Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En beretning fra en lille svensk stationsby i slutningen af 1800-tallet om tre forskellige forhold mellem mand og kvinde. Sara og hendes uregerlige soldat, som først falder til ro, da et tog kapper benene af ham. Edla, der bliver gravid med en ukendt mand. Tora, der gifter sig over sin stand. Det gamle bondesamfund er under radikal forandring; udfordret af de nye togforbindelser, driftig industrialisering, klassespaltninger og nye socialistiske ideer.
Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. ***”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”- Svenska Dagbladet”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”- Dagens Nyheter”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…) Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”– Göteborgs-Posten
Startling in its revelations, disturbing in its implications - a thriller of gripping intensity and immense literary power. the hurried flight of a sinister stranger: terrible events long buried in Annie Raft's memory - until she sees her daughter in the arms of the man she believes responsible for the killings...
En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige.
This is a translation of the author's tetralogy, published between 1974 and 1983, that traces the growth and development of a railroad town by portaying working-class women and children, rather than society's movers and shakers.
The final volume in Ekman's quartet of novels depicting life in a Swedish railway town. Ann-Marie searches for identity and meaning in a modern, secularized society. The suggestion that lives attain meaning and even a kind of immortality by being remembered and narrated is central to the book.
The Angel House is the third in the remarkable series of free-standing novels that cemented Kerstin Ekman's reputation in her native Sweden during the 1970s.
The Spring focuses on the lives of three women, Tora, Frida and Ingrid, during the interwar years.
Selvstændig fortsættelse til Hekseringene, Springkilden og Englehuset. Anne-Marie sidder midaldrende i et gammelt, arvet hus, ensom og omgivet af det forgangne. Hun mindes først og fremmest sin far Henning, et undtagelsesmenneske, som ingen andre end Anne-Marie forstod. Hendes liv med Henning vokser frem af alle de slidte ting og halvt glemte begivenheder, og til sidst fremstår et af de mest levende forhold mellem en far og en datter, man kan forestille sig.
Han hedder Skord og han kommer fra skoven. Er han et menneske? Næppe. Nogle bruger et andet ord, et ord han ikke kan lide.Han vandrer langt i løbet af sit liv, ser andre lande og folk. Men han vender altid tilbage til skoven under Skulebjerget. I lange tider hører han til røverbanden. Han lever hurtigt og somme tider ondt, og han kommer meget galt af sted. Stiger braser sammen, lynet slår ned, huse brænder. Skord bliver hængt op i den ene fod med hovedet nedad.Der eksisterer to slags eventyr, siger han selv. Han påstår at han bedst kan lide den anden og mere tankevækkende slags, den der foregår i åndens og tankens verden.Han påstår også at han har lavet guld. Og til Xenia, den bortførte og bittert fremmede, siger han: - Jeg vil hellere dø end skilles fra dig. Da har han fået en sjæl.Findes der sjæle?Ja. Sjæle er som møl i kæret i sommernatten. Finder de en krop at bo i, så lyser de den op indefra som pråsen i en hornlygte.Til sidst finder Skords sjæl ham. Da har han levet i fem hundrede år - blandt mennesker.
Den unge nyuddannede jordemoder Hillevi Klarin ankommer i foråret 1916 til den nordsvenske landsby Röbäck ved Svartvattnet, et fattigt og isoleret udsted. Det bliver et hårdt møde mellem Hillevis idealistiske gåpåmod og landsbyens kristelige moralisme, store klasseforskelle og forbenede fordomme. Men det bliver også starten på en usædvanlig kærlighedshistorie, da jægeren Trond forærer Hillevi skindet af en friskflået ulv. Guds barmhjertighed er første del af den planlagte trilogi Ulveskindet.
Centralt i romanen står den litteraturstuderende Sigge, som lever fuldstændig opslugt af sine litterære interesser, indtil hun en dag finder nogle gamle bøger, der viser sig at være kommenterede mødereferater fra en afdød Johan Krylunds samtalegruppe i 1930-40'erne. En fredelig og humanistisk gruppe mænd, hvis våben mod den tiltagende oprustning og generelle råhed var at insistere på ræsonnementet og dialogen. Under sit arbejde med papirerne får hun en stigende fornemmelse af, at historien grusomt nok gentager sig, og at hun også har et medansvar: at hun ikke længere kan nøjes med at leve i sin akademiske verden. "Kerstin Ekman skriver Norden ind i verdenslitteraturen." - Niels Frid-Nielsen, Aktuelt. "Gør mig levende igen er en af de rigeste romaner, jeg længe har læst." - Ejgil Søholm, Jyllands-Posten.
En dag modtager den kendte svenske forfatter Lillemor Troj et manus, som får jorden til at åbne sig under hende. Det er historien om hendes eget liv, et mangeårigt succesfuldt liv i den litterære ’gøglerbranche’, skrevet af en kvinde, hun kender. En kvinde, der vil anerkendes som forfatter. De to er aldrig blevet venner, men står i et dybt afhængighedsforhold til hinanden. Når man slår igennem som forfatter, er man en cirkushund, der hopper igennem en papskive. Hep! Det ved Lillemor, for det var hende, der hoppede. Men hun har hele tiden vidst, at en forfatter er et dobbelthovedet monster. Nu truer den anden kvinde med at tilintetgøre den charmerende og kloge person, læserne tror, der er Lillemor Troj. Kerstin Ekmans roman er en veloplagt leg med digt og virkelighed og en skarp skildring af det litterære liv. Men først og fremmest er det en gnistrende roman om to meget forskellige kvinder og deres liv, fra 1950’erne til i dag.
Afslutningen på Ekmans store nordiske krønike Ulveskindet. Hovedpersonen i denne tredje del er Hillevis barnebarn og Myrtens bortadopterede datter, Ingefrid, som er præst. Hun kommer tilbage til Svartvattnet og til Ristens køkken i romanens nutid, som er vores tid. Det er allehelgensaften, og i hånden har hun et brev, som siger, at hun har ret til at arve efter sin ukendte, biologiske mor, Myrten. Ingefrids besøg er både uventet og uvelkomment - og mistroen er gensidig. Spændingerne opstår mellem de indfødte, som er forbeholdne med at lukke hende ind i deres kreds, og Ingefrid, som forsøgsvis må prøve at nærme sig sin mor og hendes historie. For spørgsmålet er: Har hun fået mere end blot en økonomisk arv?"Mageløs."Søren Vinterberg, Politiken"Fænomenalt romanværk."Marie Louise Kjølbye, Information"En gave til læseren."Erik Svendsen, Jyllands-Posten
Efter romansuiten ULVESKINDS TRILOGIEN er Ekman her tilbage med en roman, der skriver videre på og går i dristig dialog med de evigt aktuelle spørgsmål i den svenske klassiker Hjalmar Söderbergs DOKTOR GLAS (1905). I Hjalmar Söderbergs skandaleombruste roman, der siden er blevet en af moderne svensk litteraturs klassikere, begås et medlidenhedsdrab. En velanset Stockholmerlæge slår en ældre tyrannisk præst ihjel for at udfri hans unge hustru for ægtemandens seksuelle tilnærmelser og krav. Romanen, der nu i et århundrede har provokeret og fascineret læsere og forfattere, kredser om spørgsmålet, hvorvidt et mord kan undskyldes eller forsvares af formildende omstændigheder. Og omkring diskussionen af forholdet mellem kønnene og ægteskabet som institution. Om lidenskab, laster og længsler i forhold til moralen - den enkeltes og samfundets. Hos Kerstin Ekman, der med MORDETS PRAKSIS går i dialog med Söderbergs lille perle af en roman, diskuteres de samme spørgsmål, idet perspektivet på raffineret vis fordobles til også at omfatte forfatterfiguren Söderberg. Samtidig anlægger Ekman en elegant og underspillet, men ikke mindre skarp optik på kønnenes magtspil. Ekman selv kalder det en 'kontra-imitation' og fremhæver, at hun især har været optaget af den kvindefjendskhed og angst for det kvindelige, der gennemsyrer Söderbergs roman og hans samtid.
In the heart of the tranquil countryside, a young puppy leaves his home to eagerly follow his mother and master. But away from the safe haven of the farm, the puppy soon becomes lost and is left to struggle for survival in the wild. Suddenly, he must find food and a safe place to sleep, and outwit his competitor, the fox. The puppy becomes wild himself, trusting no human and furiously fighting the hunting dogs that enter his domain. But one man is intrigued by the now-unruly dog and very slowly begins to gain his trust. Each day he visits the dog, bringing food and awakening memories of his distant domestic past. The lost relationship between man and dog is rebuilt in this sensitive and intelligent story about the true nature of trust and friendship.
Englehuset foregår i en lille by i Sörmland i årene før og under Anden Verdenskrig. Varmt og usentimentalt skildres en række kvindeskæbner, i denne selvstændige fortsættelse til Hekseringene og Springkilden. Midt i krigsårenes rationering og krise forsøger byens beboere at leve deres liv, som om intet var hændt. Tora og Frida er blevet gamle, men tiderne er blevet bedre. De sociale forhold bliver stadig bedre og velfærdssamfundets tryghed venter forude. Men alting er ikke vendt til det bedre, og hvordan med kvindernes rolle?
SPRINGKILDEN foregår i en svensk provinsby i begyndelsen af vort århundrede. Det er en slags kollektivroman, der giver et billede af , hvordan det lille klassesamfund hænger sammen og fungerer, samtidig med at hver enkelt af personerne træder frem, får liv og fylde og individualitet. Forrest i persongalleriet står to arbejderfamilier, og i dem begge er det moderen, der må klare det daglige. Frida er vaskekone, Tora har sparet op og vil nu forsøge at drive sin egen forretning, Café Cosmopolite. Deres børn skulle helst nå lidt længere, end de selv gjorde. Byen og personerne i SPRINGKILDEN er de samme, som Kerstin Ekman skrev om i HEKSERINGENE, men ellers er de to romaner helt selvstændige. "I sine samfundskritiske romaner løfter Kerstin Ekman med kraft og talent arven fra den store generation af svenske arbejderforfattere, og hun tilføjer den en kvindelig dimension, som er helt overbevisende og rystende virkelighedsnær." - Marie-Louise Paludan, Weekendavisen
Hovedpersonen i denne tredje del af Ekmans krønike er Hillevis barnebarn og Myrtens bortadopterede datter, Ingefrid, som er præst. Hun kommer tilbage til Svartvattnet og til Ristens køkken i romanens nutid, som er vores tid. Det er allehelgensaften, og i hånden har hun et brev, som siger, at hun har ret til at arve efter sin ukendte, biologiske mor, Myrten. Ingefrids besøg er både uventet og uvelkomment - og mistroen er gensidig. Spændingerne opstår mellem de indfødte, som er forbeholdne med at lukke hende ind i deres kreds, og Ingefrid, som forsøgsvis må prøve at nærme sig sin mor og hendes historie. For spørgsmålet er: Har hun fået mere end blot en økonomisk arv? Skrabelodder udgør afslutningen Kerstin Ekmans store nordiske krønike Ulveskindet.
Anden Verdenskrig er brudt ud, og Hillevis børn er flyttet hjemmefra. Kristin har stiftet familie og er flyttet nordpå, og Myrten er rejst til Stockholm med en hemmelighed, som hverken Hillevi eller Kristin nogensinde kommer til at kende. Hjemme ved Svartvattnet indhenter fortiden Hillevi i form af Elis. Da han atter en gang truer med at gribe afgørende ind i hendes families tilværelse, er hun ikke i tvivl om, at hun må handle. Rørte vande er den selvstændige fortsættelse til Guds barmhjertighed og udgør anden del af trilogien Ulveskindet, der handler om Hillevi Halvarsson og hendes familie.
Anne-Marie sidder midaldrende i et gammelt, arvet hus, ensom og omgivet af det forgangne. Hun mindes først og fremmest sin far Henning, et undtagelsesmenneske, som ingen andre end Anne-Marie forstod. Hendes liv med Henning vokser frem af alle de slidte ting og halvt glemte begivenheder, og til sidst fremstår et af de mest levende forhold mellem en far og en datter, man kan forestille sig.Romanen er en selvstændig fortsættelse til 'Hekseringene', 'Springkilden' og 'Englehuset'.Indlæst af skuespiller og mangeårig lydbogsindlæser Agnete Wahl.
ARILDS TEGN er en myte, et trylle-eventyr, en fantasi. Den præsenterer den underverden, som ligger til grund for en stor del af forfatterens øvrige værker, og den udfolder det mytiske stof, som kun antydes i første bind af den store trilogi ULVESKINDET. Vi befinder os således i det kendte Ekman-univers, og også denne gang er handlingen henlagt til fjeldskoven ved Svartvattnet, som vi kender fra HÆNDELSER VED VAND. Rivaliseringen mellem bjørne og ulve udskiller på mærkelig vis en række særlige væsner, og det mytologiske samfund, der opstår, bringer kun alt for tydelige mindelser om menneskeverdenen med pinagtige konflikter, forårsaget af dumhed, magtbegær, vilkårlige fjendskaber og frustrerede fredsforhandlinger. Lydbogen er indlæst af Judith Rothenborg.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.