We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Kaspar Colling Nielsen

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 30%
    by Kaspar Colling Nielsen
    £7.99 - 6.99

    "Det europæiske forår” er en kontroversiel fortælling om fire menneskers livsbaner og Europas forfatning i begyndelsen af et nyt årtusinde. På Lolland etablerer en række internationalt anerkendte forskere og iværksættere et nyt samfund, der skal kombinere det mest idylliske fra den gamle verden med de seneste teknologiske landvindinger. Ind i denne teknologiske bondehusidyl flytter den afdankede galleriejer Stig og hans kone Elisabeth, der er blevet headhuntet til en stilling i forskningsteamet takket være sine resultater inden for hjerneforskning. Deres anorektiske datter, Emma, flytter kortvarigt med, men bliver i sin idealistiske tro på menneskerettigheder ansporet til at hjælpe med at få et ganske andet parallelsamfund på benene i Afrika. Her deporteres alle uønskede muslimske flygtninge fra Danmark hen, og Emma bliver en central figur i opbygningen af en ny kultur og nye samværsformer i et samfund, der skabes i gamle Mærsk-containere. Stig har mistet troen på kunstens rolle i samfundet. Kunsten var ifølge ham mere autentisk i firserne, og han har nu kun foragt for kunstnere, der maler cirkler. Dog har han stadig en gnist af respekt for den i offentligheden anerkendte kunstner Christian, som maler degenererede mennesker, der går i ét med naturen. Stig får overtalt Christian til at flytte med ned til det ny samfund på Lolland, hvor Stig anskaffer sig en alaskan malamute hvalp og bliver stadig mere optaget af naturen og af den måde, hvorpå Flora Danica kortlagde den på. Christian er også blevet desillusioneret på kunstens vegne, men inspirationen blusser voldsomt op, da han møder den purunge og tankevækkende naive Mia, som er glad for hans pik og ikke stiller alt for mange spørgsmål. Ved et voldsomt uheld får Stig mulighed for at forløse et kunstværk, som efter hans opfattelse vil kunne sætte nye standarder for, hvilke spor kunsten kan sætte i samfundet. Men kunstværket kræver sine ofre.

  • Save 30%
    by Kaspar Colling Nielsen
    £7.99 - 6.99

    Mellem 2018 og 2024 var Danmark i undtagelsestilstand; der var kampe på Rådhuspladsen, politikere blev halshugget på åben gade, og bankfolk var en truet art. Borgerkrigen blev oplevet af en 25-årig mand, som 450 efter ser tilbage på et langt liv. Den 475 år gamle rigmand bliver holdt i live af et avanceret stamcelleprogram, der muliggør hans overlevelse. Han fortæller om den skelsættende periode i sit liv til Geoff, som er 350 år. Geoff er en meget reflekteret bordercollie og rigmandens bedste ven.Rigmanden angrer bestemte handlinger fra sin første krig og kan ikke glemme de stærke følelser, der for ham var forbundet med den tid. Han oplevede sit livs største kærlighed og fortæller Geoff historier fra sit eget liv og fra en intens periode i Danmarkshistorien. Med det som baggrund udfolder sig en fortælling om, hvordan krisen i begyndelsen af nullerne fik det værste frem i danskerne, og hvordan samfundet ændrede sig. Hvordan folk mistede tilliden til politikerne, og bankfolk blev jaget vildt, da de havde anbefalet folk at sætte sig i gæld. Hvordan soldater blev ét med krigen, og hvordan afstanden mellem forskellige etniske og religiøse grupperinger blev større, og sidst, men ikke mindst, hvordan det at være rig fik livsvigtig betydning.     ”Den danske borgerkrig 2018-24” balancerer mellem det normale og afvigende, det meningsfulde og absurde i sin beskrivelse af, hvad der kan ske med et velfærdssamfund i krise.

  • Save 25%
    by Kaspar Colling Nielsen
    £4.49 - 7.99

    Titlens bjerg er et bygningsværk, der har været 200 år undervejs. Mount København er 3500 meter højt og adskiller sig dramatisk fra andre landskabsformer i det danske fladland. Desuden tilføjer bjerget også flere nye klimazoner, fra tropiske til polare, og det danner grobund fra eksotiske berigelser af det ’danske’ dyre- og planteliv. Ideen eller motivet bag etableringen af bjerget kendes ikke, blot at staten i ledtog med private investorer har finansieret det, og at det med tiden på mange måder viser sig at være en god forretning.Bjerget bliver derved et ekstremt eksempel på menneskers indgriben i naturen, en voldsom tilvækst af noget fremmedartet i kulturel forstand og et indbrud af irrationalitet i et ellers velordnet, homogent og overskueligt samfund. Mount København balancerer på denne måde mellem det normale, grundigt tilvante og det ganske afvigende; mellem noget traditionsbetinget meningsfuldt og noget absolut absurd.Ind imellem beskrivelsen af bjerget fortælles en række historier om mennesker på og omkring Mount København. Alle har de ønsker og drømme til fremtiden, og de lader sig ikke begrænse af almindelig logik, observerede sagsforhold og for den sags skyld tyngdeloven. En mand sætter sig for at lære at flyve og afskaffer med tiden kastesystemet i Indien. En anden ønsker at etablere et nyt samfund under navnet Grønlænderdalen. En tredje har blikket rettet mod stjernerne og den store kærlighed. Og så er der den forbistrede seniormester i tennis, der vil gøre hvad som helst for at forsvare sin titel, heriblandt at anvende toxoplasmosebefængte kattetarme fra hjemmeslagtede katte som ketsjerstrenge.Kaspar Colling Nielsens Mount København er i mere end én forstand en usædvanlig tankevækkende, udfordrende og underholdende roman.

  • Save 25%
    by Kaspar Colling Nielsen
    £19.49 - 16.49

    Europa er i undtagelsestilstand. Økonomiske kriser, pandemi og klimaforandringer hærger, og for at det ikke skulle være nok, så går Vesuv pludselig i udbrud. Det er det største vulkanudbrud i flere tusind år, og en gigantisk askesky indhyller kontinentet i et konstant mørke. Folk dør på gaden af nye og mere aggressive coronavarianter, millioner af fugle falder døde til jorden, og på Gammel Kongevej er der åbnet et surdejshotel, hvor man kan få passet sin surdej, når man er på ferie. Dommedag er nær.I denne afgørende stund for menneskeheden viser forskellige uafhængige analyser, at én mand kan redde verden. Denne mand er lidt overraskende den 48-årige fallerede digter Allan Thornbum, der bor til leje i en kælderlejlighed i Hvidovre. Til hverdag er han trafiktæller på Rødovrevej, og i sin fritid kommenterer han digte, som han har lånt på biblioteket. En dag banker den to meter og fem høje og hærdebrede socialdemokratiske statsminister, Bianca Didriksen, på hans dør og bønfalder ham om hans hjælp. Hun forklarer ham, at eksperter i finansministeriet har regnet sig frem til, at Allan tilsyneladende kan løse alle verdens problemer, hvis han skriver et digt, bare ét enkelt digt. Men det gider Allan kraftedeme ikke!Frelseren fra Hvidovre er en grotesk bidende, højaktuel og samfundssatirisk roman om et samfund, der ikke længere magter at løse sine problemer.

  • Save 34%
    - Fortællinger
    by Kaspar Colling Nielsen
    £12.49 - 10.49

    Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.

  • Save 25%
    by Mathilde Walter Clark, Kaspar Colling Nielsen, Iben Mondrup, et al.
    £19.49 - 16.49

    Bliver vi reddet af teknologien? Hjælper det at sortere sit affald og købe genbrugstøj? Hvordan lærer vi at leve bedre med og i naturen?Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen.Få forfatternes bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, eller hvordan et dystopisk scenarie med stigende temperaturer påvirker mennesker på hele kloden. Klimaministeriets fagfolk har stillet deres viden til rådighed for at klæde forfatterne bedst muligt på, når de skildrer hver sit billede af vores liv under den grønne omstilling.Hvad indebærer det at være menneske under klimakrisen, hvordan ændrer de grønne tiltag fremtidens samfund, og hvordan rummer ny teknologi potentielt løsningen på klimakrise? Tænk videre og lad dig inspirere til selv at engagere dig i klimakampen sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.