We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Julie Pio Kragelund

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 25%
    by Julie Pio Kragelund & Sophie Hastrup Christensen
    £16.49

    Nationalparkerne i Danmark har ikoniske vandreruter, betagende cykelruter, nogle af landets smukkeste kystlinjer og et rigt dyreliv. Men på små korte ben, i klapvogn eller med en lille basse i bærestol kan det være en udfordring at planlægge gode ture. Vi hjælper jer med at skabe skønne oplevelser i nationalparkerne lige i småbørnehøjde.Denne bog giver jer konkrete råd til, hvad I kan lave med jeres små børn i Danmarks fem dejlige nationalparker. I får inspiration og vejledning til forskellige aktiviteter som vandring, orienteringsløb, cykling, mountainbike, surf, vandhulseventyr, naturleg og overnatning i det fri. Vi giver jer også konkrete råd til hvilke aktiviteter, der passer til jeres børns alder. Hvad kan I med de små marcipangrise på 0-1 år? Og hvad med tumlingerne på 1-3 år? Og hvad passer godt til de store rollinger på 4-6 år?Bogen er skrevet, så I kan hygge jer på dagsudflugter eller ture med overnatning. I kan sammensætte dem til en ferieuge i sommerhus eller bare bruge dem til en dagstur med ungerne. Med bogen følger også to naturpas. Børn elsker opgaver, eventyr og leg, og naturpasset er fyldt med netop det. Passet er børnenes helt personlige bog med opgaver og bedrifter.Om forfatterne Julie Pio Kragelund har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand, familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017 og deres labradorhund. Julie er uddannet dyrlæge og fagjournalist, og er ansat i Forsvaret. Julie er forfatter til bogen Friluftsrollinger. Sophie Hastrup Christensen arbejder til daglig som kommunikations­- og presseansvarlig i Na­tionalpark Thy. I sin fritid udforsker hun naturen fra mountainbike, surfboard eller gåben sammen med sin mand, tre børn fra 2013, 2016 og 2019 og deres bomuldshund. Sophie medvirkede til kapit­lerne om surfing og Danmarks Nationalparker i bogen Friluftsrollinger.

  • Save 25%
    - Sådan kommer du ud i naturen med dine små børn
    by Julie Pio Kragelund
    £13.49

    Der er et væld af gode grunde til at komme ud og blive mudret, beskidt, lugte af bål og makrel­ madder, fjerne burrer fra flyverdragter, lufte soveposer, fange flåter og tømme småsten i hobetal fra termojakkens dybe gab. Friluftsliv giver børn viden og indsigt om natur og lærer dem at passe på vores natur. De får rygsækken pakket med bedre selvværd, psykisk robusthed, balance, kropsbevidsthed, motorisk udvikling og ikke mindst jord under neglene og i munden, som giver et sundere og stærkere immunforsvar. Og så giver det os mulighed for at træde ud af den daglige trummerum, alt det digitale og være til stede sammen i nuet.Det kræver en ekstra indsats at komme ud i naturen med små børn. Det ved du nok godt i forvejen, hvis du har små børn. Alting tager længere tid og er lidt mere besværligt. Men du kan sagtens dyrke friluftsliv og få skønne naturoplevelser, mens dine børn er under skolealderen. Det handler om at tilpasse forventninger og tempo til realistiske mål og vælge aktiviteter, som passer til dine børn. Og om at vide, at det allersværeste ofte er at komme ud over dørtærsklen. Når først I er ude, går det hele meget nemmere.Friluftsliv er alt det, der foregår udendørs – mikro såvel som makro. Åen 100 meter væk, bålet i haven, klatretræet hos naboen, hindbærkrattet på den anden side af vejen, skyerne, der suser hen over himlen, mens du ligger på græsset, eller bakken, du kælker ned ad med kriller i maven og susen for ørerne. Friluftsliv handler om at være udendørs og opleve naturen. Og familiefriluftsliv er at gøre det sammen.Denne bog er en guide til småbørnsforældre, der gerne vil dyrke familiefriluftsliv. Måske har du tænkt på det og taget tilløb flere gange, måske synes du, det er svært og uoverskueligt med små rollinger, måske mangler du bare et lille kærligt skub og nogle konkrete råd. Måske har du allerede været ude med dine unger, men har lyst til inspiration og gode råd til at gøre det lidt lettere.Bogen giver dig konkrete råd og vejledninger til børneegnede aktiviteter og udflugter i Danmark, som eksempelvis vandring, orienteringsløb, cykling, overnatning i det fri, bål, fiskeri og kanopadling. Bogen guider dig også til, hvilke årstider og børnealdre, der passer godt til aktiviteterne.Du får inspiration og råd til motivation af børn, førstehjælp, fællesskab og soloture, børn i forskellige aldre, lege og underholdning i det fri, madlavning, udstyr og turplanlægning. Alt, hvad du behøver for at komme ud over dørtrinnet med dine egne rollinger.Om forfatterJulie Pio Kragelund arbejder til dagligt som dyrlæge og har dyrket friluftsliv siden barnsben. Hun er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand og familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017.Julies tilgang til friluftsliv er bogstavelig talt nede på jorden og i øjenhøjde med børnene. Det skal være hyggeligt at være ude sammen. Julie har skrevet artikler om friluftsliv for småbørn, og hun afholder foredrag, kurser og events, ture og mikroeventyr for familier med småbørn. Hun driver hjemmesiden www.friluftsrollinger.dk.E-bogen er lavet i fixed format

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.