesættelser af undervisning og læring op til debat. En række af de nye metoder blev oprindelig indført af pædagoger, som stod for en "kritisk pædagogik" med individets frigørelse som mål. Det er på tide, siger bogens forfattere, at den kritiske pædagogik nu retter et kritisk blik mod sig selv og forsøger at afdække ikke bare, hvad de nye pædagogiske arbejdsformer frigør fra, men også hvad de frigør til. Pædagogikken og kampen om individet rummer bidrag af Lise Halkier, Kenneth Hultqvist, John Krejsler, Steinar Kvale, Klaus Nielsen og Tone Saugstad.

Folkeskolen er sat i verden for at løse sin dannelsesopgave. Det indebærer, at alle i skolen må arbejde med færdigheder, viden og indsigt af faglig, personlig og social art. Opgaven beskrives i Folkeskolelovens vision om den demokratiske dannelse. I denne bog tolker vi det som en vision om at provokere eleverne til at blive myndige, selvstændige og kritiske medborgere i et demokrati. Visionen stiller krav til den pædagogiske tænkning og praksis, som udvikles i komplicerede samspil mellem skolens aktører inden for dens traditioner, rammer og forskrifter. Det drejer sig blandt andet om: hvordan man sikrer arbejdsro i klassen, hvordan man underviser i demokrati, hvordan man tester elevernes udbytte af undervisningen, hvordan man formulerer planer for elevernes arbejde, hvordan lærerne arbejder sammen i team, hvordan skoleledelse fungerer, eller hvordan samarbejdet mellem skole og hjem foregår. Det er disse sociale teknologier, vi har valgt at analysere og diskutere i denne bog. Udgangspunktet for analyserne har været, at der altid har været sociale teknologier i skolen og undervisningen, men at de hele tiden udvikles, og nye indføres. Det interessante er, hvordan de indføres eller udvikles, og hvordan de virker – i dannelsesarbejdet.Forfatterne til kapitlerne forsker i dannelsesteori og de sociale teknologier på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.Bogen retter sig mod studerende ved universiteter og professionshøjskoler, herunder lærerstuderende, som vil skaffe sig indsigt i den del af medborgeropdragelsen, der foregår i skolen. Desuden henvender den sig til lærere, skoleledere og forældre, der anvender og lever med de beskrevne sociale teknologier.

En af bogens pointer er, at vilkårene for undervisning og læring ændrersig konstant. Nogle gange ufatteligt hurtigt.  Ud over at genfortolke hele det generelle grundlag for god undervisning, tager bogen livtag med bl.a. tidens tendens til at trække gamle dyder frem fra gemmerne uden for alvor at undersøge, om de er gode svar på aktuelle problemer. Et eksempel er det øgede fokus på test og metoder til evaluering. Dette er et af de forhold der belyses, diskuteres og sættesind i en ny ramme. I bogen bliver det understreget, at skolen naturligvis har sin vigtigste opgave i forhold til undervisning og faglighed. Og det er af afgørende betydning for lærernes fortsatte professionalisme, at denne opgave forvaltes kyndigt og med den ledelsesmæssige autoritet, som er nødvendig.Bogens forfattere:Mads Hermansen kommer fra feltet med udvikling og forskning i pragmatiske organisationsmæssige sammenhænge, hovedsageligt i skolen, og er nu ansat på Handelshøjskolen i København.  Elsebeth Jensen kommer fra det praktisk teoretiske felt, hvor daglig virksomhed med undervisning i didaktik og pædagogik på Århus Dag- og Aftenseminarium, er udgangspunktet.  John Krejsler kommer fra det kritisk refleksive felt med undervisning og forskning i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.