Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Det er ofte sovsen, der giver helheden i en ret. Den giver ekstra smag og gør det hele saftigt og lækkert.Sovsen er elsket – men den har også et svært image: sovs klinger gammeldags og af fed mad. Men faktisk kan man lave herlig sovs med få rene råvarer. 25 opskrifter på sovs er en lille grundbog med klassiske kolde og varme sovse fra hele verden. Lær at lave dejlig sovs, der hverken er for tyk eller tynd og lavet af rigtig gode ingredienser uden underlige syntetiske tilsætninger.Det kan være sjovt at lave og få tjek på grundmetoder til at jævne og smage sovsen til. Om det så er et projekt med afkog og lidt sværere teknikker eller ganske enkle sovse med grønsagspuré eller pesto og mole samt dejlige gryderetter, hvor sovsen dannes i retten. Der er mange muligheder for herlig velsmagende og duftende sovs.Bogen er et uddrag af Katrine Klinkens Sovs skal der til fra 2008.
Hjemmelavet lagkage til fødselsdagen er altid utroligt populært. Hvis inspirationen svigter til at prøve noget nyt, er der masser af hjælp at hente i denne bog med 25 lækre lagkageopskrifter. Lagkager kan være lette og yndige med friske bær og tilpas sødme, syrlighed og aroma – enten sprøde eller lækre bløde og svampede. Eller de kan være herlige bomber med flere typer bunde, cremer, chokolade og marcipan. Og så kan de alle pyntes på et væld af måder, så de er flotte og får et personligt udtryk. Lær rubinsteinkagen, cappucino-lagkagen og æblelagkagen at kende; prøv den sønderjyske rugbrødslagkage eller bliv forført af prinsesstorta.Brug fantasien – følg årets gang og få en super smag. Katrine viser dig, hvordan du laver lagkagerne helt fra bunden – inklusiv de dejlige hjemmebagte bunde. Og husk så sammen med dine gæster at nyde hver en bid!Bogen er et uddrag af Katrine Klinkens Lutter lagkager fra 2008.
Mad, der er sjov at lave derhjemme med og til venner eller familie.Mange af os elsker at gå på streetfood-markeder og smage alt muligt spændende mad fra hele verden. Streetfood er ofte hyggemad med megen smag og lækker konsistens, og det er netop sådan noget mad, unge også rigtig godt kan lide. Streetfood derhjemme henvender sig til familier, som gerne vil hygge sig sammen om madlavningen i køkkenet, og ikke mindst til unge, der er flyttet hjemmefra og har brug for inspiration til mad for få penge.Bogen indeholder et væld af opskrifter med inspiration fra alverdens livretter, som man møder dem på de lokale streetfood-markeder eller ude i den store vide verden – fra Asien og hele vejen over til Sydamerika. Den er inddelt i kapitlerne: Suppe, ris, nudler og snacks og småretter, sandwich, brød, mad i pakker, pandekager, fladbrød og wraps, stegt, sprødt og mad på grillen og til sidst et kapitel med al det søde.Her er alt fra lækre thaisupper, vietnamesiske forårsruller, mexicansk salat med ceviche og avokado og arabisk fattouche, der er en salat med sprødt brød – til okonomiyaki, som er en japansk æggekage, og tarte flambée fra Frankrig.Alle opskrifterne er nemme at gå til og kræver som sagt ikke det store budget. Det er comfort food med masser af smag, som indbyder til hyggeligt samvær både under madlavningen og efterfølgende omkring bordet.
Når man lever som vegetar, er det ikke nok bare at spise grøn mad uden kød, fjerkræ eller fisk. Maden skal fylde mere og det er meget vigtigt, at man sørger for at få en varieret kost, så man får dækket kroppens behov for proteiner. Ud over de mange forskellige grønsager, er det godt med bælgfrugter, forskellige korn og mange slags nødder. På trods af de mange valgmuligheder, kan det godt blive lidt svært at finde på variationer af retter. Antallet af folk, som af dyreetiske grunde vælger at blive vegetarer er støt stigende, og herudover vælger flere og flere familier kødet fra et par dage om ugen. I Nem vegetar er der megen inspiration at hente til lækre retter samt anvisninger på gode smutveje til enkel og god mad i hverdagen. Da over 1/3 af danskerne lever som singler, er de grønne hverdagsopskrifter beregnet til 2 personer. Det gør det nemt at overskue, hvis man lige er flyttet hjemmefra eller er alene om at være vegetar i familien. Bogen indeholder 80 opskrifter fordelt på emnerne: Rigtig hurtig mad, Fyldige salater, Supper, Gode gryder, Knap så hurtig mad og Varmt brød. Der er sat fokus på at få smagfuld mad med få ingredienser. Eksempler på bogens opskrifter: Asparges med pocheret æg, appelsinsmør og rugbrødscroutoner, Karrykrydrede linser med kål, løg, gulerødder og ærter, Friske grønne og tørrede bønner marineret med hvidløg, skalotteløg og merian, Kartoffelsalat med ærter, spidskål, agurk, tang og pesto, Græskarsuppe med brune linser, tomat og ristede græskarkerner, Sprøde kartoffel-selleripandekager med sesamfrø og ost, Marokkansk auberginesalat med brød og Burger med svampe, tomat og ost. Om forfatteren Katrine Klinken har denne gang valgt at skrive en vegetarisk kogebog. Hendes første køkkenjob var i et vegetarisk køkken, hvorfra hun har sin store interesse for vegetarisk mad. Hjemme hos Katrine er der altid dage i ugen, hvor der udelukkende bliver serveret grøn mad. Katrines egen datter valgte for fem år siden at blive vegetar, og opskriftsamlingen i denne bog udspringer af familiens eget hverdagsliv.
Mindst én gang om året står enhver forælder og mangler den perfekte opskrift på en klassisk kagekone til børnefødselsdagen, inspiration til lagkagefyldet, inputs til mættende mad eller anderledes kager. 25 opskrifter til børnefødselsdagen er en overskuelig samling af opskrifter fra Katrine Klinkens køkken, som er perfekte til at tilfredsstille de sultne maver og skabe barnlig begejstring.Bogen indeholder opskrifter, der dækker alle aspekter af dagens festligheder:• Basisopskrifter• Is• Kager med et twist• Drikkelse• Mad, der mætter
Børnenes bagebog er til dig, der gerne selv vil bage. Det er ikke så svært, hvis du bare følger opskrifterne. Og du vil hurtigt opdage, at dine hjemmebagte brød, boller og kager smager tusind gange bedre, når du selv har bagt dem. Der er ca. 75 opskrifter på dejligt bagværk i denne opdaterede udgave af bogen, som er en bestseller for børn og nybegyndere. Her finder du alle klassikerne som rugbrød med surdej, hurtig bagte fødseldsdagsboller, lagkage, burger boller, kringle, kransekage, julebag og bageopskrifter med variationer, hvor den samme dej kan bruges til forskellige kager. Bogen indeholder også en del nye, populære opskrifterpå fx hindbærsnitter, popcakes, macarons samt rugbrødsboller med chokolade og hasselnødder.Bogen har også gode tips samt anskuelige trin for trin-anvisninger til at forklare nogle af teknikkerne. Ved hver af opskrifterne er det angivet, om opskriften er let, mellem eller svær at lave. Om forfatteren: Katrine Klinken er faglært kok og ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder som freelance, bl.a. som madskribent på ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Katrine er forfatter til en stribe kogeboger for børn og voksne. Hun holder foredrag og underviser på kurser for børn og professionelle madhåndværkere i bl.a. at lave velsmagende mad, der både bevarer lokale madtraditioner, er fornyende og sæsonbetonet. Hun brænder for dejlige fælles måltider og mad, der er lavet godt og af den rene vare - mad med stor smag, nydelse og oplevelse. Katrine Klinken er desuden medlem af Slow Foods Internationale Råd som repræsentant for Norden. Katrine Klinken er forfatter til bøgerne: 'Nem Mad' (app), 'Børnenes bagebog' (2005), 'Børnenes køkken' (2007), 'Sovs skal der til' (2008), 'Lutter lagkage' (2008), 'Skaldyr' (2010), 'Måltider' (2012) og 'I love nem vegetarisk' (2012).
Skaldyr er en ny kogebog med gode og lette retter med rejer, muslinger, østers, jomfruhummere, hummere, krebs og krabber. Skønheden går hånd i hånd med sundheden i bogens opskrifter. Skaldyr er velsmagende fra naturens hånd, og de kræver ofte bare en enkel tilberedning, der kræves. Rejemaden er en klassiker og en portion hvidvinsdampede muslinger eller en grillet hummer er noget særligt for de fleste. At spise skaldyr kan tage tid og være et afslappet, sanseligt og smukt måltid, hvor man fx piller rejer eller krebs. I den forstand er skaldyr en luksus – og nogle af skaldyrene er da også dyre. Men man behøver ikke vente på de særlige lejligheder, for der er mange skaldyr, der er hurtige at tilberede og er billige. Bogens retter kan bruges til hverdag, kræver ikke megen tid og er uhyre sunde, rige på vigtige vitaminer – udover at være meget velsmagende. Skaldyrsretter er ikke kun små, lækre bidder. I denne bog er der idéer til at supplere skaldyrene med grønt, der både mætter og smager. Bogen giver kort indblik i redskaber, indkøb, opbevaring og vurdering af skaldyrs friskhed. Den indeholder tilmed trin for trin-instruktioner, der viser, hvordan man piller og klargør de forskellige dyr. Bogens 75 klassiske og moderne opskrifter indbefatter de mest almindelige skaldyr, der kan fås i Danmark. Her er kolde, lune og varme retter til hverdag, weekend og fest. Bogen er delt op i syv kapitler med små retter, større retter, supper, salater, hverdagsretter, retter med rå skaldyr og retter med både kød og skaldyr - egnede både til sommer og vinter.
DET ER MIN FØDSELSDAG – SÅ SKAL DER VÆRE FEST!BØRNENES FØDSELSDAGSBOG er for alle, der ønsker inspiration til børnefødselsdagen. Her er idéer til invitationer, pynt og planlægning samt forslag til lege og opskrifter til både fødselsdagsmad og kager, så fødselsdagsfesten kan blive rigtig sjov.Bogen er delt op i fire afsnit med hvert sit tema foruden det indledende kapitel om den klassiske fødselsdagsfest. Alle temaerne henvender sig til både drenge og piger, og her er idéer til fødselsdagsfester fra børnene er ca. 3 år, til de fylder 10 år.Fra bogens indhold:HURRA! Det er min fødselsdagCirkusfestIndianerfestGilde på borgenGys og spøgelsesfestBogen er skrevet af Katrine Klinken, der er faglært kok og ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder freelance, bl.a. som madskribent på ugebladet Hjemmet, og er tilknyttet Børnenes Madhus i København. Katrine er forfatter til en række kogebøger for børn og voksne, bl.a. Børnenes bagebog, Vintermad og I love nem vegetarisk.
Vintermad er en bog med mad til de kolde og mørke måneder, hvor vi har brug for at få noget ordentligt at spise med kød og grøntsager og masser af vitaminer i. Bogen indeholder forslag til måltider til hele dagen – morgenmad, frokost og a ens mad. Sidstnævnte kan både være helt enkel og hurtig, uden at det bliver kedeligt, og den kan tage lidt længere tid på komfuret på de dage, hvor der er bedre tid. Gode måltider er en del af hverdagen, men her er også opskrifter på hyggelig og lækker mad til fester og årstidens højtider, jul og nytår, og som de viser, behøver det ikke at være det store projekt. Dette er en bog fuld af kokken og madskribenten Katrine Klinkens allerbedste opskrifter er på mad til vintersæsonen – mad, hun selv kan lide at tilberede, og som hun særlig er stor pris på at nyde med sin familie og sine venner. Opskrifterne stammer fra hendes roste kogebog Måltider.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.