Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Venner! Engang skulle vi have dem for hele livet. I dag skifter vi ud og rydder op i dem med et par hurtige klik på Facebook. For venskabets tidligere livslange forpligtelse af loyalitet og fortrolighed erstattes i den digitale tidsalder ofte af kortvarige og overfladiske relationer. Men uanset naturen af vores venskaber gælder det gamle ordsprog stadig: Vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er. I dag er det måske mere sandt end nogensinde. I Venskab. Det gode mellem mennesker gør filosof og idehistoriker Jonas Holst regnskabet op for vores venskaber. Det gør han både ved at undersøge begrebets idehistoriske betydning og udvikling fra Sokrates til Hannah Arendt. Og ved at analysere nogle helt særlige venskaber fra det 20. århundredes populærkultur, heriblandt Bilbo og Gandalf i Ringenes herre og Tore og Janus i Den kroniske uskyld. Til slut giver han sit bud på, hvad det er, der gør venskab så universelt. Og hvorfor vi gerne vil indgå i venskaber, selvom de ikke nødvendigvis holder hele livet.
Venskaber er noget af det mest værdifulde, vi har, og der er ikke to venskaber, der er ens.Denne bog udfolder begrebet venskab ud i al sin mangfoldighed og undersøger det gennem interviews, artikler og kreative indslag.Læs den og spejl dine egne venskaber i den, eller giv den til en god ven.
Hvad vil det sige at eksistere - og at tænke over sin eksistens? Hvordan påvirker livet tænkningen - og tænkningen livet? Spørgsmål som disse, og med dem eksistentialismen, nød enorm popularitet i efterkrigstiden, hvor de blev hvermandseje. Men som årene gik, gik det populære hen og blev upopulært. Betegnelsen eksistentialisme, og dens navnebroder eksistensfilosofien, der ellers så sig som et alternativ til den første, kom til at signalere filosofisk letbenethed, populisme og generel intellektuel uvederhæftighed. Eksistentialisme og eksistensfilosofi var derfor i en lang årrække filosofiske positioner, som man ikke, hvis man tog sig selv seriøst, kunne tage seriøst.Men det har ændret sig, og At tænke eksistensen viser hvorfor. Gennem en introducerende indledning om eksistenstænkningen og 12 artikler skrevet af førende danske forskere i filosofi og idéhistorie, står det klart, at vi i dag må genåbne og gentænke spørgsmålet om eksistensen.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.