Books by Karen Lund

En bog om undervisning i engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Bogen omhandler såvel sprogfagenes hvad og hvorfor som deres hvordan og sætter ikke mindst fokus på den ofte vanskelige omsætning af uddannelsespolitiske lovkrav og pædagogiske ideer til faktiske læringsprocesser i skolens praksisrum.Forfatterne tager afsæt i et funktionelt sprogsyn, hvor sprog ses som et middel til kommunikation, og hvor sprog og sprogtilegnelse ud fra et sociokognitivt læringssyn ses som processer og produkter af social interaktion mellem mennesker, der skaber kommunikation qua deres egen individualitet og i skiftende fællesskaber. Bogens kultursyn er dynamisk, hvor kultur forstås som noget, der skabes mellem mennesker i kraft af de globale medier, verdenshandel, omfattende turisme og international migration.Bogens kapitler omhandler:praksis, dvs. selve undervisningenalmen fagdidaktik som også indeholder undervisningens metodelære, dvs. dels fagdidaktikken som blandt andet omhandler valg af stof og indhold og dels almendidaktikken, fx stoffets sværhedsgrad og relevans både i forhold til elevgruppen og den enkelte elev,pædagogik som udtryk for undervisningsteori, dvs. metoder og refleksioner til at gøre undervisningen anderledes,skolekultur som samlende udtryk for forhold mellem undervisning, didaktik og pædagogik.I denne 2.udgave af bogen relateres der til de nye Forenklede Fælles Mål fra 2014, og relationerne mellem de uddannelsespolitiske tekster, undervisnings- og læringsteorier og undervisningens praksisrum i et brobygningsperspektiv fra grundskole til universitet bliver løbende behandlet gennem bogen.Bogen henvender sig til lærerstuderende, sproglærere, pd- og masterstuderende, studerende på sproglige universitetsuddannelser kort sagt alle med interesse for udvikling af sprogfag i en dansk uddannelseskontekst med det globale perspektiv for øje.

Dette nummer af Sprogforum handler om en af sprog- og kulturpædagogikkens grundlagsvidenskaber: sociolingvistikken. Sociolingvistik er studiet af sproget i samfundet såvel som af sprogene i samfundet. Sociolingvistikken beskæftiger sig både med hvordan sproglig kommunikation (uanset hvilket sprog) er en integreret del af menneskenes liv og et udtryk for deres sociale relationer til hinanden, og med hvordan mennesker, institutioner og stater omgås den sproglige mangfoldighed i ethvert samfund og i verden.Anledningen til at lave dette nummer af Sprogforum er at sociolingvistikken er ved at komme på tapetet i skolen.Aktuelt er sociolingvistik fx en del af det nye fag 'Almen sprogforståelse' i gymnasiet. Og hvad er det så for et område sociolingvistikken dækker? Ja, det er et stort og voksende område der bl.a. omfatter emner som:Sprogbrug, magt og identitet i forskellige sociale situationer, talesprog og skriftsprog, sprog og socialklasse (sociolekter), sprog og lokalitet (dialekter og regionalsprog), sprog, alder og generation, sprog og køn, sprogforandring, sprogblanding og kodeskrift, sprog og kultur, sprog, nationalitet og etnicitet, sprog og medier (bl.a. i de nye medier: chat, sms m.m.), sprog i uddannelse, sprogpolitik, sproglig normering og standardisering, og sprogenes rolle i internationalisering og globalisering.

På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav. Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse. Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag. Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.

Siden Sprogforum sidst udgav et helt temanummer om it i sprogundervisningen (Sprogforum nr. 5, 1996), er der sket mange fornyelser inden for dette felt, men en række af de problemstillinger som vi dengang havde oppe, er stadig aktuelle.En vigtig baggrund for fornyelserne er at der løbende er kommet nye medier til - bl.a. pda, MP3, iPod - og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, blogs osv.Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange forskellige typer af læringsrum i sprogundervisningen gennem fleksibel integration af det fysiske og det virtuelle læringsrum og gennem etablering af egentlige læringsmiljøer.Men udviklingen går også i retning af en egentlig opløsning af de kendte læringsmiljøer. Det sker i takt med at eleverne selv begynder at producere deres eget læringsmateriale, f.eks. ved at optage samtaler som de selv deltager i med minidisk, eller optage små film med deres mobiltelefon. Som producenter af det materiale der indgår i undervisningen og afspejler deres egen verden og deres egne kommunikationsbehov, og gennem deres kontakt med hinanden uden for undervisningsrummet, bliver det i meget højere grad lørnerne selv der sætter dagsordenen for deres egne læringsprocesser.

I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen på sprog og sprogundervisning i Danmark i år 2008-2009. Det finder vi nødvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsområdet på mange måder synes at hensygne. Men sproget lever! - på trods af nedskæringer findes en lang række projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.

De danske universiteter kan ikke længere kun betragtes som nationale insitutioner men er i stigende grad en del af et globalt samfund. For at kunne sikre et højt niveau i undervisning og forskning er det nødvendigt for universiteterne at rekruttere internationale forskningssamarbejder og bidrage til udbud af internationale fællesuddannelser. Denne udvikling har konsekvenser for undervisnings- og forskningssproget på universiteterne, som i stigende grad er engelsk. Det har således også konsekvenser for de sproglige krav, der stilles til undervisere og studerende, og for universiteternes prioritering af andre fremmedsprog end engelsk.Dette nummer af Sprogforum handler om sprog på universitetet - sprog som den akademiske verdens arbejdssprog og sprog som fag. Nummeret beskæftiger sig med centrale emner, der relaterer sig til internationaliseringens konsekvenser for arbejdssproget på universitetet. Derudover indeholder nummeret artikler, der giver eksempler på, hvordan der arbejdes i andre sprogfag end engelsk på universitetet, og som diskuterer de udfordringer og udviklingsmuligheder, der ligger i disse fag.

Til dette nummer af Sprogforum har vi samlet en række artikler hvori forfatterne beskriver og analyserer sprogprofessions- og professionaliseringsudviklingen inden for forskellige dele af uddannelsessystemet, og fortæller om hvordan sproglærere har oplevet og arbejdet med udviklingen af en ny professionalisme inden for deres fag. Vi håber temanummeret kan bidrage til en yderligere diskussion af betingelserne for og strategierne i den fortsatte udvikling af den professionelle sproglærer.