We a good story
Quick delivery in the UK

Books by Katia Dupret

Filter
Filter
Sort bySort Popular
  • - Meningsfuld indgriben i menneskers liv
    by Jo Krøjer & Katia Dupret
    £48.49

    I velfærdssamfundet er det afgørende for såvel den enkeltes som det fælles bedste, at det offentlige kan intervenere i borgernes hverdagsliv og vores almene livsbetingelser. Men hvordan blander staten sig bedst på f.eks. børneområdet? Den grundlæggende præmis i denne bog er, at en intervention først bliver social, når de mennesker, der berøres af indgrebet, også bliver inddraget i processen. Bogens pointe er, at interventioner virker. Men kun hvis de er meningsfulde for de mennesker, som interventionerne omfatter. Hermed udvider bogens forfattere den videnskabelige forståelse af sammenhængen mellem de væsentligste aspekter i social intervention: velfærdsstat, viden og deltagelse. Forfatterne viser, hvordan interventioner kan designes, gennemføres, dokumenteres og efterbehandles på måder, der aktivt involverer de berørte parter. Bogen tegner hermed et socialt interventionskompas, som hjælper alle involverede parter i interventionsprocesser – professionelle, borgere og pårørende – til at skabe samfundsmæssige interventioner, som er meningsfulde for alle parter. Her er dels aktiviteter, der griber forandrende ind på et samfundsmæssigt og strukturelt plan ved hjælp af reguleringsindsatser eller top-down-interventioner, og dels socialt, psykologisk og pædagogisk orienterede interventioner, der ofte er rettet mod marginaliserede eller udsatte mennesker. Bogens kapitler rummer med deres empiriske eksempler flere forskellige versioner og forståelser af social intervention, og de dykker bl.a. ned i emner som tidlig indsats og Barnets Reform. Jo Krøjer er lektor og leder af Sociale Interventionsstudier på RUC. Katia Dupret er lektor i socialpsykologi på RUC.

  • - – begreb, felt og kritik
    by Luise Li Langergaard & Katia Dupret
    £25.99

    Vi skal kunne holde ud at være sammen. Både i dag og på langt sigt – lokalt, globalt, i vores hverdagsliv og i vores naboskaber. Derfor skal vi tage social bæredygtighed alvorligt, så vi undgår social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering.Begrebet social bæredygtighed er endnu relativt uafklaret og difust. Det skyldes til dels, at man har fundet det nemmere at definere bæredygtighed ud fra en økonomisk og økologisk ramme. Det vil forskerne i Social bæredygtighed imidlertid lave om på.I Social bæredygtighed analyserer de begrebet tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi. Det giver stor spændvidde og gør det muligt at kvalificere og nuancere debatten om social bæredygtighed.Bogens forfattere giver også en række konkrete bud på, hvordan social bæredygtighed skal forstås både begrebsligt, normativt og i praksis, ligesom de diskuterer, hvad der ikke er social bæredygtighed.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.

Join thousands of book lovers

Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.