Books by Karin Shakoor

En flok vilde heste er blevet til. Jeg hænger stille i luften, mens flokken springer af sted under mig med fråde om mulerne og manker og haler af tang. Og flokken er ikke alene. Der kommer ryttere til, de dukker frem af havets dyb og kaster sig op på hestenes rygge; det er dejlige havhekse, skabt af skum og vand, med langt flyvende hår og kroner af muslinger om hovedet. De griber i mankerne, læner sig frem og ler til hinanden. Jeg udstøder et skrig, for nu er jeg selv en heks. Det er bare det, jeg har ventet på! Dristigt styrter jeg mig ned og lander i det skummende vand. 1959: Syvårige Kajsa bor på Bornholm med de mennesker, hun tror, er hendes forældre. Men hun er plejebarn, og alle undtagen hun selv ved det. Plejemoderen holder afstand til barnet for at gøre plads til den biologiske mor, og Kajsa tror, hun har en fejl, som den mor hun elsker og beundrer, ikke kan lide. Hun begraver sig i en vidtløftig fantasiverden, men ”fejlen” følger hende som en skygge hele hendes opvækst. RUSSERUNGE er en litterær perle af den dybt bevægende slags. På en og samme tid et stærkt portræt af et barneliv og et stykke Danmarkshistorie. Det er en bog, der minder én om alt dét, litteratur kan.

RUSSERUNGEN er en roman om venskab og familie, om sandhed og løgn - og om de uløselige bånd, der binder os til den, vi tror, vi er.Året er 1959. Syv-årige Kajsa lever en rolig tilværelse som bagerdatter på Bornholm. I hvert fald på overfladen. Hvad alle andre ved er nemlig, at bagerparret slet ikke er Kajsas forældre. Pigen fornemmer, at der er noget galt, men da hun ikke ved hvad, forestiller hun sig, at det er hende, der har en fejl, som gør at forældrene ikke elsker hende. Idéen om denne fejl forfølger hende dagligt gennem angstprægede forestillinger, der gang på gang løber løbsk. Både i hverdagen og i Kajsas forestillingsverden spiller havet, klipperne og kirkegården med de døde russere en vigtig rolle. RUSSERUNGEN er en både barsk og poetisk roman om en piges kamp for at forstå den verden, hun lever i. For hvordan kan man forstå hinanden, når man ikke engang ved, hvem man er?