Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
2016 skulle vise sig at blive et helt fantastisk lakseår ved Storå. I nyere tid er der aldrig fanget så mange laks i løbet af én sæson som i denne. Set gennem brillerne på en ny laksefisker tages man i bogen med til den vestjyske å, hvor beretninger om fangede laks og den skønne natur flettes sammen til flere fortællinger om en sæson, der sent vil blive glemt. Historierne er skrevet i dagbogsform og er udsprunget fra forfatterens fascination for laksene, men så sandelig også for alt det liv, der er ved Storå. Kameraet var på hver tur med i fisketasken, og det blev til lige så mange klik på kameraet som kast med spinneren.Bogen er en hyldest til det danske laksefiskeri og specielt til Storå og alle de folk, der har gjort det muligt, at man kan få så gode fiskeoplevelser i Danmark. Uddrag af bogenJeg sætter mig op på bredden. Min fiskestang ligger i sivene – der, hvor jeg lagde den, da jeg efter fighten kunne håndlande laksen. Spinneren ligger i den mudrede vandkant, som en træt kriger efter et stort slag. Det er helt stille ved åen. Jeg har lige fanget min største, danske laks til dato og har ingen at dele det med. Men det gør ikke noget. Det er en oplevelse, som Storå og jeg har for os selv. Jeg har det, som om åen har skænket mig en speciel gave for at gøre denne skønne aften unik. Jeg læner mig tilbage i græsset med et sagligt smil på læberne. Om forfatterenKarsten Bangsgaard er født i 1976 og vokset op i Gråsten. I 2005 blev han cand.scient. i biologi og arbejdede i tre år med naturvidenskabelig didaktik. Siden 2008 har han arbejdet på Fyns Laksefisk, der er et havørredopdræt og en del af Elsesminde, Odense Produktions-Højskole.
Den 16. april er for mange laksefiskere ensbetydende med premierefiskeriet ved de vestjyske åer. Det er dagen, hvor al den laksefeber, der i vinterens løb har hobet sig op i disse fiskere, endelig slipper sit tag, og der atter kan fiskes efter store laks. I bogen tages læseren med til sæsonåbningen 2017 ved Storå og følger her to hårdtkæmpende premieredebutanter i deres jagt efter en laks. Forfatteren har valgt en personlig tilgang til fortællingen om denne specielle dag i det vestjyske, men håbet er, at læserne vil opfatte historien som én, der kunne være fortalt af mange andre laksefiskere. Det blev en af de bedste laksepremierer ved Storå, og med rekordsæsonen 2016 in mente er det skønt at kunne konstatere, at der nu er en rigtig god laksebestand i åen – til glæde for mange laksefiskere. Uddrag af bogen Spinneren ramte præcis der, hvor jeg ønskede det. Jeg lod den synke lidt mod bunden og tog første drej på hjulet – jeg var i gang. Linen blev hurtigt strammet op, så jeg havde fuld kontakt til spinneren, der i det mørke vand begyndte sin søgen efter en laks. Selvom morgenen stadig var langt væk, var jeg frisk, som havde jeg sovet langt mere end de tre en halv time, det blev til i nat. Jeg tror aldrig, at jeg mentalt har været så meget til stede under nogen former for fiskeri, som jeg var lige der. Dette var kulminationen på et halvt års ventetid. Det var den længe ventede premiere, og jeg var med. Om forfatteren Karsten Bangsgaard (f. 1976) er uddannet biolog og arbejder i dag som lærer på en produktionshøjskole. Han debuterede i 2017 som forfatter med bogen Den nyudklækkede laksefisker – En lille bog om en stor å. Dette er hans anden bog om laksefiskeri ved Storå.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.