Books by Klaus Rifbjerg

-

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

Bogen består af større interviews med og fotos af 9 kunstnere, der alle i hver deres genre har en væsentlig plads hos danskere. Teksten, som er uden spørgsmål, fremtræder som små selvbiografier. Redaktørerne har været nysgerrige på vores vegne. Hvordan ser mønstrene ud i et menneskeliv? Hvilke faktorer former det enkelte individ? Hvad er det, der gør kunstnere til kunstnere? Ligger det i generne? Er det enkeltstående episoder, der for altid ændrer vejen for et menneske? Er det en gennemgående stemning, eller mødet med bestemte mennesker?Spørgsmålene bliver ikke besvaret i videnskabelig forstand - dette er ikke et analytisk værk.Bogens historier er ufuldstændige. Det er levende mennesker, der fortæller dem. Og det bliver spændende historier, netop fordi de fortælles midt i livsforløbet.

En delvist ironisk tangerende til barok novellesamling af Klaus Rifbjerg der handler om alt fra besættelsestiden set fra en drengs øjne til ophold i Spanien.

Under et tre måneders ophold i Berlin beretter forfatteren - i dagbogens form - om sin færden, sine indtryk og ikke mindt sine refleksioner over byen og dens forhistorie. Da tiden er 50-året for Anden Verdenskrigs ophør, spiller både krigen og nazismen før og nu en stor rolle."Rifbjerg udfolder sig suverænt i denne mytisk anskuende form og psykotiske grænsetilstand mellem drøm og virkelighed, som en rejse eller et længere ophold i en fremmed storby jo er." - Weekendavisen."I hele bogens tone aner man en større, på livserfaringen grundet, humanisme, der næres af glæden ved det elementære liv." - Berlingske Tidende.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lågt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.Første bind. Ventetid: Familien og nationen står usikkert. En gammel tid – efterkrigstiden – er knap nok forbi og en ny endnu ikke begyndt. Boghandler Vestervang og hans kone og born ser på fremtiden med frygt og forventning, men ved knap nok hvilken vej, de skal vælge. Et gammelt familiemønster stiver dem af, det knager i fugerne, og rundt om er andre kræfter parat med tilbud og indgreb. Lykken står den kække bi, spørgsmålet er bare, hvor man finder den.

Et fantasifuldt værk om to drenge, der i 1941 kravler gennem et hul i jorden og dukker op i Danmark anno 1981. Og det giver anledning til mange komiske misforståelser. Med undren ser børnene TV-antenner, motorveje, helikoptere, for ikke at nævne knallertkørere med styrthjelm.Men romanen er mere end dette. Drengenes konfrontation med nutiden giver anledning til en barsk samfundssatire. Enhver er sig selv nok og alle er agressive overfor alt det, der er anderledes, som f.eks. de to drenge med deres gammeldags påklædning og adfærd.Ufordrageligheden mellem mennesker på det lokale plan svarer til en stigende krigsoptrapning i samfundet. – ragnarok bryder løs.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.Hvorhen, kammerat?: Et decennium går mod sin slutning og en ny generation trænger sig frem. De der var unge i går er gamle allerede i dag, parolerne skifter, og den der ikke kan følge med må krybe tilbage i hulerne, søge et sted at gemme sig, en plads at dø på. Magten finder andre hænder og familien Vestervang ser gamle idealers fald og må stave sig frem til en ny definition. Der er grøde og gæring, men også en truende usikkerhed hinsides optimismen. Revolutionen er i gang, ungdommen marcherer og mange der stadig føler sig unge, ser sig rådvildt omkring. Hvorhen, kammerat?

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.Tredje bind. Boom!: Biler, fjernsyn, stereo, whisky, sex, tempo, stress – den ny tid er kommet, og det virker som om ingen kan få nok. De ny modeller udskiftes hurtigt med andre ny, og familien Vestervang prøver at følge med så godt den kan. Jan Erik Vestervang kaster sig ud i eventyret med opsmøget sjæl, appetitten er der ikke noget i vejen med, men af og til er tømmermændene slemme og bondeangeren tynger. Velstanden stiger, en del stiger den også til hovedet, dog drager en bekymret og engageret skare i påskesnefoget fra Holbæk til København. Make Love, not War! er atomkampagnens motto.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.Andet bind. Noget er ved at finde sin bane …: Tilsyneladende går det Hakon Vestervang godt. Han har indrettet sin boghandel efter de ny forskrifter, og der er gang i sagerne. Selv ekspanderer han også i al hemmelighed og indleder et forhold til sin nærmeste medarbejder. Opbruddet er almindeligt. Men selv om også Jan Erik, boghandlerens søn, siger farvel til en del af sin fortid og styrer mod en personlig frigørelse, er der signaler i luften som tyder på, at det, der nu er ved at finde sin bane, i mangt og meget ligner det gamle mønster. Bryllupsklokkerne ringer.

13/4Det falske, kontinuerlige forår afløst af mere normalt vejrlig. Vinden står i øst, som den skal, kold blæst og højt stratus. Planlægningen af „den rigtige“ tur er allerede i gang. Man stirrer ind i perioden og spørger sig selv: hvad er der brug for? Svaret er altid mere forvirrende og omfattende, end man havde tænkt sig. Tror aldrig jeg vænner mig til det og oplever sikkert her en reminiscens fra gamle dage, hvor alting var lagt til rette og der kun var ventetiden at få has på. I mit eget liv ser billedet anderledes ud. Jeg har stadig fornemmelsen af, at når man har taget en beslutning, så er det bare med at komme op af stolen og af sted. Bogstaveligt talt. Jeg ved selvfølgelig godt, at der skal pakkes kuffert og at man skal have „et eller andet“ med, men jeg har svært ved at koble ind på detaljerne og er meget dårlig til at organisere, så der bliver bund i tingene. „En route, en route!“ siger det inden i hovedet allerede før skjorterne er strøget. Og gæt, hvem der stryger dem! Måske er grunden til at jeg har kunnet flytte mig så meget i mit liv, at jeg ikke har flyttet mig en tomme, jo, nok ladet mig transportere og tit meget langt, men aldrig med den udmarvende fornemmelse af opbrud, der altid har plaget I. og som bliver mere og mere udtalt som årene går…

1962, en ny verden sat på skinner, signalet hejst til farten fremad, fremad, fremad …Alt var overskud i en sådan grad, at man kunne tillade sig at slå krølle på halen, at lave herresving og arabesker, man dansede TWIST og for at det ikke skulle være løgn, fandt en flok unge entusiaster ud af, at der også var plads til at demonstrere deres egen Weltschmerz. De små nederlag kunne bruges til erobringe, og snart snurrede kameraerne i den lyse sommer. De unge på tredive blev klædt af til skindet og erklærede, at det ikke var til at bære, men når mørket sænkede sig, gik dansen mellem stearinlysene, og når det blev helt mørkt, lød latteren og de ømme suk fra busk og krat, alkove og køje. TWIST, TWIST, TWIST … lyden af nappaskind mod pigelår, eller bomber, der falder langt, langt væk i et fremmed land, som ingen kender.

Tolv afvekslende noveller hvori der tegnes psykologiske portrætter af mænd og kvinder i parforhold eller hver for sig.Spændvidden er stor, fra den humoristiske beskrivelse af en ung vægelsindet pige over en saftig fortælling om tre skuespillere i et forrygende jalousiedrama til portrættet af en kvindelig pensionist, der forbereder sin 90-års fødselsdag. Alt i alt en novellesamling, der fører os vidt omkring i mænds og kvinders univers.

„Kesses krig“ giver et billede af besættelses-tiden – sådan som to halv-store drenge oplever den. Store og små begivenheder omtales: sortebørs-handel, flåden der sænkes, jøde-transporter over Sundet – og Lange-bro der bliver sprængt i luften. På denne baggrund fortælles om venskabet mellem de to drenge – et venskab der langsomt smuldrer, jo nærmere freden kommer …

Romanen fra 1966 om det stabile familiemenneske Helmer Franck, der under en kongres i Oslo indleder et kærlighedsforhold til operasangeren Mira Hjelm. Som professor har Helmer Franck ikke tillid til den del af verden, som ikke direkte kan registreres, måles og vejes. Men efter Mira Hjelm træder ind i hans tilværelse, forvirres hans hjerne under presset af de indre kræfter, som ikke længere lader sig kontrollere.

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

Scenen er Polas køkken. Mens der steges og koges og dækkes op ankommer aftenes gæster. Hertha og Ella og Betty og Kamme udgør sammen med Kis en gruppe kvinder i fyrrerne, som med jævne mellemrum har mødtes »uden mændene«.Et tilbagevendende tema i deres samtale er disse mænd, deres nuværende og forhenværende, og mændene dukker op i korte, centrale situationer i og uden for scenenes rum.Intet nyt fra køkkenfronten er Klaus Rifbjergs nærgående, men kærlige portræt af generationen, deres selvopfattelser, kærlighedsopfattelser, overlevelsesevne. Det begynder i forvirring, latter og lethed, men knytter sig i stadig stigende alvor som natten skrider frem og flaskerne hober sig tomme op på bordet.Ligesom Klaus Rifbjergs foregående skuespil, Sangen om sengen, sattes Intet nyt fra køkkenfronten op på Det kongelige Teater. (Premiere maj 1984).

Skuespil i to akter, som havde premiere på Det Kongelige Teater i 1982.

Digte om dengang og nu i Kandestederne i Vendsyssel, husket af Klaus Rifbjerg som siden sin barndom har haft et særligt forhold til området.

Digtsamlingen Scener fra det daglige liv udkom første gang i 1973.

Romanen Joker handler om en journalist, Jeremias Lister, der praktiserer »New Journalism«. En fraskilt mand på ca. 40 år, der mener at virkeligheden, det lige omkring os med lugte og ru overflade, er meget mere spændende end kunsten. Det gælder bare om at gå tæt på. Aflure virkeligheden, gå på listesko, se, gengive, fortælle, sådan som Jeremias Lister kan det.Omkring ham træffes hans tidligere kone Kirsten, hans nye veninde Karen, hans sidste »ven«, dværgen Nielsen og kollegerne på bladet, et blandet kompagni af »venstreorienterede« og andre, »der har gennemskuet det hele«. Bogen skildrer ensomheden og forladtheden, de smarte, tunge drenges længsel efter at være sammen med nogen, drømmen om at livet og arbejdet skal have en mening…

»… Jeg er overhovedet ikke født på Amager. At jeg valgte at gøre netop denne ø til mine drømmes landskab, må nok forklares som det kunstneriske kapital-bedrageri i min karriere. Jeg ville så langt væk fra rødderne som muligt, jeg løb som en hurtigtgående destroyer med alle tågemaskinerne på fulde omdrejninger på flugt fra min oprindelse, mig selv og mit jeg og valgte det sumpede distrikt syd for Kalveboderne som revir på samme måde som Beckett bruger vejsiden eller stranden ved verdens ende, Ibsen dagligstuen, O’Neill værtshuset, Faulkner Yoknapatawpa County og Daudet en mølle til sit« …»Dobbeltgængeren afklæder den mondæne og den naive bekendelseslitteratur ved at udstille nogle af dens manerer, men inden der er gået så lang tid, tager den selv fart og bliver en diabolsk historie, der lever på sine egne vilkår ved at overleve sit udgangspunkt«. – Torben Brostrøm, Information

Elise Krag vil skilles fra sin mand Jesper, hvad der chokerer veninden Marta Craiova, der straks må fortælle det videre til Fritz Frank, der har forladt sin kone Gertrud til fordel for den unge Ullabella Grå, og Jesper, hvis gode ven Emmerik Droste har haft en affære med Elise, kan ikke forstå, hvorfor hans kone keder sig. Den overordnede fortæller har sit hyr med romanen, ikke mindst fordi læseren hele tiden blander sig og kræver handling og lir."Ingen anden nutidig digter end Rifbjerg kan gøre dobbelterkendelsen af kunstens almagt og afmagt så underholdende og læseværdig." - Politiken."Det er et kunststykke at skrive en roman, der ingen handling har og heller ingen særlig karaktertegning, men alligevel underholder læseren, morer ham, danser flot rundt i den velkendte litterære manege." - Jyllands-Posten.

„Der er bøger, som det er en vældig løftelse at læse, som – når man lukker dem – er gået i blodet på én, og som man ved med sig selv, at man vil blive ved med at vende tilbage til. Sådan en bog er Klaus Rifbjergs nye digtsamling Det svævende træ.Samlingen er en verden af motiver, synsvinkler, sindstilstande og tonefald, men først og fremmest er den et storslået „Ja.“ Et ja i bevidstheden om situationen i verden og det altudslettende teknologiske brags mulighed …Det er aldrig fortrængningens „ja“, der siges i disse digte. Det er et „ja“ med åbne øjne og i urolig anspændthed. Det svævende træ er den modne lyrikers store udspil til forsvar for liv og klode.“ – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende„Hvordan oplever en fisk tilværelsen? Hvad tænkte Prometheus, da han ranede ilden? Hvordan ser der ud inden i en citron? Hvad ligner kærligheden? Efter at have læst Rifbjergs nye digtsamling kan jeg forfrisket stille mindst ti nye spørgsmål til tilværelsen. Og kan man i grunden opleve noget dejligere ved læsning end at blive hensat i frugtbar undren. Ingen danske digtere formår at gøre det som Rifbjerg.“ – Finn Stein Larsen, Weekendavisen

Et villakvarter på Amager en varm forårsdag i midten af 1930’rne. En helt almindelig dag for de veltilpassede og venlige beboere. De tilhører den solide mellemstand og lever i fordragelighed med verden og med hinanden. Konerne går derhjemme, mændene drager hver morgen med sporvogn eller på cykel til deres arbejde som bankfuldmægtig, manufakturhandler, skolelærer, kontorchef og kunstsmedemester. Dagens beskedne fællesbegivenhed er mødet i grundejerforeningen.Men bag den fredelige overflade er fanden løs.Romanen er et røntgenapparat der gennemlyser personernes tilforladelige fremtoning og afdækker dampende farverige og fremmede skove af fantasier, spejlsyner, angstkomplekser, aggressioner, mytologiseringer og seksuelle forvrængninger.Ved et lindelysthus vrinsker enhjørningen mod aften.

Arkitekt Henrik Egens er i panikalderen – 49 år! Det ligger tungt med hans arbejde, det står galt til med hans ægteskab. Han søger fornyelse i sit liv og vikler sig ind i smertelige og groteske affærer.Den midaldrende samfundsstøttes tragikomedie implicerer mange andre personer i den lille provinsby, hvor handlingen foregår og som i et hulspejl gengiver livet i det danske samfund anno 1976.Rollelisten omfatter skolebørn og pædagoger, kassedamer, grosserere, værnepligtige, musikere – borgerlige og uborgerlige elementer, veltilpassede og utilfredse.Det er en realistisk roman om nutidsmennesker og deres problemer, men fortalt med anvendelse af originale indfaldsvinkler og et højt episk humør.

– en roman om fornuft og galskab.Apotekeren Julius Herzlich er som sin kone Vilhelmine indbegrebet af dansk, borgerlig snusfornuft. Han har sin gode forretning og sit gode udkomme. Men hvordan holder man i længden al denne normalitet ud? En tvangstanke bider sig mere og mere fast: »Man kunne jo slå sin kone ihjel.« Men inden det kommer så vidt indhenter begivenhederne ham …»Jeg holder mig mest til den gyldne middelvej, ikke kun fordi den er oppe i tiden, jeg har altid været en hund efter det tredje standpunkt og af den grund døjet hug og stød fra mere »engagerede« venner. Måske er det derfor, jeg føler mig foruroliget. Hvordan kan man gå ind for »Oprør fra Midten« og samtidig få disse tanker? Er det galskaben, som banker på? At slå Minni ihjel – det kan kun være en joke … og en meget dårlig sådan. Hvor kommer den slags fra? …« (Citat fra bogen)

2. Verdenskrig er endelig forbi. Tyskerne har forladt Danmark efter fem lange besættelsesår, og nu forsøger landet at finde sig selv i den nye frihed.Adam, kaldet „Lille A.“, prøver også at finde sig selv, men det er ikke nemt, når man er femten år og forelsket i både en jævnaldrende pige og sin bedste vens mor, der har så smukke knæ …

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbeneElisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London.I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med.Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

I skyttens tegn er et udvalg af Klaus Rifbjergs digte fra 1956-67. Samlingen udkom første gang i 1970.