Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En præst findes bestialsk myrdet i sin kirke i Bylderup. Mordet virker rituelt, da offeret er bundet, som var hun korsfæstet, med hænderne skåret af. Politiets teorier trækker hurtigt i en retning, men alle spor ender snart i blindgyder. Samtidig er en tysk medicinaldirektør forsvundet, og Tomas Beckmann fra Flensburg Kriminalpolizie ønsker hjælp fra dansk politi. På sidelinjen står efterforsker Mads Lindstrøm, tvunget på afspadsering efter sin egenrådige handlen i sagen om Færgemanden, overladt til sig selv, sit tomme barndomshjem og sin tvivl om, hvor han hører til. Da hans søster melder sin ankomst, begynder de sammen at rode op i familiens dystre fortid, og Dødedansens motto ‘Hvad I er, var vi engang; hvad vi er, skal I blive’ truer med at blive sandhed for både morderens ofre og Mads Lindstrøm selv.
Et lig findes en tidlig morgen på kysten nord for Nieby i Tyskland. Liget viser sig muligvis at være en savnet dansk statsborger, og efterforsker Mads Lindstrøm sendes til Kiel, hvor retspatolog Verner Still har forestået obduktionen.Det viser sig hurtigt, at der ligger en forbrydelse bag – en forbrydelse, der trækker tråde på begge sider af den dansk-tyske grænse. Snart må betjente fra både Danmark og Tyskland arbejde med og mod hinanden i jagten på en bestialsk morder.
Månen skinner blegt over Sortedammen, da den nye Stormester træder frem. Som i trance lytter han til Slangens hvislende stemme, mens han stirrer ud over den bølgende tåge, hvor Helvedeshunden langsomt kommer til syne. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hans krop.Mørket lukker sig om Marcus og Kira, da Sortedammens tåge indhyller herregården Herstedholm og med ét forandrer alt. Den ruin, lokalbefolkningen mener, Herstedholm er, viser sig for dem i al sit forfald. Selvom stedet er ubeboeligt for mennesker, er det tydeligt, at andre væsner kan skjule sig mellem de gamle mure. Herregårdens historie rummer mange dystre hemmeligheder, der rækker ud af historiens mørke, lige fra troldkvinden Maren og til det sidste århundredes sindssygehospital. Ikke alle fortidens rædsler forbliver glemt i den forbandede nat, som Marcus og Kira må kæmpe sig igennem for at overleve.Hurtigt går det op for Marcus og Kira, at der er mere på spil end blot at slippe ud af den hjemsøgte herregård. Helvedes dæmoner kradser mod porten tilDjævlepassagen, og kun de tre relikvier i Devotstjernens hånd kan forhindre den i at åbne sig.
Månen skinner blegt over Sortedammen, da kvinden tænder lysene i pentagrammet. Som i trance skærer hun Herrens tegn og lader helvedes flammer brænde i sit blod. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hendes krop.En uforklarlig kraft trækker i Marcus, da han står på trappen foran Herstedholm herregård – hans nye hjem. Hurtigt bliver Marcus grebet af herregårdens mystik og uhygge. Stemmer begynder at hviske til ham, og især én kvindestemme brænder sig ind i hans tanker – en kvindeved navn Elvira, der tidligere var frue på herregården.Langsomt går det op for Marcus, at Herstedholm er hjemsøgt. Fortidens løgne, ulykkelige skæbner og hemmeligheder ligger gemt i Sortedammens mørke dynd. I drømme fører Elviras stemme ham tilbage til en tid, der snart skal vise sig at være mere virkelig, end godt er.
Tiden efter De Sorte og Tigrils fald har været hård. Landet lå i ruiner – brændt til ukendelighed, og de menneskelige tab har været store. Sammen med hertug Castor har Sia gjort sit bedste for at genopbygge livet i Karstel. Men sårene fra De Sortes tid er svære at hele. Selvom blomsterne står farvestrålende op ad husmurene i Karstels gader, kan de ikke fortrænge de mørke kræfter, der lurer i skyggerne. Sia kæmper med sorgen og savnet over sin far, og samtidig er en ukendt, hviskende stemme begyndt at hjemsøge hende om natten. Langsomt går det op for Sia, at det, hun troede, var afsluttet, da Tigril faldt, langtfra er slut endnu. Legenderne spøger. Det onde lever stadig – og Natspindleren er kommet for at sætte sit dødsmærke. Uddrag af bogen Edderkoppen sænkede sig langsomt ned over Sia og lod de tynde spindelvævstråde svæve i luften over hende. Den var ikke særlig stor. Dens sorte krop var langstrakt og uden anden udsmykning. I søvne langede Sia ud efter den for at forhindre den i at lande på sig, men hun ramte den ikke. Som et spøgelse undveg den hendes hånd og fortsatte ufortrødent, indtil den landede på hendes skulder. ”Natspindleren …,” hviskede stemmen. ”Det er natspindleren, der spinder vores livstråd.” Stemmen var nærmest kun en ånde, men Sia hørte den tydeligt i sin drøm. ”Det er Natspindleren, der bestemmer trådens styrke og dens bristepunkt.” Edderkoppens ben mod hendes hud fik en skælven til at gå gennem kroppen på hende, og uvilkårligt forsøgte hun at børste den væk. Om forfatteren Karen Inge Nielsen (f. 1978) bor på Vestsjælland med sin mand og to børn. Hun har altid elsket bøger, og i de senere år har hun opdaget kærligheden til at skrive og fortælle historier. I foråret 2017 udkom hun med debutromanen Ravneskrig, og Natspindlerens dødsmærke er fortsættelsen af denne.
Da Sia kommer til sig selv, står byen Karstel i flammer, og hendes bror, Liam, er forsvundet. Ukendte gerningsmænd har dræbt hertug Castor og forvandlet den skønne sensommerdag til et mareridt. Pludselig hører Sia en hårdt såret mand kalde på sig. ”De har ham ... du må befri ham ... ellers dør vi alle,” hvisker han, inden han dør. Sammen med sin mor drager Sia ud på en rejse mod det ukendte for at finde Liam og redde den ukendte mand – en rejse, der skal vise sig at trække tråde tilbage til en tid med rædsler, Sia aldrig havde hørt om. En nat, hvor endnu en by hærges, forsvinder Sias mor, og Sia er nu alene om at finde Liam og redde den ukendte mand. Uddrag af bogen Han rakte med stor anstrengelse ud efter hendes hånd. “De Sorte,” hviskede han. “De har ham.” Sia kiggede indgående på ham. “Hvem har de?” spurgte hun med undren. Der gik et øjeblik, inden han havde samlet kræfter til at tale igen. “Du må befri ham, ellers dør vi alle.” Han hostede, og en stribe blod løb ud af hans mundvig. “Hører du, pige. Du må befri ham.” Mandens stemme var knap en hvisken, men hans blik brændte sig ind i Sia. “Tag den …” Han hostede igen. “Gem den.” Han åbnede sin hånd, og en nøgle faldt ned i hendes. Hun løftede hånden op og kiggede på nøglen. “Lov mig …” Hans stemme var knap hørlig. “Lov mig det, pige.” Om forfatteren Karen Inge Nielsen (f. 1978) er bosat på Vestsjælland. Hun er uddannet bioanalytiker med speciale i patologisk anatomi, og fritiden bruges på litteratur. Hun holder af den gode historie, som ikke kun er underholdning, men også giver mulighed for refleksion over egne og andres handlinger. Ravneskrig er hendes debutroman. Hun arbejder i øjeblikket på en efterfølger til bogen.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.