Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
En stor flot og TYK Vitello-bog med 28 sjove historier, en for hvert bogstav i alfabetet. Og så ovenikøbet en stor alfabetplakat til at hænge op på væggen.Det begynder selvfølgelig med A for Alfabet – Vitello beslutter sig for at begynde at gå i skole, og det lykkes ... næsten ...Så kommer B for Bryllup – Kamma siger: ”Du er godt klar over at hvis vi bliver ved med at være kærester, så ender det med bryllup, ikke?”Så C for Centeret – Det er sjovere ikke at vide, hvad man skal lave i centeret, end ikke at vide, hvad man skal lave andre steder ...D for Drage – Det er blæsevejr og alle de andre har drager. Kan Mors BH mon bruges ...?E for Edderkop – selvfølgelig, en giga stor og klam edderkop ...Og sådan bliver det ved: En historie for hvert bogstav om Vitello og om hans venner og om Mor og Gregers, og den hemmelige kæreste, Kamma. Der er aldrig en dag uden overraskelser i rækkehuskvarteret ved ringvejen.
En samling noveller, der tager afsæt i titler og strofer fra kendte popsange. Læs fx Den förste gång jag såg dig, I'm Bad, I'm Bad, I'm the Great Pretender og Only the Lonely. "Fupz er klart en af de forfattere, der bedst sanser sin generation og sin tid." - Marie Louise Kjølbye, Information. "Bag den lette, oprømte overflade er der altid noget for tanken."- Bent Mohn, Politiken.
Vitello er tilbage. Ny bog i den populære serie om den sjove og opfindsomme dreng fra rækkehuset ved ringvejen. Vitello synes, det er ALT for lidt med kun en slikdag om ugen. Men hvordan skal han få slik, når han ikke har nogen penge. Kan man ringe på hos folk og bede om slik - selvom der er flere måneder til Haloween? Nej, den går ikke. Men hvis folk synes, det er rigtig synd for to små stakkels drenge, så går det nemt med at få slik. Hvis nu ens mor fx var meget syg ... Om serien: Vitello hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i et rækkehus ved ringvejen sammen med Vitello. Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget - enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William, måske med sin hemmelige kæreste Kamma, men sig det ikke til nogen - eller osse bare sammen med sig selv.I Lyt&læs-udgaven af Vitello tigger en masse slik kan man vælge om man vil lytte til den indtalte historie eller om man selv vil læse op. Man kan også vælge mellem automatisk og manuelt sideskift, så man kan se på bogens flotte illustrationer, så længe man har lyst til.
Mor er syg og Vitello beslutter sig for at passe hende, han har hørt at artige børn får større gaver. Så Vitello vil starte med at gøre rent i hele hytten og heldigvis kommer Max og Hasse og William og spørger om de skal hjælpe ...Kender du Vitello? Han hedder Vitello, fordi Mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i et rækkehus ved ringvejen sammen med Vitello. Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget - enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William, måske med sin hemmelige kæreste Kamma, men sig det ikke til nogen - eller osse bare sammen med sig selv.I Lyt&læs-udgaven af "Vitello passer Mor" bliver teksten læst højt samtidig med, at børnene kan bladre i bogens sider og de flotte illustrationer. Men man kan også vælge at læse teksten selv og se på de flotte billeder.
Ungdomsroman af Kim Fupz Aakeson om en pige der hedder Katrine. Hun er 16. Og gravid. ”Jeg prøvede at lave en liste med plusser og en med minusser. Minus var at jeg var 16. Goodbye ungdom. Minus var også at vi ikke var kærester, mig og Markus. Og stort minus at jeg ikke anede hvad jeg ville, de andre gik ligesom på gymnasiet og tænkte ting om fremtiden.” Berørte Katrine er en bog i serien SPURT - bøger for unge. Store historier, kort fortalt.
Elias bor med Mor og Far og er vel lidt alene. Gården er fuld af farlige drenge med mærkelige huer, de kalder ham snotunge. Mor spiser meget og meget mærkeligt. Sandkage med røget sild. Banan med sennep. Det er fordi hun er gravid, siger Far. Du skal have en lillebror eller en lillesøster. Aha, tænker Elias. En lille snotunge man kan herse med. Alle tiders ...
Vitello er inviteret til Kammas fødselsdag med lagkage, boller, sodavand og skattejagt. Men til fødselsdagen er der en anden dreng, Martin. Har Kamma flere hemmelige kærester? Vitello ved det ikke, men én ting er helt sikker: Vitello vil gøre alt for at få Kammas opmærksomhed. Vitello går til pigefødselsdag er bog nr. 17. i den anmelderroste og prisbelønnede serie om Vitello og hans tre venner. Bogen der er skrevet af Kim Fupz Aakeson og er tegnet af Niels Bo Bojesen henvender sig til drenge og piger i alderen 5-9.
Konger bestemmer alt, og det har denneher konge så sandelig også været vant til. Indtil hans kongerige en dag går bankerot – det kan altså ske. Den stakkels konge må flytte og finde sig et arbejde, men det er ikke så let.Kim Fupz Aakesson (f. 1958) er en dansk forfatter og manuskriptforfatter.Bogen har oplæsning af Githa Lehrmann.Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Theodor Thomsen bor midt i byen. Han bor sammen med sin far og mor i tre værelser med bad og egen altan, og alt er godt og normalt. Lige indtil en skønne tirsdag morgen ...Kim Fupz Aakesson (f. 1958) er en dansk forfatter og manuskriptforfatter.
Kender du Vitello? Vitellos mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og vist også meget smuk. Men nu bor Mor i et rækkehus ved ringvejen sammen med Vitello. Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. Vitello er nemlig ikke ret god til at kede sig, så han skal nok finde på noget - enten sammen med de irriterende tvillinger Max og Hasse eller sammen med møgungen William, måske med sin hemmelige kæreste Kamma, men sig det ikke til nogen.Møgungen William er blevet spejder og måske får han engang en kniv. VITELLO synes det med kniven lyder sejt, så han vil hjælpe med at gøre de gode gerninger spejdere skal gøre. Nu skal de bare finde nogen at gøre gode gerninger på.I Lyt&læs-udgaven af "Vitello gør en god gerning" bliver teksten læst højt samtidig med, at børnene kan bladre i bogens sider og de flotte illustrationer. Men man kan også vælge at læse teksten selv og se på de flotte billeder.
Et land i opløsning. En generation af gale. En konge, en kommandant og en julemand. Og tre unge, der skal tværs gennem det hele.De gale foregår i et Danmark hvor noget er rivende galt: de ældre begynder at miste hukommelsen og enhver forbindelse med virkeligheden. Hvad er der ved at ske?Vinder i den skandinaviske konkurrence 1992 om den bedste børne- eller ungdomsroman.
Vitello hedder Vitello, fordi hans mor har boet i Italien i to måneder, dengang hun var meget ung og smuk. Man kan sige meget om Vitello, men kedeligt bliver det aldrig. I den første bog leger Vitello en ret god leg ved siden af Mors nye bil. En leg med en bold og en knækket rive... Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer. Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Vitello bor i et rækkehus med Mor. Kun med Mor. Vitellos far er nemlig en sjuft, og ham ser man ikke meget til. Man ser ham faktisk overhovedet ikke,og det er irriterende, synes Vitello. Især når nu alle de andre drenge har fædre. Så en dag kommer han til at bilde sine venner ind, at han skam har en far, som de sagtens kan få at se… Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer. Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Vitello mangler en ven. Han har selvfølgelig tvillingerne Max og Hasse, men de er irriterende og ikke hjemme. Så Vitello vil have en ny ven, og den nemmeste måde er jo at købe slik, så får man altid venner. Men Vitello har ingen penge, til gengæld har han en plan. Han vil grave et stort hul og fange sig en ven…Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer.Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Vitello vågner og er træt af alt. Træt af at bo i et rækkehus med en mor der hele tiden laver spaghetti og en far der ikke er der. Træt at sine to irriterende venner, Max og Hasse, træt af møgungen William, træt cornflakes med mælk. Men så kan man jo heldigvis gøre alting bagvendt... Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer. Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Vitello møder en mand med et stort hvid skæg - og det er ikke jul, så må det jo være Gud. Kan han mon få Vitellos far til at komme hjem til ham og spise spaghetti med smør og riveost?Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer.Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Mor kysser en skaldet mand der hedder Gregers ude ved havelågen. Vitello er bekymret for hvad det er for noget. Hans hemmelige kæreste der hedder Kamma tror han skal have en papfar. Vitello bander sine bedste bandeord, for han har jo allerede en far der både er sjuft og superengel...Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer.Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Er der noget Vitello kan lide så er det monstre. Og zombier. Og dødningehoveder. Bare ikke når det er mørkt. Når det er mørkt og han skal sove og han kommer til at tænke på om der mon ligger noget under sengen. Eller om der står noget på lur ude i gangen? Med hugtænder? Vitello bliver nødt til at finde på et eller andet...Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer.Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Skøn billedbog til højtlæsning om Onkel Kulle, der er blevet skør. Onkel Kulle tror, at han er en rododendron og derfor vil han gerne sidde på taget af skuret og vokse sig stor. Bortset fra det, er det ikke det store besvær: Han skal bare vandes indimellem, det er såmænd det hele. Det er faktisk meget hyggeligt, det synes far bare ikke. Han bliver helt og aldeles rasende, indtil at han ved et tilfælde får en strålende ide. Folk er nemlig brandinteresserede i at se nærmere på ham Kulle på taget, så far begynder at tage entré, og snart vrimlende haven af betalende gæster! Bare nu onkel Kulle bliver siddende ... "Det var sådan en rigtig varm sommer, den sommer min onkel Kulle kom og var blevet skør. Han kom og besøgte os, og det gjorde han så tit, men denne her gang havde han store gummistøvler på og var underlig i det."Jeg er blevet en rododendron," sagde han til min mor og min far og mig, mens han stod ude i entreen."Hvadbehager?" sagde min far."
Englebarnet er en tankevækkende og hård roman om at føle sig fremmed i verden, i sin egen krop og over for andre mennesker. Den handler om at stå mellem barndom og voksenliv, om ensomhed og seksualitet, om sindssyge og selvmord - og især ikke at kunne forholde sig til virkeligheden, når den pludselig bliver alt for svær at håndtere.Hovedpersonen er en dreng, som er meget påvirket af sin spirende seksualitet og den sporadiske kontakt, han kun har med andre mennesker. Han lægger stor distance til de piger og kvinder, der møblerer hans verden - begyndende med hans mor, pigerne i klassen, i centeret og især Dotte, hvis interesse han ikke kan finde ud af at gengælde, selv om han har lyst.Han har svært ved at give udtryk for alle de kaotiske følelser, der vælter rundt i hans hoved - og han føler direkte væmmelse ved morens meget dominerende seksualitet, der støder ham og blokerer for hans egen søgen og udvikling. Den frihed, hans mor ønsker at give ham, gør ham ikke udfarende og eksperimenterende, han trækker sig ind i sig selv og er plaget af det ustrukturerede liv, som han lever med sin mor, og higer efter hendes udelte opmærksomhed og nogle faste rammer i sin hverdag.I sin ensomhed opdager han en dag englebarnet, der bor i et skab inde på hans værelse, og som han føler er den eneste, der ser ham, som han virkelig er. Virkelig SER ham. Hun er på størrelse med et barn, helt hvid med blå, blå øjne og en rød mund. Og hun er nøgen. Fra det øjeblik kommer hele hans verden til at dreje sig om Englebarnet, og hvordan han kan beskytte hende fra omverdenen. Han forlader kun nødtvunget sit værelse, og først efter et stykke tid går det op for moren, at noget er rivende galt, og hun forsøger at nå ind til sin søn, men måske er det allerede for sent.
Jeg er William. Min mor er en koldbøtte. Min far døde sidste sommer. Jeg bor hos min morbror Nils, og han er normal. Mere er der vist ikke at fortælle.
Poeten fra Vanløse bor øverste oppe i enkefru Fians hus. Hun bager småkager. Poeten laver rim. Han går i gang, når hele Vanløse og resten af byen sover. Så tager han sin farfars høje hat på og sætter sig ned og finder på. Alene i natten ... helt alene lige indtil det en nat banker på døren, og ind træder obersten og Lola fra det rim, som poeten lige har skrevet! Sikke en ballade der vil blive, hvis enkefru Fian opdager det. OG det gør hun. Naturligvis. Men måske er det ikke så dårligt med lidt ballade ...
Vitello vil være en hård negl og tale grimt til alle andre og gå med kniv – uden at være bange for noget! Og han behøver faktisk kun sige ”Din totalt lille nar” til en stor dreng på knallert, så sker der en hel masse spændende og lidt skræmmende ting …Vitello er en meget opfindsom dreng, der bor sammen med sin mor i et rækkehus ved ringvejen. Han er hovedperson i den anmelderroste og prisvindende bogserie, som er solgt i over 100.000 eksemplarer.Lyt også til de andre lydbøger, som alle er indlæst af Nicolas Bro. Serien fås også som Lyt&Læs e-bøger.
Hvad sker der egentlig med det legetøj, der forsvinder? Stakkels Bob. Han havde været pigens yndlingsdukke lige indtil den dag, hvor hun blev sur på ham og kaldte ham ‘Forbandede bob’. Så kan det nok være, at der kom andre boller på suppen, og Bob endte med at lade sig falde ud af vinduet, og så var det bal forbi. Men bedst som han lå der i buskene og ømmede sig, kom der en dukke forbi - og hun er på vej til De forbandede dukkers land. Det skulle være det rene paradis for dukker og andet legetøj. Bob går med, men vejen er lang ... og findes De forbandede dukkers land overhovedet?Indlæst af skuespiller Ellen Hillingsø.OBS. Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide.OM DE FORBANDEDE DUKKERS LAND"Årets sjoveste, dybeste og flotteste billedværk er vist udkommet nu!" - Politiken"De Forbandede Dukkers Land er en smuk fortælling om fire kæntrede outsidere, som søger et fristed, hvor "man kan være sin egen lykkes dukke" ... Der er noget altfavnende universelt og samtidig umiskendelig nordisk over denne både rørende og humoristiske fabel om venskab og længsel. ...En af årets bedste billedbøger. Simpelthen." - Information
Nisserne har travlt i december. Men så slutter julen, og tro mig, den varer ikke lige til påske. Den varer til og med juleaften. Og så? Hvad laver nisserne så? Har du nogensinde set en nisse i januar? I marts? Eller om sommeren, sådan på en reklame for isvafler? Nej, du har ej, og jeg skal sige dig hvorfor. De ryger ud i kulden, når julen er slut, så er der ingen, der gider have noget med dem at gøre, der er ingen, der gider se på dem, ingen gider synge den mindste nissesang. Det er goodbye nisser!En skæg og sjov fortælling med Kim Fupz’s kendte og gakkede humor. Højtlæsning for alle fra 4-70 år.Lydbogen er indlæst af Lars Thiesgaard.
En novellesamling sprængfyldt med gode og underholdende historier fra Kim Fupz Aakesons tidligere samlinger: Popmusik, Sidemanden, Dyrekredsen og antologien De ti bud. Historier, der viser, hvor fin en fortæller og menneskekender Aakeson er."Jeg kan ikke nok anbefale disse perler i moderne dansk kortprosa."Marie Louise Kjølbye i Information
Endnu en bog fra makkerparret Fupz og Bregnhøi, som synes gang på gang at kunne supplere hinanden helt rigtigt. Fupz’ finurlige tekster spiller velafbalanceret sammen med Bregnhøi skæve og farverige tegninger.Der var engang denne her mand, som godt kunne lide at bruge penge - og det gjorde han så, lige indtil at han ikke havde flere. Han prøvede at låne lidt af sine venner, men efter lidt tid var der ikke rigtig nogen, der gad låne ham penge længere. Nå, tænkte manden, så må jeg hellere finde mig et job. Det eneste job, han kunne få, var at passe nogle grimme børn, som ingen andre gad passe. Det gad han heller ikke rigtig, ihvertfald ikke i begyndelsen, men det viste sig, at sådan nogle grimme børn faktisk godt kan være rigtig søde ... Oplæst af Lars Thiesgaard.OBS. Denne e-bog indeholder oplæsning og er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide
Hannibal keder sig altid så forfærdeligt, når han er hjemme. Også selv han bor sammen med sin mormor, der ikke hører så godt, og derfor altid giver nogle fjollede og besynderlige svar på spørgsmål, og sine forælder, som altid er voldsomt enige om alting. En dag bliver hans forældre så enige om, at Hannibal skal have en hund. Hunden, Jerry, viser sig ikke at være en helt almindelig hund, og der går ikke lang tid før han bliver et medlem af familien. Men en dag forsvinder Jerry sporløst! Så Hannibal og hans forældre beslutter sig for at finde deres elskede hund... "Didriksen detektiverne" handler om en hund, der ikke er nogen rigtig hund, en iskagemand, der ikke er nogen rigtig iskagemand og en familie, der til gengæld bliver nogle helt rigtige detektiver...Kim Fupz Aakeson (f. 1958) æ en dansk forfatte. Han hæ skræwn bøche te både børn, ung å vauwsen, filmmanuskripte, dramae å tegneserie, å han hæ fåt tildelt fleje prise å legate for sit arbe - blandt andt æ Kulturministeries Børnebochspris, Statens Kunstfonds arbeslegat, æ Børnebibliotekares Kulturpris å Gyldendals Børnebochspris.
Han er en ung fyr. Han er spærret inde på en psykiatrisk afdeling, og her lever han sig ind i den samme film igen og igen, en gammel sort-hvid sag om den unge Lindas dramatiske oplevelser i den store by. Men så går det op for ham, at Linda faktisk findes derude, at hun spilles af en skuespillerinde, der hedder Ulla Vilstrup, og snart er han stukket af for at finde hende!
Vokseværk er ikke rent pjat. Slet ikke når det rammer en far. Far bliver større og større, han vokser og vokser. Mor og Per må kravle rundt langs væggene, så meget fylder far. Det er ikke til at holde ud.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.