Books by Jytte Birk Sørensen

Denne bog handler om ressourceorientering som udgangspunkt for pædagogisk praksis. I bogen møder læseren en række metoder og konkrete tilgange, der på forskellig vis tager udgangspunkt i et ressourcesyn som princip og afsæt for praksis. Ud fra forskellige teoretiske tilgange giver bogen en række bud på, hvordan man som pædagog kan arbejde med ressourcer i daginstitutioner.Ressourceorientering handler om, at man under udvikling og gennemførelse af pædagogiske tiltag aktivt leder efter, bygger på og forsøger at udvikle individuelle styrker og styrker i individets omgivelser.Bogen samler og formidler viden og erfaringer fra udvalgte teoriretninger og tilgange på området, og gør denne viden tilgængelig i en overskuelig form.Det er formålet med bogen, at den skal bidrage til praksisudvikling og til konkret problemløsning i hverdagen. Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende, daginstitutionsledere, studerende i efter- og videreuddannelsesforløb og andre, der interesserer sig for pædagogik og konkret pædagogisk praksis.Forfattere: Trine Ankerstjerne, Anne Vibeke Fleischer, Christian Horst, Carina Brøndum Leed, Alex Madsen, Lene Metner, Margit Mikkelsen, Anne Maj Nielsen, Kaj Struve, Jytte Birk Sørensen, Üzeyir Tireli og Tom Ritchie,.

Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.

»Marte Meo metodens teori og praksis« er en bog om kontakt og samspil. Den giver en grundig indføring i, hvordan barnet/mennesket udvikler kommunikative kompetencer, så det kan præsentere og formidle sig selv i forhold til andre samt opleve sig som en del af et kommunikativt fællesskab. Disse indsigter anvendes tillige i forhold til mennesker med multiple funktionsnedsættelser, demens og andre med særlige behov. I bogen præsenteres og uddybes relevante teorier, som har kvalificeret den viden vi i dag har om kontaktens og samspillets betydning for udvikling af psykisk sundhed, trivsel og livskvalitet. Blandt andet inddrages Daniel Sterns teori om udviklingen af socioemotionelle kompetencer og John Bowlbys tilknytningsteori. Marte Meo betyder ved egen kraft. Det skal forstås således, at tilbydes vi som mennesker udviklingsstøttende kontakt og samspil, så vil det igangsætte sunde udviklings- og trivselsprocesser, så vi gives rum for at udvikle og udfolde os ved egen kraft. Marte Meo metoden er en mestringsmetode, der fokuserer på samspillets udviklingsstøttende kvaliteter, og hvordan disse kan kvalificeres, så de matcher børnenes/brugernes behov for udviklingsstøttende rum. Metoden kan anvendes på alle former for samspil, mens bogens omdrejningspunkt er primært at vise, hvordan metoden kan anvendes indenfor det social- og specialpædagogiske område. Marte Meo metodens teori og praksis henvender sig til mennesker, der interesserer sig for mennesker.

Vi lever som mennesker i dyb afhængighed af hinanden - vi er hinandens udviklere og afviklere. Kvaliteten af vores relationer har radikal og vital indflydelse på vores liv. Vi bør derfor i langt højere grad forebygge og arbejde intensivt med den menneskekærlige, udviklingsstøttende kontakt, som er vejen til god udvikling og trivsel for alle. Hvis vi gør det, kan vi som omsorgspersoner gøre en indimellem mirakuløs forskel i omsorgsarbejdet. Samtidig kan vi nedbringe magtanvendelser, den omfattende diagnosticering, selv- og andreskadende adfærd og alvorlig mistrivsel hos børn, unge og voksne betragteligt. Hvorfor og hvordan uddybes i denne bog, blandt andet ved hjælp af en række tankevækkende cases og refleksionsspørgsmål.Bogen falder i tre dele: at tænke relationelt, at observere relationelt og at analysere relationelt. I bogens anden del argumenteres for brugen af videooptagelser af samspil med henblik på at få mere objektive informationer om samspilsrummet.Sidst i bogen præsenteres en manual for videoobservation og analyse af kontakt og samspil. Der er her oplistet ni centrale fokuspunkter, som hver især formidler informationer om kvaliteten og indholdet af den kontakt, vi tilbyder den omsorgsafhængige.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med omsorgsafhængige mennesker, hvad enten det er i skoler, dagtilbud, handicap- eller ældresektoren.

Omdrejningspunktet for denne bog er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer ”en mønsterbryder”? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?Bogen bevæger sig dybere og længere ned i mønsterbryderbegrebet, end det er set tidligere, og den tilbyder læseren en solid og kvalificeret viden om, hvordan vi forebygger negativ social arv. Der introduceres ligeledes til andre begreber, så som resiliens, tilknytningsmønstre, udviklingsstøttende kontakt, trivsel og mistrivsel, som kan være mere præcise og anvendelige begreber i forskning omkring negativ social arv og mønsterbrydning.Bogen er skrevet til pædagoger, lærere, studerende, psykologer og andre, der har børns nutidige og fremtidige ve og vel som deres hjertesag.Selv om muligheden for, at nogle børn klarer sig ”på trods”, må anerkendes, så er tidlig indsats (at fjerne presset) stadigvæk langt mere virksom end senere indsats.

Den traditionelle tilgang til indsatsen mod negativ social arv har primært fokuseret på forældrenes forhold og håbet på, at en løsning af forældrenes vanskeligheder nærmest automatisk reducerede børnenes udsathed. Vi må imidlertid også inddrage børnenes perspektiver på vanskelige opvækstvilkår. Deres problematikker har andre fremtrædelsesformer, og vi må gå nye veje, hvis vi ønsker at give de udsatte børn en opvækst med mulighed for mønsterbrydning.Denne bog udfordrer og opfordrer til nye tilgange ud fra den seneste udviklingspsykologiske forskning og viden om mønsterbrydning. Forskningen dokumenterer, at en sund selvfølelse, få tillidsfulde voksenrelationer samt gode sociale og verbale kompetencer er blandt de primære faktorer, som muliggør et brud med negativ social arv og udsathed. De mønsterbrydende faktorer udvikles i barnets samspil med betydningsfulde andre. Det vil sige, at vi har fået kvalificerende teorier og metoder til at observere, analysere og iværksætte mønsterbrydende processer i mødet med udsatte børn. Vi har fået redskaber til, hvordan vi som professionelle kan arbejde målrettet med relationelle kvaliteter. Forfatteren bag ”Støt mestring – bryd mønstre” indbyder hermed alle fagpersoner med børnekontakt til: Muligheden for at blive den betydningsfulde anden, som i samspil med barnet bryder udviklingen frem mod en sund selvudvikling og hermed gode muligheder for mønsterbrydning.

"Trivsel og mistrivsel i et mønsterbrydende perspektiv - præsentation af trivselslinialen" er kapitel 7 fra bogen "Mønsterbrud i opbrud".Kapitlet indeholder følgende:- Fra et ”du er” til et ”vi kan”- Trivselslinealen- Mønsterbrydning og kontakt- Socio-emotionelle kompetencer- Trivsel- God trivsel- Selvværd- Socialitet og empati- Sprog- Biografisk præsentation- Observation af mistrivsel- Skrøbeligt selvværd- Om mangel på socialitet og empati- Om mangel på sprog- Diffus biografisk repræsentation- Psykisk reaktans- Video som et nødvendigt redskabOmdrejningspunktet for bogen "Mønsterbrud i opbrud" er mønsterbrydning, men som det vil fremgå, er mønsterbrydning et mangesidet og måske tvivlsomt begreb. I flere af bogens kapitler er selve mønsterbryderbegrebet til diskussion – for hvad karakteriserer "en mønsterbryder"? Er det at få en længere uddannelse end egne forældre nok til at kalde sig mønsterbryder? Giver begrebet overhovedet mening?