We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Karsten Andersen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • by Karsten Andersen
    £11.99

    Niels er blevet alene, skilt fra den kvinde, som han har levet med i mange år, og blevet alenefar med to teenagedrenge. Han har i hele sit voksne liv arbejdet som slagter, fritiden har han tilbragt i den lokale bokseklub. En rygskade sætter ham i gang med en ny uddannelse som folkeskolelærer. Det er en stor omvæltning for ham. Der er spørgsmål, der trænger sig på. Kan han overhovedet styre eleverne og sætte sig i respekt, samtidig med at han skal lære dem noget? Skal han være alene resten af sit liv? Under uddannelsen stifter han bekendtskab med indvandrermiljøet på Aarhus-skolerne og beslutter sig for at søge et job på en skole på landet, hvor der er mere fredeligt. Niels kommer fra asken til ilden. Intet er, som han forestiller sig.

  • by Karsten Andersen
    £10.49

    50 år er der gået, siden jeg stagede min lille træpram ud af kanalen i Uggelhuses lille jollehavn med det nyindkøbte jagtgevær liggende på toften. Det blev starten på en verden af oplevelser som jæger. Sidenhen kom bukkejagten til, selvom det altid var fjorden, som var omdrejningspunktet i min tilværelse som jæger. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel, kom coronaen. Borte var alle fællesjagterne. Borte var samværet på skydebanerne. Jeg blev brutalt sat tilbage i tiden. Dernede, ikke så langt borte, lå fjorden imidlertid og kaldte på mig. Jeg fandt tilbage til mine jagtlige rødder. Jeg brugte alle mine frie timer på jagten på fjorden og genfandt i rigt mål glæden ved at sidde under stjernerne en tidlig morgen og dele madpakken med hunden, mens man ventede på de første fugle. Det blev til en smuk buket af nye oplevelser og erindringer, som nok var gået i glemmebogen, hvis ikke man igen havde haft sin gang på fjorden. Erindringer om gamle venner og bekendte, mennesker, som har krydset min vej og har sat deres spor i mine minder. Det er det, denne bog handler om, jagten.

  • by Karsten Andersen
    £11.99

    Det er nye tider! Den seksuelle frigørelse er kommet ud på landet til den søvnige lille landsby, hvor vores hovedperson Karsten er vokset op. Han skal sammen med de andre unge i landsbyen finde sine egne fødder at stå på efter folkeskolen i en tid, hvor alting ændrer sig. Det er ikke så let endda. Samtidig er der piger, og især kvinder, overalt, som uhæmmet er begyndt at vise deres yndigheder frem og gør det meget svært for ham at koncentrere sig om andet end dem. Nogle eksisterer kun i hans drømme, mens andre er virkelige. Han tør dog aldrig rigtigt nærme sig dem og slet ikke tale med dem. Han har også en tendens til at komme galt afsted. Så er der alt det med læreplads efter skolen. Skal han følge i brødrenes fodspor og få sig en håndværksmæssig uddannelse, eller skal han noget andet? Hvad skal der egentlig blive af ham? Han ved det ikke. Uddrag af bogen Karen var i gang med at lægge et par bukser op. Hun vendte sig om og smilede til mig. Et øjeblik så jeg hende ligge på den ene side, mens hun smilede til mig og løftede indbydende et bryst op mod mig.   Halløj da, du er da tidligt på den? Hun lo. – Hvad står du og tænker på? Hun lagde hovedet lidt på skrå og smilede til mig. Jeg mærkede rødmen brede sig i ansigtet.   Ingenting.Det var vist noget fra skolen, sagde jeg undvigende.   Med alle de unge damer, så gider du nok ikke snakke med sådan en gammel en som mig? Hun lo igen.   Nej da, Karen. Det kommer aldrig til at ske, forsikrede jeg.   Det håber jeg sørme heller ikke. Hun tog strygejernet og begyndte at glatte et bukseben. Jeg satte mig på stolen ved siden af bordet og fulgte hendes bevægelser med øjnene. Hendes korte brune hår sad altid perfekt, som om hun lige kom fra frisør. Jeg kunne se hendes bryster spænde sig mod skjorteblusen, når hun bøjede sig frem over det tøj, som hun arbejdede med. Hun drejede hovedet og så på mig og smilede. Om forfatteren Karsten Andersen er folkeskolelærer og debuterede i 1994 med jagtbogen Fjordjæger. Siden er der kommet en række bøger, hvoraf flere har omhandlet jagten og naturen, samt en digtsamling. I 2020 udgav han en novellesamling om livet på skyggesiden af vores samfund. Drømmefiskeren tager udgangspunkt i forfatterens egen opvækst i en lille landsby i provinsen.

  • by Karsten Andersen
    £11.99

    Jeg har længe ønsket at skrive en novellesamling om de skæve eksistenser, som færdes i skyggen af vores samfund. Eksistenser, som lige som os andre bliver presset ud i moralske valg, som for nogen af dem får katastrofale konsekvenser, mens det lykkes for andre at komme helskindet videre. Skyggeside handler om disse mennesker. Jeg kender dem alle! Jeg har mødt dem et sted i livet. Siddet over for dem i mine år som domsmand. I klasseværelserne til skole-hjem-samtaler. I min tid som slagteriarbejder på de store slagterier og ikke mindst på landevejene blandt motorcykelfolket. Alle disse skæve eksistenser fortjener at få fortalt deres historie. Uddrag af bogen Hun krøllede sig sammen og dækkede ansigtet med sine arme og ventede på næste spark, men det kom ikke. Hun hørte nogle halvkvalte lyde og kiggede op. Han tumlede bagover, stødte ind i køkkenbordet, mens han holdt en hånd for struben. Hans ansigt var ildrødt. Øjnene stod ud af hovedet på ham. En mørk stråle af blod skød ud af hans mund op plaskede ned over gulvet. Han gled ned på gulvet og sad med benene strakt ud foran sig, mens en ny skylle af blod ramte hendes skuldre og hår. Om forfatteren Karsten Andersen debuterede som forfatter i 1994 med bogen Fjordjæger, som omhandler jagten på Randers Fjord. Siden er der udkommet en række bøger, som handler om naturen, samt en digtsamling. Skyggeside er hans seneste udgivelse. Karsten er skolelærer, og ud over lærerjobbet er han skribent for månedsbladet Jæger.

  • by Karsten Andersen
    £11.99

    Da jeg som dreng læste Torry Gredsteds vidunderlige fortælling om indianerdrengen Paw, som var strandet i Danmark, ønskede jeg af hele mit hjerte at leve et liv i pagt med naturen, som Paw gjorde. Jeg strejfede omkring i min barndoms Floes Skov, byggede huler og skød med bue og pil, uden dog på noget tidspunkt at gøre skade på noget levende. Senere, da jeg som fjortenårig fik min første lille træpram, blev skoven udvidet med livet på den store fjord. Jeg havde igennem min drengetid en drøm om at blive herregårdsskytte. Men ikke alle drømme bliver opfyldt her i livet. En dag befandt jeg mig i lære i en herretøjsforretning i Randers, så langt væk fra naturen som man næsten kunne komme. Alligevel blev mine barndomsdrømme, som Torry Gredsteds bog var med til at skabe, en realitet. Når arbejdsdagen var slut, habitten hængt på bøjle, var jeg derude. Uddrag af bogenMit hjerte hamrede, så jeg troede, det ville springe ud af brystet på mig. Jeg fik med rystende hænder riflen op på skydestokken, tog et par dybe indåndinger, inden jeg fik rettet våbnet ind på hinden. Jeg rystede! Fandens også. Jeg havde aldrig skudt til kronvildt før. Jeg tog et par dybe indåndinger igen. Hinden stod der stadig. Nu havde hun bare hævet hovedet og stod og kiggede på et punkt på den anden side af lysningen. Jeg fik ro på åndedrættet, fandt bladet på hinden. Jeg rystede stadig en smule. Jeg trak af. Skuddet rungede, hinden satte af og forsvandt som et lyn imellem mosens træer. Så blev det hele levende! Hinder og kalve for på kryds og tværs rundt i mosen. Om forfatteren Karsten Andersen er født og opvokset i den lille by Uggelhuse ved Randers Fjord. Han har lige siden sine første drengeår næret en stærk interesse for naturen. Karsten Andersen udgav sin første bog Fjordjæger i 1994. Udgivelsen er siden blevet fulgt af yderligere fire bøger, hvor naturen har en central rolle.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.