Books by Jonas Lie

Jonas Lies roman fra 1886, KOMMANDØRENS DØTRE, er en social-radikal familieromaner, hvor han bl. a. sætter kvindens problemer i familien under debat.Bogen er på et norsk, der minder så meget om dansk, at det ikke skulle volde nogen problemer.

"Miten keveästi hän liikkui hienoissa avokengissään — ja miten kaikkea muuta ihanampaa oli olla näin yhdessä!"Jakob ja Alette, lempinimeltään Letta, ovat vastikään naimisiin mennyt pariskunta. Kaikki vaikuttaa päällisin puolin olevan täydellistä: asianajaja-aviomies ja hänen kaunis, kiltti vaimonsa. Tutut kuitenkin juoruilevat ja toteavat Jakobin olevan vaimonsa vallan alla, kun taas Alette on elämäänsä kaikkea muuta kuin tyytyväinen. Eikö avioliiton kuulunut olla ihmisen onnellisinta aikaa? Jonas Lien romaani "Yhdyselämää" (1887) on realistinen kuvaus avioliiton monimutkaisuudesta ja naisen asemasta 1800-luvun norjalaisessa yhteiskunnassa. Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

"Kaikilla Ulfvungeilla oli jonkinlainen salaperäinen tunne siitä, että jossain siellä ylempänä oli suvun paratiisi, sen kehto ollut..."Ulfvungien perhe nauttii Norjan rannikolla paikallisten ja ympäröivien asukkaiden arvostusta. Konsuli Ulfvungin ja tämän perheen elämää kuitenkin värittävät vaikeat kysymykset: onko vanhin tytär Martine tehnyt itselleen kannattavan naimakaupan? Täytyykö keskimmäisen tyttären Boletten mennä naimisiin vai seurata omia haaveitaan? Keneen nuorin tytär Margrethe tykästyy? Jonas Lien "Ulfvungit: Lehti intohimojen kirjasta" (1903) kuvaa samalla sekä tavanomaista että poikkeavaa perhettä ja yhteiskunnallisen aseman merkitystä Norjassa 1800-luvulla.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

"Täytyyhän tunnustaa, että seuraelämän tehtävänä on tapojen sievistyttäminen ja taisteleminen raakuutta vastaan..." Kapteeni Jäger asuu vaimonsa ja tyttäriensä Thinkan, Inger-Johannan ja Thean kanssa Norjan maaseudulla. Tyttärien elämää varjostavat 1840-luvulle tyypilliset kysymykset: kenen kanssa olisi järkevää mennä naimisiin? Uhratako rakkaus vakaan tulevaisuuden takia? Vanhemmat haluavat lapsilleen onnea, mutta samalla ymmärtävät aikansa vaatimukset naisille. Jonas Lien yhteiskunnallinen romaani Perhe Giljellä vuodelta 1883 (suom. Lyydi Stenbäck) kuvaa naisen onnea ja surua 1840-luvun Norjassa. Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Nikolai syntyy imettäjä-äidilleen Barbrolle, joka ei voi huolehtia pojasta 1800-luvun Kristianiassa (nyk. Oslo). Nikolai kapinoi uutta kotiaan vastaan ja lähtee etsimään onneaan itsekseen, kunnes löytää työtä seppänä. Köyhyys ja menetykset kuitenkin seuraavat Nikolaita ja tämän äitiä heidän hakiessaan itselleen parempaa elämää. Jonas Lien yhteiskunnallinen romaani Elinkautinen (1883), jonka on suomentanut Herman Niemi, tarkastelee erään perheen kohtaamia haasteita 1800-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Sisarukset Alida, Merete, Eufemia ja kasvattisisar Barbara odottavat innolla isänsä uutta tuomarinapulaista Dyre Reinia. Rein, joka on matkannut ympäri maailmaa ja on perivä suuret maatilat, on houkutteleva vaihtoehto nuorimmille tytöille, joilla ei vielä ole kihlattua. Keneen Rein tykästyy, ja miten käy muiden sisarusten, jotka haluavat jännitystä maalaiselämään? Jonas Lien romaani Dyre rein tarkastelee perhedynamiikkaa sekä nuoren naisen mielenmaisemaa ja pyrkimyksiä saavuttaa parempi yhteiskunnallinen asema 1800-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Vuosi 1807. Kun kolmimastolaiva uppoaa myrskyssä Ruijan rannikolla Pohjois-Norjassa, se jättää jälkeensä tuhoa, pettymystä ja salailua. Romaani Kolmimasto "Tulevaisuus" seuraa norjalaisten, saamelaisten ja kveenien elämää Pohjois-Norjan ankarissa maisemissa. Ihmisten arkea leimaavat tarve selviytyä ja tulla toimeen niin luonnon kuin muiden ihmistenkin kanssa. Tarina seuraa eri perheitä vuosien saatossa: merenkulkua, kaupankäyntiä ja matkoja ympäröiville alueille – ja keskinäistä kilpailuakin.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

"En ainakaan minä tiedä parempaa neuvoa, Baarvig, kuin että laskemme lapsemme oppimaan vapauttaan käyttämään." Tohtori ja rouva Baarvig elävät lapsilleen, jotka vaativat vanhemmiltaan tukea unelmiinsa ja vapaudenkaipuuseensa. Rahaakin lapset toivoisivat vaihtuviin mielenkiinnon kohteisiin. Endre haluaa siirtyä filologian parista laulajaksi, Kjel tarvitsee lisää rahaa sahaansa, joka on vaikeuksissa, ja Minka puolestaan kirjoittaa edistykselliseen lehteen salaa vanhemmiltaan. Nuorimmat eivät vielä onneksi tuota liikaa päänvaivaa, joskin heidänkään näkemyksiltä eivät vanhemmat välty. Jonas Lie pureutuu teoksessaan Niobe perhe-elämän iloihin, suruihin ja jopa traagisuuteen. Yhteiskunnallinen romaani pohtii muun muassa naisen asemaa ja muuttuvia perherooleja 1800-luvun Norjassa.Jonas Lie (1833–1908) on yksi 1800-luvun norjalaisen kirjallisuuden kuuluisimpia edustajia. Romaanien lisäksi hän julkaisi näytelmiä ja runoja. Hän käsitteli teoksissaan usein perhe-elämää, yhteiskuntaa ja pohjoisen luontoa.

Frontmatter -- Personenverzeichnis -- Erster Akt -- Zweiter Akt -- Dritter Akt -- Vierter Akt

Frontmatter -- Stillleben -- Dyre Rakisen Rein -- Herbst -- Weihnacht -- Rein und Werete -- Epilog. Nach dreißig Jahren -- Backmatter

The Visionary; or, Pictures from Nordland (Den Fremsynte) was first published in English translation in 1894.

Romanen Onde Magter (1890), om vennskap mellom to småbymatadorer, er blitt ulikt vurdert hva kvalitet angår, men helt siden utgivelsen har både beundrere og kritikere villet se forbindelser mellom romanens tematikk og relasjonen Lie/Bjørnson. De to dikterne så hverandre daglig gjennom størstedelen av 1880-årene i Paris. Det kom til brudd mellom dem, vesentlig på grunn av deres ulike syn i sedelighetsdebatten. Lie hadde – som en av de ytterst få ledende kulturpersonligheter – protestert mot beslagleggelsen av Hans Jægers roman Fra Kristiania-Bohêmen og senere av Christian Krohgs Albertine. Protesten grunngav han med at diskusjonen om seksualproblemene var en nødvendig følge av demokratiets, individualismens og kvinnesakens fremvekst. Det offentliges forsøk på å kneble diskusjonen gjennom beslagleggelse opprørte ham. De fleste fremstillinger peker på at Bjørnson var kjølig stemt over at Lie hadde omgang med personer som ble regnet som Bjørnsons fiender, blant annet fra bohèmekretsen. Jonas og Thomasines hjem i Paris var for øvrig i alle år et samlingssted for nordiske kunstnere. Bjørnson og Lie ble forsonet i Lies siste leveår. Bjørnson selv (i privatbrev til Peter Nansen 1908) la skylden på Thomasine: “[…] det er ondt, vi ikke fik leve lit sammen, æfterat hun er død, som så længe og så uretskaffent holdt os skilte”.(Norsk Biografisk Leksikon)

Hvis man tror, Jonas Lie er en stilfærdig hjemstavnsforfatter, skal man læse "Når sol går ned", hvor en ægtemand begår giftmord på sin kone. Efter at Jonas Lie i 1880'erne havde fundet sin rette stil, udfolder han et fortællertalent, der kan minde om Zola. En voldsom handling er forbundet med social indignation. Det er karakteristisk, at Jonas Lie som en af de få norske forfattere tog til orde mod beslaglæggelsen af Hans Jægers og Christian Krohgs bøger. Han mente, at en diskussion om seksualiteten var nødvendig i forbindelse med kvindens frigørelse - en radikal holdning, som han ikke delte med mange på den tid.

Familien paa Gilje, et Interieur fra Firtiaarene er en roman av den norske forfatteren Jonas Lie, utgitt i 1883. Romanen skildrer en familie på en embetsmannsgård i Valdres, og hovedvekten ligger på de trange rammene for liv, lykke og utvikling som bys familiens døtre.Familien består av kaptein Jæger, hustruen Ma, døtrene Thinka (Cathinka), Thea, Inger-Johanna og sønnen Jørgen. Huslæreren Grip er en stemme for forfatterens fremtids- og frihetsideer, og dertil et romantisk potensial for Inger-Johanna. Den marginale embetsmannsfamilien, bosatt i en utkant, er både sosialt og økonomisk presset, og kampen for å få døtrene «godt gift», og en drøfting av alternativene til dette, er en rød tråd. Thinka blir av moren ledet inn i et fornuftsekteskap med den langt eldre og solvente fogden; Thea blir gående i søsterens hus som ugift; mens Inger-Johanna, som er romanens helt, bryter forlovelsen med løytnant Rønnow – som moren og mosteren hadde tatt initiativ til, og velger sin egen vei, som lærer i hjembygda. Romanen blir ofte sammenlignet med Amtmandens Døttre av Camilla Collett; begge romanene skildrer kvinners muligheter og mangel på muligheter i embetsstanden.Litteraturkritikeren Knut Anders Løken skriver om romanen: «Inger-Johannas to menn tegner kontrastfeltet i romanen. Rønnow representerer alt det bestående med sin eleganse og gode etikette. Han hører det dannete bylivet til. Student Grip har nye og opprørske ideer, er radikal og utålmodig, naturlig og utilgjort. Grip møter vi i naturen - på kapteinsgården oppe i fjellbygda. Slik står, by mot land, kultur mot natur, som den store hovedmotsetningen i den kritiske realismens tid. Grip vil oppdra unge sjeler til å tenke nytt, bryte ut ...»(Wikipedia)Familjen paa Gilje er et hovedverk i norsk romandiktning. Fra utgivelsesåret frem til våre dager har man på ny og på ny berømmet romanens menneskeskildring og det kulturhistoriske miljøbildet.Lie ville “være fri for at Tendentsens nøgne Ribben” skulle stikke ut av boken. Dette innebar et meget bevisst kunstnerisk arbeid, der fortelleren ble usynliggjort til fordel for personenes handlinger og tale, mest mulig direkte gjengitt. På sitt beste, skrev han tendensromaner uten uttalt tendens.Den danske forfatteren Herman Bang forfektet mange av de samme synspunkter som Jonas Lie i 1880-årene, og han viste forståelse for det særegne i Lies romanteknikk. For eksempel fremholdt Bang at det ikke nyttet at en roman var full av diskusjoner om kvinnespørsmålet. “Bogen maa […] handle om Kvindespørgsmaalet. Digteren maa have set Kvindespørgsmaalet i Livet og saa give os tilbage, hvad han har set.” Bang angrep problemdiktingen. “Man klistrede Problemer udenpaa, ligesom vi klistrer Guldstas på Juletræet.” Dette til forskjell fra Jonas Lies dikting: “[Lie] lod med en Gang en Menneskeskjæbne træde ind i Diskussionen om Problemerne.”

Lodsen og hans hustru er en roman fra 1874 av den norske forfatteren Jonas Lie.Romanen regnes som den første sjøroman og den første ekteskapsroman i norsk litteratur. Hovedpersonen er losen Salve Kristiansen og hans hustru Elisabeth. De to er barn av henholdsvis en fraktemann og en fyrvokter. Salves temperament og sjalusi slites av at hustruen tidligere hadde vært forlovet med en sosialt høyestestående sjøoffiser. Sjalusi, tvil og kvernende mistanker er ved å fortære losen inntil Elisabeth tvinger ham ut av tvangstankene. Skildringen av Elisabeth og hennes initiativkraft for å redde mannen og forholdet, gjorde at Lie ble hyllet av Camilla Collett som «den første ridder i vår litteratur for den våknende menneskeverdighet i kvinnen».(Wikipedia)

Handlingen tar utgangspunkt i den fiktive vestlandsbygda Åfjorden, og er en tematisering av forholdet mellom stagnasjon og utviklingsoptimisme. Hovedpersonen Rejer Jansen Juhl vokster opp i et stagnert bygdemiljø, og møter motgang da han forsøker å utvikling nye næringsveier i bygda. Gjennom motgang, lutring, en sjøreise, og ekteskapet til Sara modnes han, vender hjem, og bidrar til en lykkelig fremtid for bygda.

Det er et hyppigt forekommende fænomen, at virkeligheden imiterer litteraturen. Jonas Lies "Når jerntæppet falder" om et Atlanterhavsskib og passagerernes reaktioner, da det ser ud til, at en helvedesmaskine i lasten eksploderer, så skibet synker, kunne være inspireret af Titanic - men bogen udkom i 1901, elleve år før Titanics forlis.Passagererne har alle deres lig i lasten og er splittet mellem hæmninger og lyster. Som det hedder et sted: "Han følte sig som strudsen imellem at løbe og lyst til at flyve".Hvis man forestiller sig, at Jonas Lie er en gammeldags hjemstavsforfatter, tager man meget frem. Lie er impressionistisk, elegant og nærværende, satirisk og samtidig medfølende og fuldt på højde med Herman Bang og Émile Zola.***"Herman Bang priste i 1890 Jonas Lie som banebryder for den impressionistiske roman: "De aldrig fortæller noget om noget. De viser os alt". Lies udvikling er kendetegnet ved et stadig større teknisk mesterskab og en mere udtalt samfundskritisk holdning. Et sent mesterværk er Naar Jernteppet falder (1901), hvori han viser passagerernes reaktion på truslen om, at en helvedesmaskine vil sprænge oceandamperen i luften.Joans Lies romaner har dog gerne lykkelig, i det mindste forsonlig udgang, måske en af grundene til deres store popularitet. Jonas Lie, der skrev et norsk skriftsprog, som næsten var dansk, og hvis bøger blev udgivet i København, blev sin tids mest læste romanforfatter i Norden; hans sidste roman udkom i et førsteoplag på 12.000 eksemplarer."(Store Danske Encyklopædi)

Theodor Kittelsen, der tegnede utallige trolde, påstod, at han altid tegnede efter levende model. Også Jonas Lie så trolde omkring sig.Han siger: "At der er Trold i Mennesker, véd enhver, som har lidt Øie for den Slags.De ligger inde i Personligheden og binder den som urørligt Fjeldstykke, lunefuldt Hav og ustyrligt Veir, - store og smaa Ubeister, - fra det enkelte vældige Bjerg- eller Havtrold, der kan lægge sig med sin Villie ind i Livsstrømmen, til Nøkken, Alven, Tomtegubben eller Nissen, der huserer og sætter sine lunefulde Indfald, Pudser og Krumspring ind i Folk.Engang, jeg kjørte i Slæde gjennem en Skog, skvat Hesten for en stor, skræmselsfuld Stenblok, der laa og keg frem i Maaneskinnet under en troldagtig vokset Bjerkelug.Siden har jeg mødt den igjen i en gammel Jurist, - et paafaldende træet Ansigt, Øine som to mat overtrukne Glansstene, en forunderlig sikker Dømmekraft, utilgjængelig for at rykkes eller vildledes af Indtryk. Omgivelserne blaaste af ham som Veir og Vind; Forstanden saa tusindaarig stensikker, der snød ingen eller intet den. Han var bare en Viser.Troldskaben lever paa dette Stadium inde i Menneskene som Temperament, Naturvillie, Eksplosivkraft."**Og så fortæller han løs om trolde. han har mødt eller hørt om.

"Maisa Jons" er historien om en syerske. Hun er ikke nogen oprørsk natur, men hun har svært ved at affinde sig med sit arbejdes dræbende monotoni. Hun bliver forelsket i en student og er så glad, men så tårner problemerne sig op. For hvis hun bliver set ude i byen sammen med en ung student, hun ikke engang er forlovet med, så er hun ikke en anstændig pige, og så skal byens fruer nok lade hende vide, at hun ikke kan komme i deres hjem og få arbejde af dem.**"Maisa Jons (1888), en sypikefortelling, ble av de ledende kritikere, som Georg Brandes, regnet som ubetydelig. Brandes og andre hadde imidlertid merket seg det skiftet som hadde funnet sted hos Lie: “Vi have i vore Dage med deres stærke aandelige Brydninger oplevet det Snurrige, at en Forfatter som Jonas Lie, hvis første Række Skrifter, for saa vidst de ikke vare direkte konservative, iagttog en streng, stundom lidt ængstelig Neutralitet, i en modnere Alder antog Tendens og skadede en fortræffeligt anlagt Fortælling Livsslaven ved en i Slutningsordene alt for tydeligt udformet, næsten agitatorisk Anklage mod det abstrakte Samfund.”

Kommandørens Døttre (1886), fra embetsmannsmiljø, plasserer seg i den kjønnspolitiske debatt allerede gjennom navnelikheten med Camilla Colletts Amtmandens Døttre. Kommandørens Døttre har vært regnet som Lies mest naturalistiske verk: “Her har miljøtegningen et sterkere ekthetspreg enn i Livsslaven. Det menneskelige forfall som demonstreres, er sosialt uangripelig, men det knuser noen menneskeskjebner. Og her slår miljøet inn, her er det en demoraliserende samfunnspest.” (Ingard Hauge).

Den sosiale romanen Livsslaven (1883), med handling fra Kristianias østkant, ble oppfattet som naturalistisk diktning. I en artikkel i Nyt Tidsskrift samme år ble Lie innlemmet i de modernes rekker: “Livsslaven viste det nyes fullstændige gjennembrud. Alle forstod efter denne, at Jonas Lie nu kjæmpede i de samme fremskridtets rækker, som Bjørnson, Ibsen og Alexander Kielland.”