Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
På en rejse til Tjekkoslovakiet møder Bibi en dansk dreng fra USA, Ole. Ole bliver hendes følgesvend og sammen oplever de to de mest eventyrlige ting i det fremmede land: de møder sigøjnere, ser en drypstenshule og et snedækket bjerglandskab. Uanset hvor de rejser hen, er Bibi altid Bibi: God mod dyr, impulsiv og med hjertet på rette sted.Bogen er skrevet i og med datidens retsstavning.Ungpigeromanerne om Bibi kom i syv bind mellem 1929-39 og blev en stor international succes. Bibi er en stationsforstanders datter og vokser op uden mor. Hun er en idealistisk drengepige, der rejser gratis med statsbanerne og kæmper for dyrenes sag. Bibi-serien er illusteret af Hedwig Collin.Karin Michaëlis (1872-1950) var en dansk forfatter og kulturpersonlighed, der ikke skyede bort fra sin samtids mere kontroversielle emner som kvinderettigheder og samliv. Da hun udgav Bibi-seriens første bog med undertitlen „En lille piges liv", var hun allerede en veletableret forfatter med mere end 20 voksenromaner bag sig.
Hvad kendetegner de danske emigranter i USA omkring 1800-tallet? Det spørgsmål forsøger Karin Michaëlis og Joost Dahlerup at skitsere i de syv portrætter fra bogen "Danske foregangsmænd i Amerika". Læs bl.a. om Niels Poulsen og Gutzon Borglum og om deres vej til Det forjættede land.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Og så var hun meget berejst i Europa og USA. Joost Dahlerup (1874-1944) var baron, forfatter og bosat i New York.
To unge kvinder mødes. Den ene moderlig, den anden neurotisk og hensynsløs i sin livsførelse. De kender hinanden på mystisk vis, mellem dem er en stærk forbindelse, men kærligheden rummet smerte og svigt.I den lille psykoanalytiske "Munken går i enge" udfolder Karin Michaëlis sit interessante syn på kvindelig masochisme. Uforskrækket og med en forbavsende moderne tilgang til emnerne fører Karin Michaëlis sin læser gennem et af datidens kontroversielle emner.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
Da den blinde enke Fru Lind vinder en stor sum penge, beslutter hun sig for at blive opereret, se verden og sine fire børn. Men det går ikke som planlagt...En kvindes sorg over at have mistet sine øjnes lys, verden omkring sig – og et pludseligt håb om at få alt tilbage: Det er fortællingen i Karin Michaëlis’ "Mors øjne". En roman i tre dele, der dels foregår i Danmark og dels i USA.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
Da Andrea dør, finder moren hendes dagbog over den sidste tid. Et nyt billede af hendes datter som en ung kvinde med en seksualitet og en pubertetspsyke tegner sig.Med "Barnet" (1902) opnåede Karin Michaëlis stor popularitet. Her analyserer forfatteren på forbavsende moderne vis den kvindelige psykologi og gør den unge kvindes indre liv tilgængelig for sin læser.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
Kirsten er en kvindelig kunstmaler – boheme, globetrotter, og så boltrer hun sig i mandlige bekendtskaber. Karin Michaëlis‘ roman "Hjertets vagabond" går tæt på og fortæller i brevform om Kirstens liv og mændene, der stadig afløser hinanden, efterhånden som hun giver dem løbepas.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
Den unge, elegante vovehals Emile indlader sig på et eventyr med Madeleine, grev Sylvains kone. Det får konsekvenser, som Emile ikke kan overskue...Romanen "Grev Sylvains hævn" (1912) er skrevet af Karin Michaëlis. Den blev filmatiseret i 1920 af instruktøren Willy Grundwald og havde Asta Nielsen i hovedrollen som Madeleine. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
"Altså, Tarangul skulle dø for åbent tæppe. Som en monark eller en skuespiller i sin rolle. Han forberedte sig med samme omstændelige omhu, hvormed han livet igennem havde forberedt første besøg af hver nyerobret kvinde..."I et øjebliks tåbelighed kommer Tarangul til at drikke gift og må se i øjnene, at han er døende. Mens hans liv langsomt passerer revy, og kroppen giver op, fortæller denne Don Juan sin historie – som han selv vil høre den.I "Don Juan efter døden" (1919) tegner Karin Michaëlis fra første sætning portrættet af Taranguls skrøbelige ego med sylespids sarkasme og humor. En læseoplevelse, man giver sig hen til.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
"Jeg trænger til at skrige, til at hvine, hvine, så jeg sprænger min strube. Men jeg gør det ikke, så vækker jeg Lennart, og han skal have ro. Han har arbejdet overmenneskeligt i sommer. De siger, hans Hudsonbilleder står over Whistlers. Det er vel, fordi han har mere sjæl. Skønt, hvad ved jeg om Whistlers sjæl? Hvad er det for en lyd? Det er jo toget! Men der er ingen bane her... Så er det ingen drøm. Gud i himlen, så er det ingen drøm."Karin Michaëlis "Hjertets drømme" (1915) består af de fem historier "Af en ulykkelig kvindes dagbogsoptegnelser", "Gæsten", "Erasta", "Gådens løsning" og "Lisulas træ". Historierne skildrer og dissekerer kvindens stilling i ægteskabets normer og konventioner i en tid, hvor ligestillingsdrømmene vokser sig større...Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
"Følgerne" er femte og sidste del af Karin Michaëlis' romanepos "Træet på godt og ondt" om Gunhilds liv og vej fra lille pige til selvstændig kvinde og kunstner, der bor alene i Hamburg. Michaëlis undersøger trin for trin den unge kvindes livsfaser og psykiske konstitution.Fem-bindsværket "Træet på godt og ondt" begynder som en selvbiografisk skildring af Karin Michaëlis barndom i Randers, men fra og med tredje bind får historien om Gunhild mere fiktiv karakter.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.\"Træet på godt og ondt\" er Karin Michaëlis store romanepos, der følger det fantasifulde barn frem til en digtertilværelse. På melodramatisk, vittig, alvorlig og mytisk vis skildrer romanen, hvordan den kvindelige kunstner Gunhild skaber sig selv.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil. Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler. Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis‘ kælenavn. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.I "Pigen med Glasskaarene" og "Lille Løgnerske" er Karin Michaëlis helt igennem den kvindepsykolog, hun har ord for at være – i besiddelse af varme og lune. – Chr. Kirchhoff-Larsen, Børsen Giver ikke blot rent æstetiske glæder, men også såre væsentlige bidrag til forståelsen af den kvindelige psyke i livets forårsalder. – Aarhus Stiftidende
Fru Gormsen har fire børn, bl.a. Lotte. En dag rejser fru Gormsen, som ejer en „Skibsekvipering" i Nyhavn klos op ad et værtshus, til Aalborg i nogle dage, mens sønnen Anton derhjemme vinder penge i en krydsordskonkurrence. Og nu inviterer børnene hele ejendommens beboere og gode venner til et brag af en fest!Den frie, kreative barndom – det er lige den, Karin Michaëlis hylder i sin børnebog "Lotte Ligeglad" fra 1936, og med den er hun langt forud for sin tid i synet på børns trivsel og udfoldelse.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
"Da jeg, for længe siden, skrev ‘Træet på godt og ondt‘, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet…" Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil. "Vidunderlige verden 2" eller "Farlige Famlen" beskriver sammenviklingen af de herskende kærligheds-, køns- og dannelseskonflikter i slutningen af 1800-tallet. I den tid både samarbejder og konkurrerer ægtefællerne Trold (Karin Michaëlis) og Tao (Sophus Michaëlis), mens erotiske affærer og skilsmisser er på færde overalt... Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
Karin Michaëlis’ (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil. I det sidste bind af Vidunderlige verden, "Lys og Skygge", fortæller Karin Michaëlis om sin efterhånden internationale berømmelse og livet som meget rejsende forfatter – fra det helt store nationale og internationale gennembrud med Den farlige Alder (1910), over det mislykkede ægteskab med amerikaneren, diplomaten og professoren Charles Stangeland til sit sidste og store gennembrud med de syv Bibi-bøger om en pigefigur, der i mange henseender kan læses om forgænger for Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe (1946). De blev oversat til mere end 30 sprog. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis(1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
" – Skaf mig den seng bort – ud af huset, nu! Pigen måbede.– Sengen er overflødig. De kan gøre med den, hvad De vil, når den blot kommer bort. Min mand er rejst!"Fru Bøggild er blevet forladt af sin mand og må nu klare sig alene med sine tre milde og nysgerrige døtre Marthe, Anina og Benthe. Faderen havde været børnenes følelsesmæssige anker, og den opgave påtager den syv-årige Marthe sig nu i forhold til de mindre søskende. Men da hun bliver 14, gifter moderen hende bort, og ulykken begynder for pigen."Lillemor" er en brevroman, hvor fortælleren på skift er Fru Bøggild, døtrene og Bøggilds fætter Kasper Fangel. Det er en roman om kvinder, der vokser op i 1800-tallets Danmark, hvor en kvinde forventedes at gifte sig og lade manden bestemme over sig.I "Lillemor" og også i romanen "Barnet" fandt Karin Michaëlis frem til sin intime brevfortællestil og viser en af de mest indtagende sider af sit forfatterskab: i sine levende og varme psykologiske portrætter af unge piger og modne kvinder og skildringer af deres ønsker og drømme.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning."På hver side af de blade, hvoraf bogen består, finder man de tindrende enkeltudtryk, hvori alene den fødte digter mægter at fæstne sin tanke. Med en beundringsværdig fantasiens styrke er det fra første færd udkastede billede fastholdt i følelse og stil. Et digterværk tilmed, hvis ydre succes er på forhånd givet. Den store læseverden vil hurtigt flokkes om denne bog". – Herman BangKarin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet
Hvor går grænsen mellem det dyriske og det menneskelige? "Fattige i ånden" (1901) hedder den samling af 12 noveller, som undersøger forfatteren Karin Michaëlis denne grundlæggende grænse, mens hun stiller skarpt på bondeproletariatet og dens håndtering af seksualitet og underkastelse.Uforskrækket og med en forbavsende moderne tilgang til emnerne fører Karin Michaëlis sin læser gennem et af datidens kontroversielle emner.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
Familien Waage rammes af skilsmisse og så kommer hemmelighederne og familiemønstrene på banen. Med et humoristisk glimt i øjet lader Karin Michaëlis jalousi, vrede, et giftigt mor-datter-forhold og masochistiske lyster vælte frem af linjerne. I novellen "Atter det skilte" giver Karin Michaëlis et nuanceret psykologisk portræt af en families kvinder og en families komplicerede relationer og lader personerne tale til hinanden gennem dagbogsoptegnelser og breve. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht."Der er nogle Breve fra hendes (Hovedpersonens) Ophold paa en Nerveklinik – det er rene Mesterværker. Der er en Analyse af Jalousien i alle den Afskygninger; der er en Skildring af en halvgammel, forpint, ubetydelig og saaret Kvindes Forhold til Børn, Veninder og alle Dagens Smaating – kun en Kvinde kan gøre saadan noget saa rigt paa Smaaiagttagelser, saa medfølende og samtidig saa overlegent bedømmende." – Poul Levin i "Tilskueren"
Syv liv, syv søstre. Den ene sangerinde, den anden kunsthistoriker og den tredje jordemoder. De fire andre er borgerligt gift. Deres sammenhold og meget forskellige liv, bestemt af deres psyke og sociale forhold, fortælles her både nænsomt og råt gennem brevvekslinger mellem de tre, der i begyndelsen af romanen er selverhvervende og ugifte. Karin Michaëlis "Syv søstre sad" (1923) er et stærkt og afbalanceret portræt af kvindefigurer, der trods ens gener, udvikler sig i vidt forskellige retninger.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.