We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Kate Rothwell

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • Save 34%
    by Kate Rothwell
    £12.49

    Da en næsten nøgen kvinde styrter i hans arme, ved Paul, som netop har fået titlen jarl af Latterly, at hans munkeagtige tilværelse er fortid. Paul er blevet opdraget af sin kvindehadende far langt fra feminin påvirkning, så han ved dårligt, hvordan han skal konversere den bedårende pige, der kom strygende ud fra festsalen. Et enkelt natligt møde er dog nok, til at de kan genfinde den lidenskab, han så længe har undertrykt. Men til hans ærgrelse finder han ud af, at Emma er adopteret søster til netop den mand, han leder efter: Pauls uduelige fætter, der er den sande arving til jarledømmet. Selvom hun har forsøgt at undslippe sin mors rygte som en fri dyrker af kærligheden, går Emma med til en enkelt nats kødelig lyst – for en pris. Men da hun falder for den fremmede mand, giver hun afkald på sin betaling og flygter ud i natten, blot for at møde Paul, der leder efter sin bror. Han tilbyder en arv, der vil forandre familiens liv for bestandig. Hendes slyngel af en bror har brug for øvelse for at kunne begå sig på de bonede gulve, så Paul får brug for Emmas hjælp. I angst for at ende som sin excentriske far bliver Paul nervøs, og Emmas outrerede familie holder gryden i kog. Men da Paul opfylder sit løfte om at afsløre den sande arving, må han og Emma skabe en ny vej til deres kærligheds mål. Indtil deres fortid berøver dem den sande lykke. Uddrag af bogen Paul steg ind ved siden af hende og smækkede døren, imens han overvejede, hvad pokker han skulle stille op med denne kvinde. Han lænede sig tilbage i sædet. Det bedste svar ville være at køre hende, hvorhen hun ville, og derefter tage hjem. Han ville fortsætte sin søgen den næste dag. Der ville vel næppe løbe nøgne kvinder ud fra klubben i dagtimerne. Hun var et lille væsen, men kareten føltes alligevel fuld af hendes tilstedeværelse. Hendes øjne stirrede på ham igennem mørket, og hun studerede ham lige så nøje, som han observerede hende. Han vidste ikke, hvilken af de to impulser, han skulle lytte til: at glide over sædet og sætte sig tæt på hende eller flygte og sætte sig hos kusken. Han mindede sig selv om, at han ikke havde tid til pjank. Han rømmede sig. ”Hvor skal vi køre Dem hen?” Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, herunder historiske. På dansk er bl.a. udkommet Den vidunderlige og Hendes gale baron.

  • Save 33%
    by Kate Rothwell
    £11.99

    Detektiven Caleb Walker kommer i problemer på grund af sin egen driftighed. Han er fast besluttet på at fange en forbryder og planter derfor beviser, men hans overordnede finder ud af det. Nu afpresses han til at være gorilla for en korrupt politiker og skal besøge en fattig enke, som han må få overtalt til at fortælle, hvor hendes søn befinder sig. Men der er et eller anden ved hende, der vækker hans erindring og hans længe undertrykte begær. Da hun med en pistol rettet mod ham forlanger, at han skal skifte side, bliver han overrasket, irriteret og … interesseret. Julianna må overbevise den flotte, smilende detektiv om, at han skal hjælpe hende med at beskytte hendes barn fra de mennesker, der har magt over Caleb. I desperation kidnapper hun den kyniske Caleb – og hun kæmper for at ignorere den gnist, der er imellem dem. Som de søger svar, dukker der hemmeligheder op – blandt andet Julianna and Calebs egen. Måske kan to uperfekte hjerter redde situationen. Hvis ikke deres fjender knuser dem først. Uddrag af bogen Han havde lavet en fejl, en dum fejltagelse, og nu ville han komme til at bøde for den. Først kom tæskene og nu, endnu værre, kom hans fjendes sejrsdans i form af en opsang. Caleb Walker stod så rank som muligt foran politikerens tomme, polerede skrivebord og ventede på enden på prædikenen. Det ville tage noget tid. Gregory havde altid haft en svaghed for at høre sig selv sludre. Med sin fremtid i tankerne rørte Walker sin ømme kæbe og stirrede ud ad vinduet på det amerikanske flag, der smældede i den friske forårsbrise. Gregory tog hul på emnet om uærlighed i politibetjente. Walker overvejede at taget det personligt – Herre Gud, magen til dobbeltmoral. Men Gregory havde fat i noget. Når en opretholder af lov og orden brød loven, så var det tid til at tage videre. Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, bl.a. historiske.

  • Save 34%
    by Kate Rothwell
    £12.49

    Alt, hvad Griffin Calverson nogensinde har rørt ved, er blevet forvandlet til guld, men hans succes i livet har kun isoleret ham. På trods af sine millioner er han dybest set helt alene og ønsker det ikke anderledes – indtil han møder Araminta Woodhall, hvis sensuelle skønhed sætter hans hjerte i brand. Griffin elsker hende hinsides al fornuft, men ifølge reglerne i hans sociale klasse kan de ikke gifte sig. Araminta accepterer imidlertid ikke blot at være hans elskerinde. Araminta er vokset op i trange kår og har lært at være stærk i modgang – hendes mod og stolthed har altid hjulpet hende igennem. Måske er Griffin Calverson hendes eneste svaghed, men også hendes eneste helle i denne verden. Hun kan ikke få sig selv til at tage afsked med ham … og hun vil ikke lade sig nøjes med mindre end hans absolutte kærlighed.Uddrag af bogen Han kiggede op, og hans blik gled langs strækningen af en overpyntet trappe, der førte til værelserne ovenpå, til skyggerne ved toppen, hvor en kvindes skikkelse stod, urørlig, og kiggede ned. Du gode Gud, så rygterne var sande. Dette var, hvor kvinden var havnet. Man kunne ikke tage fejl af den yndige kurve, der gik fra talje til hofte. Den elegante placering af hovedet lagt let på skrå, set i en silhuet, matchede det minde, der sommetider distraherede ham. Araminta. Hvad fanden havde hun gang i med at arbejde her? Hvis han genkendte hende, genkendte hun måske ham. Han måtte tale til hende. Han begyndte at gå hen mod trappen, mens han undertrykte sin pludselige, uforudsete iver. Egedøren bag ham åbnede. Araminta forsvandt i skyggerne i hallen ovenpå.Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, bl.a. historiske.

  • Save 35%
    by Kate Rothwell
    £13.99 - 12.99

    Nathaniel, der nylig er blevet baron Felston, vågner fra sit feberanfald og opdager, at han er fange på sin eget gods. Først tror han, at han har mistet forstanden, men finder ud af, at hans besynderlige syner skyldes stærk opium. Men han er indespærret på et lille værelse og kan ikke overvinde sin mystiske fangevogter.Florrie Cadero er fast besluttet på at stjæle et af sin fars sværd tilbage, men hun får mere med i købet, da hun bryder ind i baronens herresæde. Den billedskønne mand, der bedøvet af stoffer sidder på sit værelse, trækker hende snart ind i sin historie – og ned i sin seng. Da det går op for hende, at de er fanget sammen, udtænker hun en smart flugt. Nathaniel, der er blevet afhængig af sine fangevogteres stoffer, er opsat på hævn og opsøger den gæve tyv, der befriede ham. Florrie, der nu arbejder i en butik, har en gang for alle givet afkald på sit eventyrliv, men Nathaniels jobtilbud gør hende nysgerrig. Sammen må de få bugt med hans afhængighed og afsløre skurken, der ville ødelægge hans liv. Uddrag af bogenFlorrie drejede på låsen, åbnede døren og gled ind i rummet.Hun bed et skrig af skræk i sig.En mands skikkelse lå udækket og henslængt hen over sengen. Død? Nej, hans vejrtrækning var dyb og jævn. Han sov.Mens hun stirrede på manden, hørte hun fodtrin og en dæmpet ed. Eden og så lyden af metal, der skrabede, sendte Florrie dykkende ind under sengen. Et øjeblik senere gik det op for hende, at tjenestepigen var vendt tilbage og havde låst døren igen.I det stille rum trak Florrie sig selv ud fra under sengen og listede hen til døren.Låst. Hun var fanget med en mand, som ikke havde andet på end et par lasede knælange bukser. Eller, du milde himmel, det var underbenklæder.Dette var ikke en ældre døende mand. Han var ung og velbygget. Hvor fascinerende hans skikkelse end måtte være, prøvede hun at undgå at kigge på hans nøgne bryst og lemmer. Om forfatterenKate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner. På dansk er tidligere udgivet Den vidunderlige.

  • Save 35%
    by Kate Rothwell
    £15.49 - 12.99

    Michael McCann behandler kvinder anstændigt, og han gør ingen undtagelse med Timona Calverson, selvom hun er klædt i laset tøj. Måske er hun bare en gådefuld kvinde, men Michael fast besluttet på at beskytte hende, om det så blot er for en nat. Timona kan ikke få sig selv til at fortælle, hvem hun i virkeligheden er – eller at hendes rige familie vil betale mange penge for at få hende tilbage. Hun ved ikke meget om Michael McCann, bortset fra at han er parat til at give sin sidste kop te til en fremmed, og at han har medlidenhed nok til at eje den grimmeste hund på jorden. Men den flotte irers uventede venlighed har vundet hendes lunefulde hjerte – nu og for altid. Uddrag af bogen Mick lænede sig frem for at undersøge såret på drengens skulder. Det var svært at ignorere stanken af rådne grøntsager – den unge idiot var landet i en bunke affald. Mick trak hans blodige og beskidte jakke til side. Hans hjerte tog endnu et ubehageligt dyk. Dette var ikke nogen dreng. Under jakken var offerets skjorte blevet revet over og afslørede en fin chemise og et brysts kurve. Velsignede helgener. En kvinde efterladt her i det stadie ville vise sig underholdende for de ældre bandemedlemmer, når først de opdagede hende. Hvilken tåbe af en pige, eller rettere sagt en kvinde, gik rundt i gaderne klædt som en dreng? ”For helvede da,” mumlede Mick for sig selv. Det offentlige hospital? En god kilometer. Efter tretten timer i sømbeslåede sko var han ikke ivrig efter at tage ét eneste ekstra skridt. Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, bl.a. historiske som Den vidunderlige.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.