Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
”Hjerteløberen” er verdens mærkeligste krimi. Der er intet mord, ingen offer, ingen gerningsmand, ingen sag. Tværtimod. En kvinde er blevet genoplivet efter at have fået hjertestop under en løbetur i Hareskoven. Men af hvem? Hvem er ’den gode gerningsmand’? Hjerteløberen? Og hvem er kvinden? Og hvorfor er også hun væk? Er hun bare løbet videre, i skoven, i livet?”Respawn,” siger kriminalkommissær Thomas Lauritzens søn, Viktor. ”Det hedder det i computerspil. Når en figur får nyt liv.””Nåh…”Der er tilsyneladende ikke foregået noget kriminelt, men derimod en heroisk gerning. Kvinden er ikke blevet myrdet, men derimod genoplivet.Trods dette kan Thomas Lauritzen ikke slippe sagen. Ikke-sagen. Til stor morskab for hans kollegaer, som mener, at det måske har slået klik for politikommissæren. Fordi han bare sidder derhjemme foran sine akvariefisk og beskæftiger sig med en ikke-sag. Også hans kone, Elisabeth, mener, han bør bruge sin tid på at finde nogle rigtige bad guys. ’Dem er der så rigelige af…’Men Thomas Lauritzen vedbliver med at forfølge sagen (ikke-sagen). Der er noget fishy over det hele. Og langsomt begynder ikke-sagen at udvikle sig til en egentlig sag, ja, en gigasag, som truer med at skandalisere Gunnar Rasmussen - lederen af De Konservative, samt blå bloks bud på en statsminister efter næste valg. Han har tilsyneladende ikke alene haft et seksuelt forhold til et menigt partimedlem, men også udsat hende for vold. I en bankboks finder Thomas Lauritzen en selfie af et forslået ansigt, samt en truende lydfil.Men da Thomas Lauritzen endelig kommer til bunds i mysteriet om den genoplivede kvinde i Hareskoven, lægges sagen død. En ordre fra øverste sted. Mega-sagen bliver igen til en ikke-sag og kan ikke - trods ihærdige forsøg fra Thomas Lauritzens side - genoplives.Modsat kvinden på skovstien…
Forfatteren (i bogen) vil gerne skrive en roman. Men om hvad? Han vil ikke skrive om sig selv, heller ikke biografier om kendte mennesker, dem er der nok af, syntes han. Fiktion falder også forfatteren svært, han synes ikke rigtig, at han har noget på hjertet.Forfatteren er ved at opgive, da han en dag opdager appen ”Connect”. Den fungerer på den måde, at hvis to menneskers veje krydses – og de begge har aktiveret Connect på mobilen - så opstår der et elektronisk håndtryk. De bliver ”connectet” og får samtidig adgang til allehånde data om hinanden. På den måde kan ”Connect” lave en profil, der - ifølge en ekspert - giver et mere sandt billede af personen end det, som ens kæreste eller kone ville kunne give. ”Det er reptilhjernen, der arbejder,” udtaler eksperten. ”Derfor er der ingen forstillelse, ingen sminke, det er den rå sandhed om et menneske, der kommer frem.”Forfatteren nedtager app'en og går straks ud i virkeligheden for at finde rigtige mennesker til sin roman. På Blågårds Plads bliver han ”connectet” med Eva. Hun er sygeplejerske på Rigshospitalet (røntgenafdelingen). Opstemt går forfatteren hjem med sin første romanfigur.Eva bringer automatisk en række bipersoner ind i romanen: Veninden Bettina, kæresten Andreas, senere elskeren Thomas og så videre.. Efter at have skrevet kapitlet om Eva, går forfatteren atter ud i virkeligheden for at finde flere personer til romanen. Bag Det kongelige Bibliotek bliver han ”connectet” med Erik. Han er arkitekt med egen tegnestue og arbejder med at skabe en ny badebro til københavnerne. Han er gift med Karina, som et stykke inde i bogen (og i livet) bliver gravid. I lufthavnen bliver forfatteren ”connected” med Mohammed Fazied, som er skrædder fra Marokko og i et fast forhold til Steven. Mohammed lever hårdt, er konstant på natklubber, har sidespring og indtager store mængder kokain.Sidst får forfatteren kontakt med Karla (rengøringskone). Det sker i linje 3 på vej mod Frederiksberg. Karla lægger straks an på forfatteren, der hurtigt må overgive sig. Men da han begynder at gå i seng med Karla - en af sine romanfigurer, bliver han alligevel betænkelig. Kan man nu det? En skønne dag må forfatteren indse, at alting har en ende. Han kan ikke følge med i – og beskrive – disse menneskers liv i al evighed. Romanen må afsluttes…Men hvordan?
En kvinde, Kirsten Blomsted, findes skudt i sin lejlighed på Østerbro. Lejligheden er låst inde fra, der er ingen bagtrappe. Mordet i det lukkede rum? Måske ikke. Altandørene står åbne, men de nærmeste huse er flere hundrede meter væk. Ingen kan ramme en kvinde midt i panden fra den afstand. En obduktion viser, at kvinden var gravid, men denne oplysning synes ikke at hjælpe kriminalkommissær Kurt Wisom, der arbejder med opklaringen. Men en QR-kode fundet hos teleselskabet Come2Me viser, at den myrdede kommunikerede ved hjælp af disse koder med en fremmed. Faren til barnet? Morderen? Alt dette forbliver længe en gåde for Wisom, men sagen opklares dog pludseligt og overraskende.PS. Bogen indeholder en række QR-koder, så det er en forudsætning at have en QR-reader ved hånden.
Serien starter bekvemt nok med "den svære toer" - nemlig Mord 2.0. Bøgerne er skrevet i den nye genre "litterært computerspil" og derfor opbygget som videospil, hvor læseren - "first-person-reader" skal gennemføre og -læse en række missions og side-missions for at komme til nye levels i bogen/spillet. Desuden gør forfatteren kraftig brug af diverse nye medier i form af eksempelvis "tweets", sms-beskeder mv.Den nye bog i serien er en "forfrasættelse" af den første bog - "Mord 2.0". Det vil sige, at der startes forfra, idet den samme kvinde - Kirsten Blomsted - findes myrdet. Men herefter tages læseren ad en ny vej gennem spillet/bogen, hvorved en komplet ny handling opstår.Indtil videre er der udkommet to bøger i serien; nemlig "Mord 2.0" og "Mord 3.0".
Serien omfatter bøgerne "Mord 2.0", "Mord 3.0" og "Mord 4.0"
En ung litteraturstuderende, Kirsten Blomsted, findes myrdet i sin lejlighed på Østerbro. Opklaringsarbejdet har tråde ind i online-verdenen, idet den myrdede var aktiv på det grafisk avancerede datingsite Life 2.0 (hvor cybersex er muligt!). Her har hun indledt et forhold til en person, der kalder sig for ”Goethe”. I Life 2.0 er ingen imidlertid dem, de giver sig ud for at være - og slet ikke dem, de er i virkeligheden. Men - når alt kommer til alt - hvem er vi så i virkeligheden? Denne filosofiske gåde forsøger kriminalkommissær Kurt Wisom at løse. Undervejs i opklaringsarbejdet møder Wisom en gal virtuel hund ved navn Mefisto, en nudist i cyberspace, Nude56, samt to nye kollegaer - den arabiske tolk Kamal, samt den unge repræsentant for det sociale medie Come2Me, Liv Henderson. Opklaringsarbejdet bliver - i bogstaveligste forstand - et kapløb med tiden. Men de store spørgsmål er og bliver: Hvem er ”Goethe”? Og - frem for alt - hvem myrdede Kirsten Blomsted?
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.