Books by Jon Fosse

Hovedpersonen og fortælleren Alle er maler, enkemand og bor i Dylgja, i huset hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Alle, som også er maler. Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, essays, børne- og billedbøger og skrevet 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens Nordiske Pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. "Læs den!" – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎"Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden." – Berlingske ★★★★★"… man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret." – Nordjyske ★★★★★"Syv stjerner: Fosse i fuld flamme ... en læsefest af de store. Dette værk er en ild." – BOK 365 ★★★★★★

What makes us who we are? And why do we lead one life and not another? The year is coming to a close and Asle, an ageing painter and widower who lives alone on the southwest coast of Norway, is reminiscing about his life. His only friends are his neighbour, Asleik, a traditional fisherman-farmer, and Beyer, a gallerist who lives in the city. There, in Bjorgvin, lives another Asle, also a painter but lonely and consumed by alcohol. Asle and Asle are doppelgangers - two versions of the same person, two versions of the same life, both grappling with existential questions about life, death, love, light and shadow, faith and hopelessness. Written in melodious and hypnotic 'slow prose', The Other Name: Septology I-II is an indelible and poignant exploration of the human condition by Jon Fosse, 'a major European writer' (Karl Ove Knausgaard), in which everything is always there, and past and present flow together.

Bådehuset handler om den sommer som netop er forbi og ungdommen som fortælleren og Knut havde sammen. Om rockbandet de startede, og det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer. En historie om venskab, kærlighed og jalousi, spændende som en kriminalroman, og fortalt på Fosses karakteristiske og musikalske måde. I foråret 2007 modtog Fosse Svenska Akademiens nordiska pris, ´den lille nobelpris´. Jon Fosse (f. 1959), har siden debuten i 1983 udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet mere end 20 dramaer som flittigt opføres på Europas teaterscener. Bådehuset (1989) er Fosses mest læste roman og indgår i dag som pensum i norske skoler. I udlandet er Fosse mest kendt som dramatiker, og han kaldes ofte vor tids Ibsen. Bådehuset handler om det trekantsdrama der udspillede sig sidste sommer da Knut og konen kom hjem på ferie. Fortælleren og Knut voksede op sammen, mødtes i Bådehuset, deres hemmelige mødested, og startede et rockband, men nu har de ikke set hinanden i ti år. Knut flyttede fra bygden, blev musiklærer, fik kone og børn. Fortælleren derimod er ikke rigtig blevet til noget. Han bor stadig hjemme hos sin mor selv om han er over tredive, og ud over at tage nogle småjobs spiller han en gang imellem op til dans med Torkjells duo. Men siden sidste sommer er der kommet en uro over ham som han nu prøver at skrive sig ud af. Uddraf af anmeldelser: »... romanen fra 1989 rammer lige dér i centralnervesystemet, hvor den norske mester ud i puritanisme og repetitioner har sat sig som en art velklingende tinnitus siden det første danske Fosse-boom på 1990´ernes teaterscene. Og pludselig hører man atter det hele, skærende klart og uafviseligt som en postmoderne, nordisk komposition - fjorden, der giver og tager, bruser og tier og lever sit dobbeltbundne symbolske liv med hilsener til salig Ibsen.« - Lise Garsdal, Politiken »Jon Fosse har en nærmest henkastet, hviskende og diskret forfatterstil, og allerede i denne tidlige roman, som er blevet en norsk nyklassiker, havde han udviklet det lavmælte til perfektion.« - Klaus Rothstein, Weekendavisen

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle at han fik dem af Skaldepanden, så han siger at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud og spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til at han kan snakke, siger forsangeren Olve. I tredje bind hører vi også om moren som presser faren til at tage kørekort og aldrig har Asle set nogen køre så langsomt. Og hun er hele tiden efter Asle, så skal han klippes og hvis han går ud af skolen bliver han sendt ud på en ø for utilpassede unge.Om fosse og Septologien:»Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård»Om Jon Fosses nye roman har jeg egentlig ikke lyst til at skrive andet end: Læs den!« – Politiken»Det er overlegen skrivekunst.” – Weekendavisen

Melancholia I falder i tre dele. De to første skildrer to dage i Lars Hertervigs liv, den tredje en aften i forfatteren Vidmes liv.Første del foregår i 1853 i Düsseldorf, hvor Lars Hertervig er elev ved kunstakademiet. Et af hans malerier skal bedømmes af Hans Gude, og han er bange for at hans læremester ikke kan lide det og i stedet vil råde ham til at rejse hjem til Stavanger og male døre og vægge. Han er forelsket i Helene, som spiller klaver og står der med håret løst og lyser mod ham, men han ender med at blive smidt på porten af hendes onkel. Med en kuffert i hver hånd går Lars ned på Malkasten, værtshuset hvor alle de malere der ikke kan male holder til.Anden del foregår juleaften 1856. Lars er indlagt på Gaustad asyl, og doktor Sandberg har forbudt ham at male. Plaget af jalousi tænker han på hvad Helene og onklen foretager sig og kalder alle kvinder for ludere og ønsker alle talentløse malere udryddet.I tredje del er handlingen rykket frem til 1991. På Nasjonalgalleriet i Oslo har forfatteren Vidme set et maleri af sin slægtning Hertervig, et maleri der har ramt noget i ham – som et glimt af noget guddommeligt, selv om det er et ord han nødig tager i sin mund. Han opsøger den lokale præst for at få svar på om kirken kan rumme hans religiøsitet, men finder ud af at den kvindelige præst er lige så utilpasset som han selv. I Melancholia II møder læseren igen Lars Hertervig som Oline, hans aldrende storesøster, husker ham en efterårsdag i 1902, mens hendes eget liv er ved at rinde ud. For Olines krop er værkbruden. Hun lider af forstoppelse, har svært ved at holde på vandet og tilbringer en stor del af tiden på det lille hus, hvis hun da ikke nøjes med natpotten, som hun for nemheds skyld har anbragt på spisebordet. I glimt mindes hun opvæksten i en kvækerfamilie på den norske vestkyst og husker hvor egenrådig og opfarende Lars kunne være, som den gang han viste Oline sine første trækulstegninger, blandt andet en tegning af hende, for så i vrede at kaste det hele i havet. Og hvordan han ernærede sig som omvandrende brændehugger og til sidst døde på fattiggården. En dag forærede han hende et af sine klatmalerier, som hun kalder det, malet på bagsiden af etiketten fra en tobaksdåse, nu hænger det på det lille hus. Og så mærker hun at det presser på dernede, og ude på det lille hus bliver alt pludselig roligt og som gennemstrømmet af lys.

Morgen og aften er en varm, poetisk og filosofisk roman om livets morgen og aften, om fødsel og død og den sidste rejse. Et barn, som skal hedde Johannes, og være fisker, bliver født. En gammel mand, som hedder Johannes og har været fisker, dør. Vi befinder os et sted på Vestlandet i Norge, i verdens udkant, hvor vi hører om den første og den sidste dag i fiskeren Johannes’ liv, fortalt i Fosses karakteristiske og musikalske stil. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.Jon Fosse (f. 1959) er en af de mest produktive forfattere i norsk samtidslitteratur. Fra debuten i 1983 og frem til i dag har han udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og en række dramaer. Med sin særlige skrivemåde, hvor gentagelsen og musikken spiller en stor rolle, indtager Fosse en særstilling i norsk litteratur. "Man imponeres og bevæges over, at Jon Fosse har kunnet rense det store eksistentielle stof ned i en konkret hverdagsramme, indledt med fødselsøjeblikket, hvor ordene bliver til, og afsluttet med dødsrejsen, hvor sprogets forsvinden betegner det egentlige slutpunkt. Derimellem ligger et menneskeliv, så meget og så lidt. Sådan er romanen også. Den er sin tone, sin langsomhed, sine endeløse, dagligdags optegnelser. De bliver i sine gentagelser til en slags musik, overlejret af en metafysisk dimension. Artistisk gennemført i al sin dagligdags beskedenhed. Men den skal man ikke tage fejl af. Fosse vil skildre det uudsigelige, det vi ikke har ord for. Ingen i Danmark skriver i denne spænding mellem det højstemte og det dagligdags (-) og som med et godt stykke musik, lytter man opslugt efter, mens det varer."May Schack, Politiken"Noget af det smukkeste, der er skrevet om et menneskes ankomst til og farvel med verden."Karin Johansen, Kristeligt Dagblad

Ein Meisterwerk von Jon FosseIn einem Haus an einem Fjord liegt Signe, eine alte Frau, auf einer Bank und sieht sich selbst als junge Frau durch die Räume gehen. Sie sieht sich am Fenster stehen und auf das Wasser blicken. Sie sieht ihren Mann Asle, den es in seinem kleinen Boot immer wieder auf den Fjord hinauszog, bis er eines Tages nicht zurückkehrte. In dem alten Haus, das erfüllt ist von den Stimmen seiner ehemaligen Bewohner, traumwandelt Signe durch die Vergangenheit und begegnet den vorangegangenen Generationen der Familie – bis zurück zu Asles Ururgrossmutter Alise, die in der Nacht am Ufer ein Feuer hütet. Denn schon damals hatte es einen gegeben, der nie mehr vom Fjord zurückkam. "er ging nicht weg, er blieb hier bei ihr, die ganze Zeit, bis er so plötzlich verschwand, denkt sie, er war bei ihr, vom ersten Mal, dass sie ihn ankommen sah und er da stand und sie sich einfach nur anschauten, einander zulächelten, als ob sie alte Bekannte wären, als ob sie sich schon immer kennen würden irgendwie, aber sich so unendlich lang nicht mehr gesehen hätten und sich darum so riesig freuen würden, dieses Wiedersehen machte beide dermaßen froh, dass die Freude die Führung übernahm, sie führte sie aufeinander zu, als hätte ihnen das ganze Leben lang etwas Wichtiges gefehlt, und jetzt wäre es da, endlich, jetzt war es da'.Jon Fosse, geboren 1959 in Haugesund in Norwegen, ist der bedeutendste europäische Dramatiker der Gegenwart. Seine Stücke und Prosatexte wurden in 30 Sprachen übersetzt und vielfach ausgezeichnet. Jon Fosse lebt mit seiner Familie in Bergen; seine Bücher schreibt er in einem abgelegenen Landhaus am Osterfjord.

Det er blevet lillejuleaften. Asle har sovet på køkkenbænken med alt tøjet på, der er koldt i huset, han orker knap nok at tænde op. Han har mistet lysten til at male, og nu pakker han malergrejerne væk og sorterer sine malerier så kun et portræt af hans afdøde kone Ales bliver tilbage. Resten skal udgøre hans sidste udstillinger.Han kører endnu en gang til Bjørgvin og afleverer en ekstra stabel malerier til Beyer på galleriet, og imens han er i byen viser det sig at der er sket dramatiske ting med to af hans bekendte.Vi hører om Asles studietid, hvor udlejeren Herdis Åsen vil have Asle for sig selv, og hun betaler ham for at male sit portræt, ligesom hun som ung er blevet malet af en kendt maler.Ales er utryg ved Herdis Åsen og kræver at Asle flytter ud, og kæresteparret flytter snart sammen selv om de næsten lige har mødt hinanden. Ales er glødende katolik, og Asle der ellers ikke er meget for religion drages af kirken og ritualerne, der giver ham ro.Asle har for første gang sagt ja til at fejre jul med Åsleik og hans søster Guro. Juleaften sejler Åsleik, Asle og hunden Brage med Sjarken ind i Sygnefjorden til den ø hvor Guro bor. De har strømmen med sig, det fine tøj er pakket ned og de skiftes til at stå ved roret. Med sig har de to malerier som skal være Guros julegaver. Hjemme hos Guro dufter der af røget pindekød, og hun virker bekendt, selv om hun og Asle aldrig har mødt hinanden.

Det er dagen før lillejuleaften. Asle har afleveret malerierne til juleudstillingen på Galleri Beyer og har mistet lysten til at male. I dag skal han forberede en middag med ludefisk til Åsleik og sig selv, det er en juletradition, men i år orker han det ikke rigtig, faktisk orker han ikke noget som helst.Han tænker tilbage på studietiden på Kunstskolen, og på dengang han mødte Ales på Buscaféen og de blev kærester i samme øjeblik de så hinanden. Ales følger med ham hen til den lettere alkoholiserede og ensomme Herdis Åsen hvor han skal se på et værelse. Herdis Åsen og Ales kan ikke udstå hinanden, og Asle får at vide at han ikke må have piger på værelset.Mens Asle venter på at få lov at besøge sin indlagte navnebror får vi brudstykker af den anden Asles liv med druk, utroskab og konens selvmordsforsøg. Asle sidder og ser ud mod sit pejlemærke på Sygnefjorden og tænker over livet, og når han vågner om natten er det som om Ales ligger ved siden af ham, for selv om legemet dør, lever sjælen videre, og Ales er himlen over alt som findes.

Asle is an ageing painter and widower who lives alone on the southwest coast of Norway. In nearby Bjorgvin another Asle, also a painter, is lying in the hospital, consumed by alcoholism. Asle and Asle are doppelgangers - two versions of the same person, two versions of the same life, both grappling with existential questions.In this final instalment of Jon Fosse'sSeptology, the majorprose work by 'the Beckett of the twenty-first century' (Le Monde), we follow the lives of the two Asles as youngeradults in flashbacks: the narrator meets his lifelong love,Ales; joins the Catholic Church; and makes a living bytrying to paint away all the pictures stuck in his mind.ANew Name: Septology VI-VIIis a transcendent explorationof the human condition, and a radically other readingexperience - incantatory, hypnotic, and utterly unique.

I femte bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om dengang, Asle boede på værelse i Aga mens han gik på gymnasiet. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere, så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde at sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af, at det dæmper angsten, når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.“Jeg er en anden kryber ind under huden på læseren. Bid for bid bliver vi klogere på Asles liv og tanker, alt imens han pendler mellem før og nu, mellem bøn og teologi, mellem håb og sønderknusende selverkendelse” – Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Dén stemme; den uskyldige alvor. Det er rørende utidssvarende. Det er Jon Fosse, når han er bedst.” – POV. International“Det er, som om historien løsner sig fra sin egen kværnende og omstændelige stil og begynder at leve og ånde med alle sine fordoblinger, spejlinger og abstraktioner – midt i en jævn og jordbunden virkelighed.” – Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️“Historien har det væsentligste med. Det største i det mindste og det mindste i det største. Det er rigeligt. ” – Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Da Asle skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer, kommer han i tanke om den første udstilling han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst. Og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Da Asle har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han bare nyde freden i sit gode gamle hus, sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner. Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin. Jon Fosse, f. 1959, har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens nordiske pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 modtog han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd. Syvbindsværket Septologien er en storslået fortælling om hvad kunst er, om Gud, alkoholisme, venskab og tiden som går. Det handler om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet. »Jon Fosse er en af de store europæiske forfattere.« – Karl Ove Knausgård

I fjerde bind af Jon Fosses anmelderroste septologi hører vi om Asle, der skal aflevere malerierne til den årlige udstilling i Galleri Beyer. Her kommer han i tanke om den første udstilling, han holdt i Barmen Ungdomshus, hvor ingen af de lokale forstod hans malerier og ingen af dem købte noget. Så kom der en mand fra Bjørgvin forbi som forstod sig på kunst, og han hed Beyer. Da han har afleveret malerierne til galleriet, kan han mærke, at han for første gang i sit liv ikke føler trang til at male. Så kan han jo bare nyde freden i sit gode gamle hus sammen med hunden Brage, fordybet i lange samtaler med sin afdøde hustru Ales, som han savner så inderligt.Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for. I tredje bind hører vi om Asles ungdom og dengang han spillede i et band. I fjerde bind får vi at vide, at Asle var håbløs til regning, og at hans regnehæfter var fyldt med tegninger. På den måde fik Skolemesteren øje på Asles talent, og det førte til hans første udstilling i Barmen Ungdomshus, hvor han møder Beyer fra Bjørgvin.”Hans bøn om tilgivelse er ikke en pastiche fra et andet århundrede, men et ægte skrig fra et medtaget menneske. Det er svært at overhøre.” – Jyllands-Posten ****”I det langstrakte dødsøjeblik flakker et livslys i vintermørket (…) Fjerde bind af Jon Fosses septologi handler om vejen til kunsten og troen. Forfatteren skruer op for dobbeltgængertemaet med dets potentiale for både gys og komik.” – Politiken ♥♥♥♥Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris.

Asle er maler, enkemand og bor i Dylgja. Hans eneste venner er hans nabo Åsleik og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin. I første bind fandt Asle sin fordrukne navnebror liggende i sneen og bragte ham på sygehuset. I andet bind hører vi om Asles barndom og den forbudte tur ned til Fjorden og mødet med Skaldepanden, ham som børn skal tage sig i agt for.I tredje bind finder moren tre enkroner i Asles lomme og beskylder ham for at have stjålet dem. Og Asle kan i hvert fald ikke fortælle, at han fik dem af Skaldepanden. Så han siger, at han fandt dem uden for bageren. For at slippe for alle de billeder han har i sit hoved af søsterens alt for tidlige død, vil Asle spille guitar og starter et band. De vil ud at spille op til dans og tjene penge, for alle ved jo, at kvindfolk er vilde med spillemænd. Men det der kommer ud af højtalerne er mest larm, ingen af dem kan rigtig spille. Og da trommeslageren siger, at de lige så godt kan opgive hele bandet, siger Asle som sædvanlig ikke noget. Nej, han har nok for langt hår til, at han kan snakke, siger forsangeren Olve.“Tankestrømmen har åndedrættets rytme, den er en skriftens iltmaskine.” – Politiken ♥♥♥♥♥”Der er lang vej endnu, men den er værd at følge. I al sin smukt kværnende egensindighed.” – Berlingske ★★★★★"Jeg er en anden er en afdæmpet, ordknap messe for syndefald og sjælefred" – Jyllands-Posten ★★★★"Fosses underspillede prosa funkler (...) ægte menneskelige dialoger – så rene og klare, fyldt med underspillet humor og drama"  – POV InternationalJon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

I IS ANOTHER: SEPTOLOGY III-V, the second instalment in a major new work by Jon Fosse, one of Europe's most celebrated writers, follows the lives of Asle and Asle - two versions of the same person, two versions of the same life, both grappling with existential questions about life, death, love, light and shadow, faith and hopelessness.

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for. “(…) ligesom i »Det andet navn – Septologien I« er fraværet af hastværk et omhyggeligt og nærmest virtuost udviklet særpræg ved forfatterens fortællestil. (…) Det gådefuldt tilbageholdende i stilen gør læsningen til en form for meditativ øvelse eller måske snarere til en slags deltagelse i en fælles bøn.” – Berlingske *****“Fosses romankunst skriver alle personerne levende frem for os” – Politiken ♥♥♥♥♥“Med original sproglig nerve skaber Jon Fosse en håndfuld ægte mennesker, man ikke kan lade være med at holde af.” – Weekendavisen“Et nyt storværk af Fosse tegner sig allerede klart” – Nordjyske *****Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

Hovedpersonen og fortælleren, Asle, er maler, enkemand og bor i et hus i Dylgja, hvor han tidligere boede sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene og hans eneste venner er naboen Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja. I andet bind står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden og tænker over at de gode billeder lyser i mørket. Og han tænker på barndommen. På dengang han og Søsteren gik den forbudte tur ned til Fjorden. På nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden som børn skal tage sig i agt for. Jon Fosse, f. 1959, har siden debuten i 1983 udgivet henved 50 bøger: romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog, modtog i 2007 Svenska Akademiens Nordiske Pris, også kaldet den lille nobelpris, og i 2010 fik han Ibsen-prisen. I 2015 fik Fosse Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

I Det andet navn – Septologien I møder vi hovedpersonen og fortælleren Asle. Han er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Asle, som også er maler.“Læs den!” – Politiken ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎“Det er overlegen skrivekunst” – Weekendavisen“Jon Fosse har ikke kun skrevet en vidunderlig roman, men også leveret en sørgmodig blues for ensomheden.” – Berlingske ★★★★★“(…) man overgiver sig, og er læseren først kommet indenfor i Fosses univers, da klapper fælden, og man anmoder begærligt om at få mere serveret.” – Nordjyske ★★★★★Jon Fosse (f. 1959) har siden sin debut i 1983 udgivet henved 50 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og skrevet omkring 40 dramaer. Han er oversat til 40 sprog. I 2007 modtog han Svenska Akademiens nordiska pris, også kaldet “den lille nobelpris”. I 2010 modtog han Den internasjonale Ibsenprisen, og i 2015 modtog han Nordisk Råds litteraturpris for trilogien Andvake, Olavs drømme og Kveldsvævd.

SCENES FROM A CHILDHOOD is the latest collection of stories by Jon Fosse, one of Norway's most celebrated authors and playwrights, famed for the minimalist and unsettling quality of his writing.

Sørgmuntre filosofiske historier for børn og voksne om ensomhed, kærlighed og skæve hundeeksistenser.HUNDEMANUSKRIPTERNE 1-3 udkom oprindeligt som tre bøger under titlerne Nej åh nej, Du åh du og Fy åh fy, men er her samlet i ét bind.NEJ ÅH NEJDen ensomme hund Websterr lever et roligt og sorgløst liv sammen med gamle Oline, som holder ham i kort snor. Websterr drømmer om at opleve det frie hundeliv og se havet før han bliver for gammel.DU ÅH DULangt inde i en fjord, i et bådehus, bor den aldrende hund Olav alene. Han har en ven, Bård, ungkarl som han selv, som bor oppe på fjeldet. Men en dag da Olav skal besøge Bård møder han den kønneste byhundedame han nogen sinde har set! Og efter den tid bliver alt forandret i bådehuset nede ved fjorden.FY ÅH FYEn fragtbåd sejler mellem bygd og by med småsten og sand. Om bord er skipper Moreld og skibshunden Haktor og desuden labanen Einar. En dag fortæller skipperen at han vil have endnu en skibshund, hunhunden Lolietta. Nej, at det går an, tænker skibshunden Haktor. Det er dog det værste han har hørt i hele sit liv.“Et lille mesterværk.” – Dagbladet“… disse indtagende analyser af skæve eksistenser og tavse, men filosofiske og hemmeligt veltalende vidner til det lille liv … Elementære modsætningsforhold fremkaldt af alderdom, ensomhed, bundethed, snæverhed, vaneliv, jalousi og lidt kærlighed udmøntes i finurligt sprog, afmålt tempo og replikkernes stille musikalitet. En lille bog, der har ben at gå på." – Information

Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta. Men det går ikke som han havde tænkt sig."Det er i det hele taget næsten naturstridigt, hvor mange lag og lejer, der er i den enkle historie og på de 87 små sider, hvor sætningen slynger sig lige så mygt og organisk som den sti Olav går på – uden punktummernes bump – men altså er fuld af mord, fortvivlelse, skyld. Olavs drømme er, sagt med færre ord, en lille roman med et kolossalt indre rum." – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske, *****"Andet bind i Jon Fosses trilogi er lige så mesterlig som det første. Olavs drømme er en besynderligt ophedet og foruroligende tour de force i rytmisk prosa. Læseren fornemmer først bare en vag sitren, der så gradvist tager til." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****

I Kveldsvævd – tredje bind i Fosses prisvindende trilogi – møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi at vide, hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofrede samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Asle og Alida engang rejste fra."Stor litteratur behøver ikke bestå af mange ord. Det er en gammel sandhed, og den bliver i den grad bekræftet af norske Jon Fosse, der i år modtog Nordisk Råds Litteraturpris for tre fortællinger om tid, skyld og kærlighed. Kveldsvævd hedder den seneste, og den er på bare 66 sider, og den ligner ikke så meget andet, man lige støder på, men er i sin underligt svævende tidslighed litteratur af en karat, som man kun sjældent finder." – Søren Kassebeer, Berlingske, ******"Hovedparten af værkerne, som dystede om årets nordiske pris, foregår i moderne tid. Det er nutidige personer, som hører technomusik og taler i mobiltelefon, der tænker og handler. Fosse har droppet alt det. Den forunderligt fortalte beretning om, hvordan man bør opføre sig over for sin næste, er skrevet, så den vil kunne læses af mennesker til alle tider." – Jes Stein Pedersen, Politiken

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid, da de mødtes og med det samme forstod, at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer, kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se, at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt, og det regner. I en fortælling, der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden og det at være udstødt."Norske Jon Fosse skriver, så englene – også dødsenglene – synger: Andvake lyder som et kønt juleevangelium, men man bliver klogere." – Per Theil, Politiken, ♥♥♥♥"Fosses rytmisk træskotrampende genopførsel af en central vestlig myte er også i den danske oversættelse let at distancere sig fra med et fnis, men overgiver man sig, vil hans malende prosa påstemple læseren en moderne erfaring af, at mennesker efter Guds død alene er overladt til hinanden – med det håb og de tragedier, der ligger i dette." – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten, *****"... her har vi en forfatter med så godt greb om sit håndværk, at man med lyst lader sig tale ind i en tidløs sagnverden af kærlighed uden grænser." – Birte Weiss, Weekendavisen

I tredje bind i trilogien møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi at vide hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofrede samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Asle og Alida engang rejste fra.«Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.» – Aftenposten.«Jon Fosses prisbelønnede trilogi fuldendes og fuldformes fornemt med den lille, litterære perle ’Kveldsvævd’, hvori vi får enden på historien om Asle og Alida. (-) Det var ikke uden grund, at Jon Fosse i 2015 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien ’Andvake’, ’Olavs drømme’ og ’Kveldsvævd’. Det er uafrystelig læsning, der går meget målrettet efter éns hjerte.» – Litteratursiden★★★★★★ Berlingske Nordisk Råds Litteraturpris 2015I Andvake tager Alida og Asle til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner.I Olavs drømme forlader de byen, men Asle rejser tilbage til Bjørgvin for at købe en gave til Alida. Men det går ikke som han havde tænkt sig.Alle tre bøger i trilogien skaber en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse.

Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta. Men det går ikke som han havde tænkt sig.”Det er intens og feberagtig litteratur som gradvis afslører den skæbne som venter den der ofrer sin samvittighed for kærligheden.” – Aftenposten“Fantastisk, lille roman om at ville det gode og om at være magtesløs. (-) Der er en understrømmende stemning af regulær gyserfilm tilsat et stænk eventyr af den grusomme, Grimm´ske slags. Det er ét langt åndedrag, (punktummer går man forgæves efter her), og det hele er næsten ikke til at bære. Og alligevel bærer man det jo – for Fosse forener det sørgelige og skønne i denne notorisk nordiske noir.” Litteratursiden“Olavs drømme er en lille roman med et kolossalt indre rum.” Berlingske 5 stjerner”En ting er at kunne skrive som en ildebrand, der løber fra træhus til træhus i Bergen. Noget andet er at mestre det, at flette tilværelsens tungeste spørgsmål ind i sine bittesmå fortællinger uden at det går ud over enkeltheden. Fosse kan, og det var helt rigtigt at give Nordisk Råds Litteraturpris til TRILOGIEN. Små punktumløse bøger om en fjern fortid er næppe det letteste at sælge. Men Fosse er ikke for de få og indviede. Han skriver smukke, stille dramaer om kærlighed og retfærdighed. OLAVS DRØMME er en feberdrøm, man ikke kan vågne fra igen.” LitteraturNu

Alida og Asle kommer til Bjørgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Asle har mistet begge sine forældre, Alida er udstødt af sin egen mor. De kan huske den tid da de mødtes og med det samme forstod at de var som skabt for hinanden. Nu går de rundt i Bjørgvin, og alt de ejer kan de bære i en bylt over skulderen. Alle kan se at Alida venter barn, men ingen vil give hende og Asle husly, og det er koldt og det regner. I en fortælling der kan minde om historien om Maria og Josef, giver Fosse en lysende smuk skildring af livet og kærligheden, og det at være udstødt."Norske Jon Fosse skriver, så englene synger." Politiken "Uafrystelig." LitteratursidenNomineret til Brageprisen og Kritikerprisen