Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Jon Michelets andet bind om den unge Halvor Skramstad, der tager hyre som matros kort før 2. verdenskrigs udbrud. Havets Helt. Skytten, starter i 1940, hvor Halvor får hyre som letmatros på verdens største tankskib. Han ved, at skuden fragter flybenzin, en last som er lige så farlig som ammunition, og han ved, at Storbritanien har desperat brug for benzinen for at holde flyene fra Royal Air Force på vingerne.Halvor bliver en af de tankskibs-sømænd, som er med til at spille en verdenhistorisk rolle i kampen mod Hitler-Tysklend i en afgørende fase af The Battle of Britain
Den norske forfatter Jon Michelet blev tilkendt 80.000 kroner i erstatning af den norske stat for at have været ulovligt politisk overvåget. Michelet var aktiv på den norske venstrefløj og blev over fire et halvt år i 1970’erne kontinuerligt telefonaflyttet, hans rejser blev overvåget og hans privatliv blev nidkært registreret af efterretningstjenesten.I Min sag gennemgår og kommenterer Michelet indholdet af den mappe som den norske efterretningstjeneste oprettede på ham i halvfjerdserne, og som han fik tilsendt da det norske Storting gjorde det muligt for de ulovligt overvågede at få udleveret kopier af deres sagsmapper.Bogen indeholder mange selvbiografiske elementer og selv om Michelet skriver med stor alvor, har han altid et glimt i øjet. For selv i noget så grænseoverskridende som en overvågningsmappe kan der findes humoristiske indslag. Fra Preben Wilhjelms efterskrift: ”En bog som Jon Michelets Min sag kunne ikke være blevet til i Danmark. Ikke fordi der ikke er helt tilsvarende historier at fortælle. Ikke fordi det er mindre relevant. Heller ikke fordi der er mindre behov for at tage ved lære af historien - tværtimod.Forskellen er alene, at da efterretningstjenestens underminering af demokratiet og overskridelse af sine beføjelser kom for en dag, så var der i den norske regering og Stortinget et ønske og en vilje til at rydde op, drage konsekvenser og tage ved lære, mens der i den danske regering og Folketinget kun modstræbende og halvhjertet var tilslutning til at få forholdene undersøgt, men under ingen omstændigheder ønske om at tage ved lære, og sidst af alt ønske om at drage konsekvenser.”
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.