Books by Klaus Rifbjerg

Klaus Rifbjerg, født 1931. Debuterede i 1956 med digtsamlingen UNDER VEJR MED MIG SELV. Digtene følger et livsforløb fra undfangelse til voksenlivets borgerlige forpligtelser og bevæger sig undervejs fra det muntert charmerende til det pågående, frække og selvironiske.

Rifbjergs debutroman fra 1958 er en moderne ungdomsklassiker om venskaber, spirende kærlighed og bristede illusioner. Med humor og indlevelse fortæller Klaus Rifbjerg om Tores stormende forelskelse i Helle, der helst kun vil holde i hånd. Om Janus' jalousi og om hans erotiske forhold til Ellen. Om Fru Junkersen - Helles mor - der pludselig, som den onde dronning i eventyrene, bryder ind i kredsen med skæbnesvangre følger.Årtiers mest læste ungdomsroman - en klassiker i dansk litteratur og bogen bag filmen af samme navn med Susse Wold som den onde femme fatale.Indlsæt af Paul Hüttel 2007. Læst af skuespiller Paul Hüttel. Paul Hüttel er uddannet skuespiller fra Odense Teater og var fra 1971-90 ansat på Det Kgl. Teater. Han har desuden markeret sig i flere film- og tv-roller, bl.a. i 'Balladen om Carl-Henning', 'Matador' og TV2s Pyrus-julekalenderne. "Situation efter situation ryger i plet, skrevet med fuld musik lige midt imod forlorenhed og hykleri, pænhed og autoritetsdyrkelse."Thorkild Hansen 

Og andre historier er Klaus Rifbjergs novelledebut fra 1964. De 23 noveller handler om stort og småt lige fra selvmord til Peter Plys, og er skrevet på den særlige veloplagte Rifbjergske facon.

VORES ÅR udspiller sig omkring en fiskerfamillie på Langeland. I fire afsnit følger man spillets personer fra provinsen til København og tilbage igen, gennem halvfjerdserne. Den periode, hvor tressernes optimisme bliv afløst af stagnation, krise, arbejdsløshed og rådvildhed.Første del dækker årene 1971-1973. »Selv om jeg ved, at Klaus Rifbjerg lagde en plan, og selv om jeg selv var med under hele skrivearbejdet, opleves det alligevel som om vi havde udvalgt en gruppe mennesker i 1971, og efter at have skildret deres liv i det år, så nysgerrigt havde fulgt de veje, skæbnen sendte dem, helt frem til 1979. For at opdage, lidt til min undren, at den væsentlige forandring ikke lå i de ydre rammer, men i de indre. Fortvivlelsen og usikkerheden, magtesløsheden over for en udvikling, som enten går forkert, eller kræver forandringer, som er for store til at de kan overskues. Det synes at være de tydeligste signaler, jeg kan ane hos vore venner i vores historie.«— Palle Kjærulff-Schmidt, instruktør

Femten noveller om kvinder. Tidsmæssigt spænder de fra besættelsen til i dag, socialt fra arbejderklassen til den velbjergede overklasse, tematisk handler de om det, der var Klaus Rifbjergs kendemærke: mentale og eksistentielle forskydninger, der får afgørende betydning for det videre liv. En oplevelse, indsigt, følelsesmæssig reaktion, en fornemmelse, der forvandles til erkendelse - og man er ikke længere den samme.

Et halvt hundrede artikler, essays og causerende indlæg, om bl.a. barndom og erindring, rejser og steder, kunst og kritik. Udvalgt af Bodil og Niels Birger Wamberg. Indlæggene har tidligere været offentliggjort i aviser og tidsskrifter.

Klaus Rifbjergs femte digtsamling fra 1962 er en hilsen til Steen Steensen Blichers ”Trækfuglene”. Den er på højde med Klaus Rifbjergs bedste poesi og indeholder bl.a mesterstykket ”solsort”.

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

Ved at bevæge sig frem og tilbage i Klaus Rifbjergs mange noveller, romaner og stykker sammensætter forfatteren Kim Leine en ny, fremadskridende livsfortælling. Udvalget begynder med tekster, der skildrer den første barndom, og går derfra gennem de forskellige livsfaser frem til den gamle mand. Derved tegner Kim Leine en almenmenneskelig udvikling og tilføjer forfatterskabet en helt ny titel.

Efterkrig fra 1957 er Klaus Ribjergs anden digtsamling.

Blandede bolsjer indeholder 43 essays eller forsøg af forfatteren Klaus Rifbjerg (1931-2015). Teksterne er skrevet gennem en del år. Det er blandede bolsjer, og der er både søde og syrlige og enkelte dameskrå i posen. Der er stykker om Chaplins maske, om måltidet, mere personlige erindringsstykker fra barndommens land, over besættelsestid og efterkrig, fra byen København til nutidens Spanien. Der er stykker om gamle venskaber og venskab som sådan, om ungdom, forlovelsestid og kærlighed, om familie og slægtninge, om at være født i 1931 og meget meget andet. Samlingen udkom oprindeligt 2014.

År er et skuespil om besættelsestiden skrevet af en af Danmarks mest synlige og produktive forfattere i anden halvdel af 1900-tallet.

Syv kronikker centreret omkring erindring. Teksterne kaster lys over både forfatterpersonligheden Rifbjerg og en række af hans værker.

VORES ÅR udspiller sig omkring en fiskerfamillie på Langeland. I fire afsnit følger man spillets personer fra provinsen til København og tilbage igen, gennem halvfjerdserne. Den periode, hvor tressernes optimisme bliv afløst af stagnation, krise, arbejdsløshed og rådvildhed.Anden del dækker årene 1977-1979. »Selv om jeg ved, at Klaus Rifbjerg lagde en plan, og selv om jeg selv var med under hele skrivearbejdet, opleves det alligevel som om vi havde udvalgt en gruppe mennesker i 1971, og efter at have skildret deres liv i det år, så nysgerrigt havde fulgt de veje, skæbnen sendte dem, helt frem til 1979. For at opdage, lidt til min undren, at den væsentlige forandring ikke lå i de ydre rammer, men i de indre. Fortvivlelsen og usikkerheden, magtesløsheden over for en udvikling, som enten går forkert, eller kræver forandringer, som er for store til at de kan overskues. Det synes at være de tydeligste signaler, jeg kan ane hos vore venner i vores historie.«— Palle Kjærulff-Schmidt, instruktør

Narrene er et skuespil om sandheden, og om man skal sige den højt eller ej.

Klaus Rifbjerg (f. 1931) havde skrevet flere revyer og skuespil bl. a. DISKRET OPHOLD (Gyldendals Teater) sammen med Jesper Jensen før han skrev UDVIKLINGER (1965) og HVAD EN MAND HAR BRUG FOR, der havde premiere på Det kgl. Teater i september 1966.Hovedrollen spilles af en mand, der er kørt træt. Han kan ikke finde ud af livet og går derfor til teaterdirektøren og instruktøren og beder dem om at anskueliggøre for ham, hvad det er, han har brug for.

Jonas og Berthe har købt et hotel i provinsen, hvor der aldrig sker noget. Jonas er den hårdtarbejdende hotelejer, mens Berthe passer deres barn og snakker med gæsterne, men en aften kommer tre unge mænd til hotellet. Til at begynde med bliver de ikke lukket ind, men da de giver sig til at tisse ind ad nøglehullet, kommer der gang i sagerne. Pludselig er det ikke længere så sikkert, om Jonas nu er så regelret, som han ser ud på overfladen, og Anders, de tre unge mænds selvbestaltede leder, har han nu egentlig fat i den korte eller lange ende?Med dette skuespil mere end antyder Rifbjerg, at svaret blæser i vinden — min ven.

Janus og Tore er nære venner og går i skole sammen. For Janus er Tore det store ideal. En høvding, hvis selskab Janus er så taknemmelig over, at han er tilfreds med bare at blive betragtet som hofnar. Pludselig en dag sker det, at Tore bliver dybt forelsket i den smukke Helle. Janus føler både, at hun er en drømmepige og en trussel mod hans venskab med Tore. Da han ser deres ubrydelige forhold, nøjes han med håbet om, at der bare er en lille plads til ham.Helle er strengt opdraget og drengene går ud fra, at moderen er en stramtandet sippe. Fru Junkersen er billedskøn - men som slangen i Paradis. Hun lægger en dødsensfarlig plan. Ved Helles studenterfest forfører moderen uden skrupler Tore med en rystende tragedie som følge.

Jeg-fortælleren i Klaus Rifbjergs roman er på ferie i Francos Spanien med sin kone og tre børn. Han sidder udenfor i solen og døser, mens familien er på indkøb. Pludselig ser han en gammel mand komme gående, en mand, der i den grad ligner hans afdøde far - og også er det! Det forhindrer ikke, at de to tager på biltur sammen rundt i Spanien.

Tæppet går op, og der har vi hr. Stangert og hans kone Bib, som begge i den kolde morgen har en fornemmelse af, at hverken de eller verden er til. Men det er de selvfølgelig, og mens lydene fra den vågnende by trænger ind til dem, bereder de sig på endnu en konfrontation med „virkeligheden“. Den venter i kulissen, grotesk eller gribende – alt efter behag – og personificeres i en reklame og marketing-specialist og hans tilsyneladende modpol, partisekretæren hr. Bram.Begge har de et ærinde, som omfatter Stangert, og begge forsvarer de systemer, der griber afgørende ind – ikke kun i den sølle funktionærs liv, men i vort fælles.Bagtæppet skifter, personer veksler, men da det går op for Stangert, at hans overordnede vil have ham til at omvende en narkoluder i ideologiens tjeneste, bliver hans uvirkelighedsfølelse til et håndgribeligt mareridt. Og en komedie.Ligesom René Clair brugte commedia dell’arten på sin måde, bruger Klaus Rifbjerg den her på sin. I Pantomimekomedien kan alt ske, også folk som ikke tror de er andet end skeletter, bliver til rigtige mennesker.

Klaus Rifbjergs omfattende skønlitterære forfatterskab – digte, romaner, noveller – bygger i høj grad på hans erindringskunst, den blændende evne til at huske fotografisk. Ikke kun begivenhederog stemninger, men også lugte, lyde, stederne og hvordan der så ud.Til rette vedkommende er hans erindringer – fra begyndelsen til slut.

Man kan rejse væk fra noget eller i retning mod noget. I disse 16 noveller skriver Rifbjerg om mennesker, der rejser i søgen efter oplevelser eller for at løse personlige problemer.

Den 15. december i år fylder Klaus Rifbjerg 70 år. På dagen udsender Gyldendal 70 epifanier; 70 små lyriske prosastykker i forskelligt temperament. Nogle er stemningsbeskrivende, andre ironiserende, flere beskriver en situation, så den fremstår som en kliché, der dementeres eller opløses. Til samlingen har Arne Haugen Sørensen leveret femten akvareller, som er inspirationer over eller fortolkninger af teksterne.

Psykologisk pointerede, ironiske og melankolske noveller om det skæbnesvangre øjeblik - den oplevelse, den erfaring, det skred - der ændrer alting fundamentalt. Noget tabes, forlades eller forandres endegyldigt, og det vil for de involverede personer i al fremtid være andre tider. "Mindst en trediedel er rene perler af fortællekunst, resten bare skidegode ... Rifbjerg kan nemlig livet og hverdagen, og han har næppe givet det smukkere udtryk i sin novellekunst end her." - Marie-Louise Kjølbye, Information.

'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i Vi blir jo ældre har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.

Efter Karakterbogen (1992), Synderegistret (1994) og Facitlisten (1995) kommer her den fjerde i rækken af Rifbjergs reflekterende, dagbogsagtige betragtninger. Hvor de foregående var henholdsvis »Et virrehoveds bekendelser«, »En angergivens betragtninger« og »En gammel snyders papirer« er det altså her rutsjebaneføreren, der sart, bidsk, nøgternt og lyrisk bekender sine meninger om nationale såvel som internationale, private såvel som offentlige tildragelser. Tidsrummet spænder denne gang fra 11. september 2001 til 7. januar 2002.

»Det er en overdådig bog. De syv fantastiske fortællinger i Tango viser Klaus Rifbjerg fra hans mest generøse og geniale side … en alt besejrende humor, en inspiration, der forvandler 30’rnes og 40’rnes triste hverdag til et ligefrem Schade’sk univers, hvori alting kan ske og næsten lige så meget sker … Det ene mirakel afløser det andet«. – Jens Kistrup, Berlingske Tidende

Novellesamlingen Sommer udkom første gang i 1974. Indeholder de 13 noveller Torsk ; Ure ; Poulsen privat ; Terrænløberens tosomhed ; Morgensang ; Kamfer ; Søndagsfrokost i haven ; Det evige kredsløb ; Tivoli ; Kun en dag ; Morgenbad ; Kærlighedens ø ; Den største sorg.

Gennem mange år har Rifbjerg haft sommerhus i byen Mojácar, og med udgangspunkt i stedet og egnen giver han nogle små snapshots af livet, som det former sig i den spanske provins. Nogle af de små enkeltsituationer har nærmest novellekarakter, andre er øjebliksbilleder, fastfrosne situationer og natursansninger. Teksterne ledsages af en række fotos af den nu 80-årige svenske fotograf Georg Oddner. "Rifbjerg har skrevet en af sine allerbedste bøger." Bettina Heltberg i Politiken "En dejlig bog ... Denne lille oplevelsesrefleksion er tæt på at rumme nøglen til hele det omfattende forfatterskab." Erik Svendsen i Jyllands-Posten

Digte skrevet i et levende og rytmisk sprog og med et indhold, der varierer fra filosoferen over hverdagslivet til beskrivelse af stemninger og sindstilstande.