Books by Justine Grønbæk Pors

'Glæd dig til bogen [...] Kapitlerne viser, hvordan noget kan og bør gøres anderledes, og de inspirerer til nye handlinger. Det må være essensen af en nyfortolkning af kritikbegrebet, som denne bog inspirerer til at udvikle.' - Professor Lene Tanggaard Det er sund fornuft at forholde sig kritisk til sig selv og til sine omgivelser. Der kan være brug for at gå nye veje, og det kan være nødvendigt at se egne og andres antagelser og handlinger efter i sømmene. At forholde sig refleksivt og kritisk - at kunne gå distancen i moderne ledelse - det er essensen ved den kritiske leder. Hensigten med denne antologis 11 artikler er at tilbyde ledere og andre interesserede i såvel private som offentlige virksomheder indblik i, hvordan man kan være en kritisk leder. De internationale og danske bidrag tilbyder en bred vifte af forståelser af det at være en kritisk leder. Artiklerne forholder sig kritisk til de klassiske ledelsesidealer og opfordrer i stedet til, at ledere og ledelse gribes langt mere refleksivt og kritisk an, end der måske har været tradition for. Målgruppen er ledere og derudover studerende på forskellige ledelsesuddannelser herunder diplom- og masteruddannelser i ledelse. Bogen er redigeret af Karsten Mellon, lektor ved University College Sjælland, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet og ekstern lektor ved Syddansk Universitet. Desuden har han en cand.mag. i pædagogik, en master i organisationspsykologi og en diplom i ledelse.

Niklas Luhmann (1927-1998) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne samfunds kompleksitet og aktuelle betingelser for politik, styring og ledelse. Luhmann havde en imponerende evne til at dekonstruere statskundskabens sædvanlige antagelser og formulere nye indsigter. En gennemgående pointe i forfatterskabet er, at samfundet grundlæggende er ustyrligt, og at enhver styring producerer ny ustyrlighed.Denne bog introducerer Luhmanns særlige systemteoretiske blik og de kontraintuitive indsigter, dette blik giver i forhold til politik, styring og ledelse. Bogen formidler Luhmanns teorier om samfundet men viser også, hvordan hans begreber åbner for forskellige analytiske strategier, som læseren kan bruge til egne empiriske analyser af ledelse i politik og forvaltning.Om forfatterne Professor Niels Åkerstrøm Andersen og lektor Justine Grønbæk Pors er begge ansat ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Forfatterne kommer tæt på begrebet potentialitetsledelse - en særlig ledelsespraksis, som i stigende grad bliver afgørende for uddannelsesinstitutioner. Potentialitetsledelse handler om at skabe og lede fremtidige, endnu ukendte muligheder i organisationen, dens medarbejdere og samarbejdspartnere. I bogen undersøges, hvordan denne nye ledelsesform udspiller sig i konkrete uddannelseskontekster. Dette for at vise de muligheder, der åbnes, samt for at sætte ord på de nye ledelsesdilemmaer, som potentialitetsledelse skaber for uddannelsesinstitutioner. Bogen er skrevet af forskere fra CBS, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet:"Vi tager udgangspunkt i den virkelighed, der møder ledere af uddannelsesinstitutioner hver morgen. Hverdagen med alle dens blandinger af vigtige beslutninger, små forstyrrelser, telefonen, der ringer, akut opståede problemer samt de øjeblikke, hvor det hele pludselig giver mening. Vi har ikke ønsket at lave endnu en række anbefalinger, krav eller polerede beskrivelser af best practice, som kan efterlades på mentale hylder evt. kategoriseret under -dårlig samvittighed- eller -endnu et krav at leve op til-. Ambitionen med vores bog er i stedet at tilbyde ledere i uddannelsesinstitutioner analyser, som rammer det fortrolige og sætter ord på det, som former hverdagens ledelse."

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Den udviklende skoleAf Feiwel KupferbergFor at være kreativ skal man have opfindsomhed. For at være innovativ skal man kunne afgøre, hvilken slags opfindsomhed der har en markedsmæssig værdi, og kunne videreudvikle den oprindelige idé til et færdigt, kommercielt gangbart produkt. Denne artikel præsenterer en teoretisk indføring i kreativitet og innovation i skolen, hvor bl.a. problemløsningskompetence og tværfaglighed kan fremme potentialet til at blive en udviklende skole – for elever, lærere og ledere.At lede mellem evaluerings- og innovationskulturer – folkeskolen som aktuel og potentiel organisation Af Justine Grønbæk PorsHvilke muligheder har den enkelte skole for at eksperimentere med nye måder at tænke læring og skoleorganisering på? Dette spørgsmål søger denne artikel at svare på. Folkeskolen er i dag spændt ud mellem modsatrettede krav om at organisere og innovere. Folkeskolen skal både skabe en formel organisation af sammenhænge mellem mål og handlinger og udnytte det uventede og eksperimenterende.Den kreative skolelederAf Anne Marie VintherSkolerne står over for store udfordringer, som kræver dygtig ledelse, der kan sætte retning og samtidig skabe rum for deltagelse og kreativitet på medarbejder- og teamniveau og derved skabe en energisk, innovativ kultur. Dette uddybes via 9 principper, som sætter fokus på at fremme kreativ ledelse i en kreativ skoleorganisation. Artiklen er et resumé af kapitel 9 ”Den kreative leder” i Ken Robinsons bog Kreativitet og læring. EduTechLab – en skole forankret i tidenAf Peter EduardEduTechLab er titlen på Antvorskov skoles projekt om inddragelse af innovative teknologier i undervisningen. Implementeringsprocessen er et eksempel, på hvordan skoleledelsen kan koble organisation med innovation. Artiklen beskriver de anvendte teknologier, en fase- og niveauinddelt progressionsplan og koblingen mellem it og didaktik.

Folkeskolen oplever turbulente tider. Den ene omfattende reform afløser den anden, og der foregår en grundlæggende omskabelse ikke blot af skolen, men også af forholdet mellem skole og kommune, skole og læring, skole og lærerprofession samt skole og samfund. At forstå denne udvikling handler ikke kun om at nærstudere den seneste reform, men også om at se den i lyset af de sidste årtiers revolution af den måde, folkeskolen styres og ledes på. I dag står folkeskolen over for et dobbelt krav om både at styre og fremelske ustyrlighed. Den enkelte skole skal turde løbe risici, når den genopfinder, innoverer og eksperimenterer i søgningen efter fremtidens velfærdssamfund. Men den skal også via dokumentation og evalueringer sikre, at velfærdsydelserne bliver leveret som forventet, bevilget og besluttet.Justine Grønbæk Pors viser, hvorfor det ikke nødvendigvis er sådan, at der kommer mere styr på folkeskolen, blot fordi der satses på mere ledelse. Der er nemlig en særlig tragik bygget ind i forsøgene på at skabe bedre ledelse: Ledelsesreformer skaber ny ustyrlighed, som kalder på nye tiltag, som så igen forøger ustyrligheden.