Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Denne roman handler om en mand i 30’erne. Om shawarmaer, koner og børn. Den foregår i København, siden i Prag, hvor hans familie bor. Fortællerens mor er vendt hjem efter emigration til Danmark, faren er vendt hjem efter emigration til USA. Og den handler om en Brother-skrivemaskine: Han skriver. Moren frygter at komme med i hans bøger, i den henseende er faren frygtløs. Tilbage i København søger han job i øst og vest, mens hans bedste ven Marius får endnu et barn. De to venner mødes og får sig en fortrolig snak.
Han er ung, han er ubemidlet, han er sulten og han mangler et sted at bo. Han forsøger at få styr på sit liv, mens han rider København tynd for lejekontrakter. Håbet er at slå rod, så en tilværelse kan begynde. Risikoen er at ende på gaden. Virkeligheden er et opslidende sted midtimellem. Han skralder og tager vikarjobs, mens han og hans venner skubbes rundt mellem midlertidige lejemål og suspekte udlejere. ”Vi er bohemer” er en humoristisk og nøgtern historie om at finde sig selv i hovedstaden og om at stole på sit held i håb om en bedre fremtid. En skildring af tilværelsen på kanten af samfundet og af underfundige venskaber.
Drengen bor i et kulsort, faldefærdigt kommunistisk Prag sammen med sin mor, bror og stedfar. Moren slår med en grydeske, når han er uartig, stedfaren slår bare, og broren slår, fordi han hader børn. På trods af det, er livet i Prag skildret med en tør humor, der giver denne debutroman en særegen charme. Familien flygter, fordi de voksne har ”fået nok”. De havner i Sandholmlejren, og også her skildres flygtningetilværelsen med en nøgtern voldsomhed, der gør, at man ikke ved, om man skal grine eller græde. Opvæksten i Aalborg, hvor den nu snart voksne dreng har sine ungdomsår, med alt hvad det indebærer, bliver skildret fra outsiderens perspektiv. Romanen igennem brygger han på en forestilling om faren, en forestilling, der – ligesom forestillingen om Danmark og det kommunistiske Tjekkoslovakiet – synes at ændre sig i takt med, at drengen bliver voksen.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.