Join thousands of book lovers
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.You can, at any time, unsubscribe from our newsletters.
Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd
Historien om 20 års nedtur for dansk natur og miljø Dansk landbrug har gennem to årtier udviklet sig til et økonomisk såvel som moralsk fallitbo: Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund og landbokulturen stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer og milliarder af støttekroner kører de fleste bedrifter på pumperne og overlever kun takket være EU-støtten. Alligevel opretholder vi med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmændene truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. I de stadigt større bedrifter lider malkekøer, grise og kyllinger, der presses til det yderste, mens MRSA-stafylokokker og salmonellabakterier breder sig. Startskuddet til landbrugets dybe økonomiske og moralske nedbrud blev affyret i 2001, da den nyudnævnte fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) opfordrede til kamp mod »stokroseidyllen i dansk landbrug«. Siden da er det kun lykkedes at sætte turbo på landbrugets gældsætning. I 2001 skyldte de danske jordejere 190 mia. kroner væk, i dag har de næsten fordoblet gælden til 360 mia., hvilket gør de danske landmænd til de mest forgældede i EU. Stik imod hensigten blev det til en tragisk afvikling i stedet for en gylden udvikling. Sådan ligger landet i 2019. Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor har det fået lov at ske, og hvem står bag? Og endelig– kan den onde cirkel brydes, så det atter bliver dejligt at bo ude på landet? Det leverer bogen klare svar på i en letforståelig form.
Flæskfødevarer skal ikke længere produceres for enhver pris. Produktionen skal bidrage til at løse klimakrisen, ikke forværre den, vende naturens nedtur til optur og forsyne os med fødevarer uden at frembringe livstruende virus. Sundhed, klima og biodiversitet står øverst på dagsordenen for fremtidens agroindustri.Den helt store disruption af den traditionelle agroindustri kommer i løbet af det næste tiår. Vi står over for den dybeste, hurtigste og mest konsekvensskabende forandring af fødevare- og landbrugsproduktionen, siden de første planter og dyr blev domesticeret for 10.000 år siden.Til trods for at vi kan købe stort set alle fødevarer til lavere priser fra udlandet, fortsætter vi med at højglanspolere myten om Danmark som et landbrugsland. Erhvervet selv går til yderligheder, som når Tulip i Randers sender sine svin til Tyskland for at få dem opskåret af østarbejdere på sulteløn, for derefter at reimportere de samme svin, nu forklædt som Tulip Danish Bacon.Vi holder stadig fast ved masseproduktionen af billigt flæsk og mælk i stedet for at bevæge os opad i værdikæden, som et højtudviklet land burde være i stand til. Ikke mindst økonomien taler for at ophøre med en 120 årgammel tradition for at eksportere bacon og smør til lave udsalgspriser.At det blev netop coronavirus, der lagde en hel verden ned, betragter virologerne som en tilfældighed. Den næste pandemi er allerede under opsejling, og det bliver en influenza A-virus. Med al sandsynlighed vil den spredes fra svinefabrikkerne, og ingen kan forudsige, hvor dødelig den kan blive. Sidst den ramte verden, kostede den 500.000 mennesker livet. Prisen for billigt flæsk kan blive skæbnesvanger høj, hvis vi tøver for længe. Velkommen til fremtidens bedste landmænd.
Sign up to our newsletter and receive discounts and inspiration for your next reading experience.
By signing up, you agree to our Privacy Policy.